I år er det 300 år siden den første pengeseddel røg i omløb i Danmark. Siden da er den blevet et højteknologisk produkt med vinduestråd, hologram og vandmærker.
Motiverne er dog i de sidste hundrede år blevet hentet fra en klassisk fortælling om Danmark. En fortælling hvor stendysser, landskaber, og kunstnere dominerer.
Motiver fra danskernes hverdag med computere, pølser og støvsugere er derimod blevet fejet af bordet, fordi tilliden til pengene har vægtet tungest.
»Der har i Nationalbanken hele tiden været en spænding mellem, om pengesedlerne mest skulle afspejle noget nutidigt eller mest noget nationalromantisk. Og Nationalbanken har som regel taget det mest konservative valg,« siger historiker Anders Ravn Sørensen, der er ph.d. stipendiat hos Department of Management, Politics and Philosophy på CBS.
Nationalbanken er flere gange blevet opfordret til at lade en mere folkelig og dagligdags fortælling om danskerne cirkulere mellem hænderne på folk. Men hver gang der har været en kunstnerisk konkurrence har man taget et ukontroversielt valg.
Den historie udreder Anders Ravn Sørensen i forskningsartiklen ‘At designe danskheden – forestillinger om nationen på danske pengesedler’ i tidsskriftet Kulturstudier.
Nyt århundrede med nye nationale motiver
I begyndelsen af 1900-tallet begyndte nationalstaternes politikere at bruge pengesedler som et middel til at udbrede og fastholde en bestemt forestilling om det nationale fællesskab.
Det var først på dette tidspunkt nemlig i 1908, at danske pengesedler fik en udsmykning rig på billeder, som kunne fortolkes på flere måder.
»Tidligere var sedlerne ligesom andre landes sedler udsmykket med klassisk ornamentik, statslige symboler og græske guder,« siger Anders Ravn Sørensen.
Sedlerne fik nu altså en symbolik, som Nationalbanken ønskede skulle fortælle danskerne og udlændinge, hvem danskerne var.
Plovmand afspejlede international tendens
Penge-designkonkurrencen i 1908 resulterede i, at Nationalbanken for første og sidste gang i designkonkurrence valgte en serie, der portrætterede danskernes hverdag.
Den sejrende kunstner var Gerhard Heilmann, som vandt med sine motiver af blandt andet fiskere, en stendysse og en mand bag en plov. Motiverne symboliserede datidens dominerende danske erhverv.
Anders Ravn Sørensen argumenterer dog for i sin forskningsartikel, at Nationalbankens valg på dette tidspunkt ikke var specielt vovet.
Samme typer motiver blev nemlig brugt rundt omkring i verden på samme tid. Blandt andet var den amerikanske dollar også udsmykket med en mand med en plov – dog med en skorsten i baggrunden, som en henvisning til det amerikanske industrisamfund.
Folket kom med forslag
Anden gang Nationalbanken satte en konkurrence i værk var i 1947. Her kunne danskerne byde ind med forslag til, hvordan nationens pengesedler skulle se ud.
Opgaven i den offentlige tegnekonkurrence var at komme med ’ideer til nye pengesedler af kunstnerisk og teknisk høj kvalitet, som giver udtryk for dansk kultur og samtidig har tydelig karakter af en pengeseddel.’
Pølser og støvsuger duede ikke
Flere end hundrede danskere bød ind med pengesedler med vikingeskibe, gravhøje, pølser, øl og støvsugere på. En af deltagerne havde tegnet et tagkammer, hvor der boede en arbejderfamilie med fem børn.
»De mange forslag fik Nationalbanken til at ansatte en medarbejder til at rejse rundt i månedsvis for at udstille de indsendte pengesedler på skoler og rådhuse rundt omkring i landet,« siger Anders Ravn Sørensen.
Dagligdags-motiverne blev dog forkastet af Nationalbanken.
