
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Temaer / TEMA: Den store kærlighed / Kærlighedens seks spilleregler / Det store feromon-tjek | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det store feromon-tjekKærlighedens seks spilleregler - nr. 4: Din lugt kan gøre forskellen.
Når vi går på jagt efter en kæreste på eksempelvis et diskotek, så er det ikke kun vores øjne, der flakker rundt efter en mulig partner - også næsen arbejder på højtryk. Vi udsender nemlig alle nogle lugtfri stoffer, de såkaldte feromoner, der sladrer om vores genetik. Feromoner er luftbårne, lugtfri stoffer, der udskilles forskellige steder fra kroppen, og som svæver igennem luften som bitte små dråber og op i næsen for tilfældige forbipasserende. Her trænger de ind i det såkaldte vomeronasale organ, hvor de afsætter en slags genetisk fingeraftryk. Smyger vi os op af en bejler på dansegulvet, kan vi ikke undgå at få en snært af bejlerens feromon-sky op i næsen. Det tætte miljø på et diskotek giver de optimale betingelser for at kunne lave et feromontjek af en potentiel partner. Meget tyder nemlig på, at feromonerne bliver fremstillet i kirtler omkring munden og næsen. På grund af den høje musik kan vi tillade os at læne os frem mod personens øre og mund, så vi for alvor kan få et indtryk af, hvad personen rent genetisk har at byde på.
LykkeboostDe udskilte stoffer havner i det centrale hjerneområde hypotalomus, der udgør en del af det såkaldt limbiske system i den mest primitive del af vores hjerne. Når hypotalomus modtager en ordentlig portion feromoner, skynder den sig ubemærket at lave et lille gentjek, og hvis der er et godt match, giver den grønt lys til personen om at gå videre i form af et ordentligt boost af en neurotransmitter kaldet dopamin. Den giver os en følelse af intens lykke. »Meningen med forelskelse er, at man på et tidspunkt skal have nogle børn, og her gælder det om at finde en partner, som kan give det stærkest mulige afkom. Når vi indsnuser de lugtfri feromon-stoffer fra en potentiel partner, får vi lidt insider-viden om personens gener,« siger neurofysiolog Troels W. Kjær fra Rigshospitalet »Vi kan bruge feromonerne som et værktøj til at finde den partner, som vi rent genetisk passer bedst sammen med. Det fælles afkom vil jo have halvdelen af generne fra sin far og halvdelen af generne fra sin mor, og hvis resultatet skal blive godt, er det vigtigt, at moderens og faderens gener hverken er alt for forskellige eller er alt for ens,« siger han. Det har længe været kendt, at feromonerne har en betydning for partnervalg hos dyr - men det er først for nyligt, at feromonerne også spiller ind på menneskers partnervalg. Den schweiziske zoolog Claus Wedekind ved University of Bern har gennemført et forsøg, hvor han lod 44 kvinder snuse til t-shirts, der var blevet båret af forskellige mænd gennem et par dage. Herefter skulle de vælge den t-shirt, hvis duft de fandt mest tiltrækkende. Da man efterfølgende sammenlignede kvindernes gener med mændenes gener, havde kvinderne udpeget en mand, som de genetisk adskilte sig mest fra. »Kvinderne får mest ud af at vælge en mand, som har stærke gener på de områder, hvor de selv er svage. Det giver afkommet de stærkeste gener,« siger Troels W. Kjær. Tiltrækkende feromonerForskerne arbejder stadig ihærdigt på at finde det direkte bevis på feromonernes eksistens ved at isolere dem og bestemme deres kemiske formel. Men de har en mistanke om, at et af de mandlige feromoner udgøres af stereoiden androstenone. I et eksperiment sprayede biologen Tom Clark fra Guy's Hospital Medical School i London og hans kolleger stoffet på udvalgte sæder i en teatersal. Disse sæder blev først og fremmest indtaget af kvinder. Og ingen af de tomme pladser, der var tilbage i salen, var blevet sprayet. Det er et velkendt fænomen, at kvinders menstruationscyklus synkroniseres, hvis kvinderne arbejder tæt sammen igennem et stykke tid - og det var også tilfældet for de kvinder, der arbejdede på teatret. Men i de måneder, hvor eksperimentet stod på, blev synkroniseringen forstyrret, så cyklusserne kom ud af trit. Et scoop for parfume-industrienIsær parfume-industrien er meget ivrige efter at finde den kemiske formel for feromonerne og poster store penge i forskning, der kan give dem den kemiske formel på dem. Denne forskning er så småt begyndt at give resultater. I 2007 opdagede en gruppe forskere fra Californien et syntetisk stof, der så ud til at gøre kvinder tre gange mere attraktive, end de plejede at være. Psykologen Norma McCoy og hendes studerende Lisa Pitino ved San Fransisco State University gennemførte et eksperiment med i alt 36 kvinder, der viste, at kvinderne var tre gange så gode til at tiltrække mænd, hvis de tilsatte det kunstigt fremstillede og lugtfri stof Athena Pheromone 10:13 til deres parfume i forhold til kvinder, der fik tildelt et placebo. Stoffets kemiske formel er stadig en forretningshemmelighed. Læs flere spilleregler for kærligheden:
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|