I Danmark har mere end 8 ud af 10 borgere modtaget mindst én COVID-19-vaccine, og globalt er der blevet uddelt over 13,5 milliarder doser.
Vedvarende hovedpine, udmattelse, ubehag i muskler og led, kvalme, menstruationsændringer, og unormal hjerterytme er nogle af de symptomer, folk fortæller, at de har oplevet efter at være blevet vaccineret mod COVID-19.
Det er dog helt almindelige symptomer, som kan have flere underliggende biologiske, psykologiske og sociale årsager.
Og med den hurtige udrulning af COVID-19-vaccinerne til den danske befolkning, er der mulighed for, at symptomer, der skyldes andre og måske ukendte årsager, tilfældigvis opstår i forbindelse med vaccinationstidspunktet.
Da det ofte er vanskeligt at finde ud af den nøjagtige underliggende årsag til disse symptomer, kan det ofte føre til mistanken om, at vaccinen er skyld i symptomerne.
Hvad er op og ned?
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at basere vores vurdering udelukkende på, at symptomerne opstår samtidig med vaccinationen. Omvendt kan vi heller ikke ignorere de mennesker, som har oplevet og stadig oplever symptomer efter vaccinen. For uden nærmere undersøgelser, kan vi ikke afvise, at symptomerne skyldes vaccinen.
Så hvad er op og ned? Hvilke symptomer optræder efter COVID-19-vaccination, og hvilke befolkningsgrupper rapporterer dem hyppigst? Er det COVID-19-vaccinen, som er årsagen til symptomerne - eller optræder symptomerne af andre årsager og opstår de bare tilfældigt i tidsmæssigt sammenfald med vaccinen?
Dette forsøger vi at undersøge med forskningsprojektet ‘Bivirkninger ved Corona vaccinen’ (BiCoVac).
Derfor er det svært at finde ud af
Der er flere udfordringer, når man skal undersøge en vaccines rolle i forhold til de symptomer, som nogle efterfølgende oplever.
Ideelt set vil vi undersøge, om hyppigheden af symptomer efter vaccination er højere, end den ville have været, hvis de samme mennesker ikke var blevet vaccineret. Det kalder man en kontrafaktisk tankegang, og det kan vi af gode grunde ikke undersøge direkte.
Ved i stedet at sammenligne personer, der faktisk er blevet vaccineret, med personer, der (endnu) ikke er vaccineret, kan vi dog få et billede af, hvilken betydning vaccinen har for de symptomer, folk oplever.
Når vi sammenligner vaccinerede personer med dem, der (endnu) ikke er vaccineret, er vi også nødt til at overveje, om disse to grupper af personer adskiller sig fra hinanden på andre områder.
Vi ved for eksempel, at de, der først blev tilbudt en vaccine, var ældre mennesker i særlig risiko for et alvorligt COVID-19-forløb samt sundhedspersonale. Derfor kan man forstille sig, at der tidligt i vaccinationsprogrammet var stor forskel på aldersfordelingen og sygdomshistorikken i gruppen af vaccinerede og gruppen af ikke-vaccinerede personer.
Jo mere information vi har, jo bedre
Derudover kan der være mange andre ting, der adskiller disse to grupper, og det er man nødt til at tage højde for i sammenligningen. Det gør vi ved at bruge statistiske værktøjer, hvor vi kan inkludere den information, vi har indsamlet blandt deltagerne.
Jo mere information vi har på personerne, desto bedre kan vi tage højde for, at ikke-vaccinerede og vaccinerede adskiller sig på flere områder.
Når vi skal undersøge, om oplevede symptomer er nye, eller om de i forvejen var til stede, er det desuden vigtigt at kende graden af symptomer allerede inden deltagerne blev vaccineret.
Viden om, hvad der kendetegner deltagerne inden vaccination, er også nyttig, hvis man skal undersøge, om nogle grupper er mere tilbøjelige end andre til at udvikle symptomer.
Sådan har vi gjort
I maj 2021 inviterede vi mere end 900.000 danskere i alderen 16-65 år til at deltage i vores undersøgelse.
Omkring 28 procent af dem besvarede det indledende spørgeskema. Derefter udsendte vi yderligere tre spørgeskemaer mellem juni 2021 og maj 2022. Læs meget mere om undersøgelsen i boksen nedenfor.
\ Om forskningsprojektet BiCoVac
- Forskningsprojektet BiCoVac består af en stor dansk populationskohorte, som er en gruppe af personer, man følger over tid.
- Projektet blev indledt i 2021 under pandemien af en forskningsgruppe fra Aarhus Universitet og Bispebjerg Hospital under ledelse af lektor Dorte Rytter fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
- Vi udsendte det første spørgeskema, inden størstedelen af danskerne havde fået den første vaccine – netop for at indsamle baggrundsinformationer om personerne inden eventuel vaccination. I det efterfølgende år udsendte vi tre opfølgende spørgeskemaer.