Vinder-serien blev den såkaldte landskabsserie af kunstneren Ib Andersen, som på den ene side viste danske landskaber med møller og stendysser og på den anden side af pengesedlen kendte danskere som H.C. Andersen.
Politiske motiver er for farlige
Andenpladsen i 1947 gik til arkitekt og tegner Thomas Havning, som blandt andet havde brugt Constantin Hansens maleri af den grundlovsgivende forsamling i 1849.
Grundlovens tilblivelse næppe var et kontroversielt emne i 1947, men man foretrak i Nationalbanken alligevel den romantiske og apolitiske fortælling om Danmark i Ib Andersens landskabsserie, siger Anders Ravn Sørensen.
»Nationalbanken har altid skullet træde ind i det minefelt af forskellige forestillinger om nationen. Man vil gerne gøre pengesedlerne danske, men det er et farligt sted at komme med for mange fortolkninger eller være provokerende.«
80’er kunstnere var for moderne
Også i 80’erne var man i Nationalbanken foretrak man at gå den sikre vej, når det gjaldt nye pengesedler.
Nationalbanken var før en ny designkonkurrence i 1982 i tvivl om, hvorvidt samtidens kunstnere kunne løfte opgaven.
Notater fra Nationalbankens indstillingsudvalg viser, at man godt nok gerne ville afspejle den tid, sedlerne blev til i.
Men samtidig mente man, at samtidens kunstneriske udtryk ikke var foreneligt med, hvordan en pengeseddel skulle se ud.
»Det er et interessant paradoks, fordi kunsterne i 1982 vel netop afspejlede deres samtid, og dermed også den samtidige danske kultur,« siger Anders Ravn Sørensen.
Vinder-sedlen blev udstillet sammen med de øvrige forslag. Men nye pengesedler fik vi først i 1997. Her kom pengesedlerne til at afbillede middelalderkunst og endnu engang finkulturelle motiver af kendte danskere som Karen Blixen.
Skovture og havnebad for useriøst
I 2005 diskuterede man igen i Nationalbanken, hvorvidt motiverne på en ny seddelserie skulle afspejle danskernes liv her og nu – eller en mere klassisk idé om nationen Danmark.
Den såkaldte seddelgruppe i Nationalbanken blev enige om, at de ønskede sedlerne repræsenterede en ’umiskendelig danskhed’.
De diskuterede blandt andet, hvorvidt sedlerne skulle have motiver af kælkende børn, familier på skovtur og havnebadet i København.
Bekymringen gik dog på, om Danmark blev afbilledet som en alt for tilbagelænet nation, som mest gik op i at hygge sig.
Pengesedler fra stat til individ
Med kombinationen af broer og landskaber fik vi i stedet en mere klassisk fortælling om Danmark på de nye pengesedler, mener Anders Ravn Sørensen.
»Nationalbanken er på mange måder en konservativ organisation, og man har ikke lyst til at gamble med pengenes autoritet – altså at være usikker på, hvordan pengene bliver taget imod.«
Selvom hverdagen måske er den fortælling om Danmark, som kommer danskerne nærmest, så har Nationalbanken altså gentagende gange i tidens løb vurderet, at den finere danske kultur giver vores valuta mest troværdighed, konstarerer Anders Ravn Sørensen.
Nationalbanken: Klassisk er godt
Nationalbanken har ikke selv ønsket at kommentere historiker Anders Ravn Sørensens pointer i denne artikel.
Om valget af kunstneren Karin Birgitte Lund sagde daværende nationalbankdirektør Torben Nielsen dog således i en pressemeddelelse den 14. maj 2007:
»Karin Birgitte Lund viser i sit idéoplæg broer som bindeled ikke alene mellem landsdelene, men også mellem fortid og nutid. Oplægget indeholder fornemme naturalistiske kvaliteter, og hendes fine streg og klassiske udtryk vil gøre sig flot på de kommende pengesedler.«
Det klassiske udtryk hænger altså, ifølge Nationalbanken, stadig rigtig godt sammen med en god pengeseddel.
