Når atleter, der knap har forladt teenageårene, slår de ældre atleter af banen til OL, er det svært ikke at blive imponeret.
Men at toppe som atlet tidligt i livet har en slagside. Ny forskning viser nemlig, at de atleter, der har en tidlig og ekstraordinær høj præstationsevne, lever kortere end dem, der klarer sig allerbedst i en højere alder, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskere fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og det hollandske Leyden Academy on Vitality and Ageing har således for første gang vist en sammenhæng mellem fysisk præstationsevne og levealder hos mennesker.
»Vi kender alle atleter, der bliver syge, kommer ud for ulykker eller endda dør, mens de træner eller konkurrerer. Men ved siden af disse direkte omkostninger, viser vores data, at der også er langsigtede omkostninger. At levere fysiske toppræstationer tidligt i livet ser ud til at have sin pris i form af mistede leveår,« fortæller professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring ogInstitut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Forskerne har undersøgt resultater og forventet levetid for over tusind atleter, der deltog i OL mellem 1896 og 1936. Det viste sig, at de atleter, der nåede deres toppræstation i en relativ ung alder, havde 17 procent øget dødelighed sammenlignet med atleter, der toppede i senere i livet.
Forskellen i levealder skyldes ikke den hårde træning, men ser i stedet ud til at komme af biologiske mekanismer. Kroppe, der gør det muligt at præstere sit ypperste i en ung alder, ældes simpelthen hurtigere. Vækst- og kønshormoner har med stor sandsynlighed en rolle at spille i den sammenhæng.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ageing.