- I alle fire spørgeskemaer indsamlede vi selvrapporterede informationer om mange forskellige symptomer lige fra ondt i armen og hovedpine til muskelkramper og synsforstyrrelser.
- I det første spørgeskema indhentede vi derudover informationer om blandt andet deltagernes livsstil og sundhed - for eksempel stress, rygning, fysisk aktivitet og sygdomsbekymring.
- Da der i perioden opstod nye potentielle symptomer, tilføjede vi enkelte symptomer til de senere spørgeskemaer. For eksempel var spørgsmål om menstruationscyklus først med i tredje spørgeskema, da der på dette tidspunkt var blevet rapporteret om menstruationsændringer efter vaccinen.
- Sammen med informationerne fra spørgeskemaerne indhenter vi oplysninger om blandt andet deltagernes vaccinations- og infektionsstatus samt alder, sygdomshistorik og uddannelse fra de nationale danske registre.
Projektet har fået økonomisk støtte fra TrygFonden samt Danmarks Frie Forskningsfond.
Bivirkninger efter stikket
Vi spurgte deltagerne i undersøgelsen til 20 forskellige symptomer i perioden umiddelbart efter COVID-19-vaccination, og 38 procent rapporterer at have oplevet mindst ét symptom i moderat til svær grad efter første vaccination.
Blandt de hyppigst rapporterede symptomer er smerte ved indstiksstedet, træthed, muskelsmerter, hovedpine og generel utilpashed. De fleste symptomer optræder oftere efter anden vaccination, mens deltagerne i undersøgelsen rapporterer færrest symptomer efter tredje vaccination.
Vi kan også se, at kvinder, yngre personer og de, der havde haft en COVID-19-infektion, inden de fik vaccinen, i højere grad rapporterer symptomer efter vaccination. Desuden varierer hyppigheden af rapporterede symptomer, afhængigt af hvilken vaccine der er blevet brugt ved vaccinationen.
Efter første vaccinationsstik er det personer, som har fået AstraZenecas vaccine, der rapporterer de fleste bivirkninger.
Da AstraZeneca-vaccinen blev taget ud af det nationale vaccinationsprogram, er der meget få, der har fået denne type vaccine som deres andet og/eller tredje stik, og vi kan derfor ikke undersøge hyppigheden af bivirkninger af AstraZeneca efter disse stik.
Efter andet og tredje stik er det personer, der har fået Moderna-vaccinen, der rapporterede flest bivirkninger.
Hvad kan vi sige om ændringer i menstruationen?
I et andet studie på BiCoVac-data har 30 procent af menstruerende kvinder rapporteret, at de har oplevet ændringer i menstruationscyklussen efter COVID-19-vaccination.
Ændringer eller variationer i menstruationscyklus er dog forholdsvist almindelige og kan blandt andet hænge sammen med stress, alder og rygning. I studiet finder vi netop, at disse faktorer også er associeret med rapporteringen af ændringer i menstruationscyklus efter vaccinen.
Desuden fandt vi, at kvinder, som var bekymrede for COVID-19-vaccinen, havde haft en tidligere alvorlig COVID-19-infektion, eller havde oplevet andre symptomer umiddelbart efter vaccination i højere grad rapporterede menstruationsændringer efter vaccinen.
Da vi ikke spurgte til menstruationsændringer blandt ikke-vaccinerede kvinder, kan vi ikke sammenligne hyppigheden af menstruationsændringer blandt de vaccinerede med hyppigheden blandt ikke-vaccinerede, og dermed kan vi ikke ud fra disse data undersøge, om vaccinen har haft betydning for oplevelsen af menstruationsændringer.
Det er vi i gang med
Der er fortsat flere studier i gang på BiCoVac-kohorten. Vi er i skrivende stund i gang med at undersøge langtidseffekterne af COVID-19-vaccinerne, hvor vi kigger på længerevarende symptomer som blandt andet hovedpine, hjertebanken, kvalme, muskelkramper og træthed.
Vi undersøger, om personer der har fået vaccinen, udvikler disse symptomer i højere grad end dem, der ikke har fået vaccinen.
Desuden undersøger vi, om der er specifikke befolkningsgrupper, som er i særlig risiko for at opleve symptomer efter COVID-19-vaccination. Yderligere undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem COVID-19-infektion og symptomer som hukommelsesproblemer, nedsat koncentrationsevne, træthed og tinnitus.
Flere af resultaterne vil være klar i løbet af 2024.
Det er vigtigt fortsat at undersøge eventuelle bivirkninger i forbindelse med COVID-19-vaccinen for at forstå vaccinernes samlede effekt på vores sundhed. Dette vil øge muligheden for at træffe beslutninger vedrørende vaccinerne på et informeret grundlag.
