Resultaterne af en fireårig undersøgelse af et utrolig sjældent dinofossil er netop blevet offentliggjort, skriver Los Angeles Times.
Fossilet er af en omkring et-årig planteædende babydino – forskerne kalder det ‘Baby Joe’ – og det er det mest komplette af sin slags, som nogensinde er fundet.
Resterne af babydinoen har blandt andet vist forskerne, at de små dinoer udviklede en karakteristisk hornformation på snuden tidligere, end man ellers troede, ifølge Los Angeles Times.
Forskerne har foretaget avancerede 3D-scanninger af skelettet, og har netop publiceret dem i det åbne tidsskrift PeerJ, hvor det frit kan tilgås af alle nysgerrige dinoelskere.
Nysgerrig skoleelev faldt over dinoknogler
Det var et rent tilfælde, at Kevin Terris, en high school-studerende fra Californien, stoppede op for at undersøge den lille knoglerest, der stak ud fra stenen i en nationalpark i Utah, skriver Los Angeles Times.
Få dage tidligere havde to professionelle palæontologer ellers finkæmmet området, og de ærgrer sig nok den dag i dag over, at de ikke var lidt grundigere. For det var nemlig ikke hvilken som helst knoglerest, Kevin Terris havde fået øje på.
Til at begynde med lignede det bare et ribben, og ribben har ikke særlig meget videnskabelig værdi, siger Kevin Terris i dag til Los Angeles Times.
Men så opdagede han et kranie på den anden side af stenen, og så gik det endelig op for ham, hvad der lå foran ham. ’Ribbenene’ var nemlig slet ikke ribben, det var tæer.
»Og hvis vi havde tæerne på den ene side og kraniet på den anden, så måtte hele skelettet ligge imellem,« forklarer Kevin Terris til den amerikanske avis.
Stenen gemte på en babydino
Og Kevin Terris fik ret. Inde i stenen lå ikke bare et fossil, men det mest komplette fossil nogensinde fundet af den planteædende dinosaur Parasaurolophus, skriver Los Angeles Times.
Palæontologerne, som efterfølgende overtog udgravningen, døbte den lille dino ‘Joe’ og begyndte at studere skelettet.
Det viste blandt andet, at Joe ikke nåede at blive meget længere end 1,8 meter, og altså derfor kunne betegnes som en babydino.
(Tegning: Scott Hartman, Matt Martyniuk, and Raymond M. Alf Museum of Paleontology)
Til gengæld havde baby Joe allerede en tydelig hornformation omkring hovedet, hvilket ifølge tidligere undersøgelser af lignende dinoer først skulle komme senere, siger en af arkæologerne bag undersøgelsen til Los Angeles Times.
Lille planteæder fløjtede med næsen
Forskerne tror, at dinosaurerne brugte hornene til at skelne mellem alder og køn.
Derudover har forskerne også en forestilling om, at de store dyr kunne lave en fløjtende lyd ved hjælp af næsen, som sad i starten af hornformationen.
Ingen ved hvordan Joe babydino døde, men det skete formentlig for omkring 75 millioner år siden – altså omkring 10 millioner år før resten af dinoerne blev udryddet – og hans rester endte med at ligge bevaret i mudder og sand, som senere blev til en sten i en ørken i Utah.
