Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Nu kan alle styre computeren med øjnene

16. juni 2010 kl. 09:18

Tre ph.d.-studerende fra IT-Universitetet har skabt et billigt alternativ til kommercielle gazetrackere. Det kan give øjenstyring et gennembrud og hjælpe handikappede i fattige lande.



Ved hjælp af et almindeligt webkamera kan et danskudviklet program måle øjets bevægelser, som derved kan bruges til at betjene computeren. (Foto: Colourbox)
Ved hjælp af et almindeligt webkamera kan et danskudviklet program måle øjets bevægelser, som derved kan bruges til at betjene computeren. (Foto: Colourbox)  
Klik ind på en hjemmeside. Hent en zip-fil. Monter et webkamera. Kig på ni bestemte punkter på skærmen. Nu kan du betjene din computer med øjnene.

Sådan ser virkeligheden ud, efter at tre ph.d.-studerende fra IT-Universitetet har fremstillet en open source-gazetracker.

Gazetrackere er normalt dyre, men med den nye opfindelse kan alle få gavn af teknologien. Softwaren er gratis, og et billigt webkamera er den eneste hardware, man behøver.

»Vores mål er at gøre gazetracking mainstream,« siger Javier San Agustin, en af skaberne af ITU Gazetracker, og fortsætter:

»Gazetracking kan bruges til fantastisk mange ting, men når maskinerne koster 100.000 kroner, er det begrænset, hvem der kommer til prøve dem. Vores mål har været at udnytte billig, tilgængelig hardware til at gøre gazetracking tilgængeligt for alle.«

Fordi komponenterne i gazetrackeren er billige, har udfordringen været at lave interfacen tolerant for billedmæssig 'støj'. Endnu er ITU Gazetracker ikke helt så præcis som de kommercielle systemer, men systemet lever op til de basale krav til en gazetracker. Og efterhånden som de billige webkameraer bliver bedre, vil præcisionen stige.

Trafiksikkerhed og skizofreni

GAZETRACKERE 

En gazetracker er kort fortalt et apparat til at måle øjets position og bevægelser.

 

Der findes flere typer gazetrackere. Nogle apparater bliver monteret direkte på øjet som en elektronisk kontaktlinse (såkaldte 'search coils'), men de fleste moderne gazetrackere er baseret på videooptagelser af øjet.

 

Gazetrackere bliver brugt i en lang række forskningsfelter, blandt andet psykologi, medicin og kognitiv lingvistik.

 

Flere brancher benytter i dag gazetrackere:

 

Reklamebranchen bruger dem til at måle, hvilke dele af en annonce, der fanger kundens opmærksomhed, mens Volvo bruger gazetrackere til at overvåge, om chaufføren falder i søvn.

Perspektiverne i gazetracking er vidtrækkende. De første forsøg med at måle det menneskelige øjes bevægelser fandt sted i 1800-tallet, hvor man bedøvede patientens øjne med kokain og monterede en metalskive direkte på øjet.

I dag er teknologien nået videre, og den kan løse en lang række udfordringer i den moderne verden. Nogle lastbiler har i dag indbyggede gazetrackere, der holder øje med, om chaufføren falder i søvn. Læger kan bruge gazetrackere til at diagnosticere skizofreni, og mennesker med lammelsessygdomme kan bruge 'eyetyping'-programmer til at kommunikere med.

Community vigtigere end penge
ITU Gazetracker er gratis at downloade, og kildekoden er åben. Siden den blev gjort tilgængelig på nettet, har mere end 5.000 brugere over hele verden dowloadet softwaren.

Brugerne har i høj grad taget produktet til sig, og der er blevet skabt et aktivt community, som entusiastisk deler erfaringer og prøver at forbedre gazetrackeren. Brugerne rapporterer løbende til gazegruppen, når de finder 'bugs' i programmet, eller systemet går ned. På den måde kan skaberne af gazetrackeren hele tiden forbedre deres produkt.

»Da vi først lavede gazetrackeren, testede vi den på vores tre laptops, så selvfølgelig er der plads til forbedring. Og feedback fra communityet er en virkelig god måde at løse problemerne på. Det var lige præcis det, vi ønskede at opnå, og det er bedre end at tjene penge. Det er tilfredsstillende på en helt anden måde,« siger Javier San Agustin.

Brugerne videreudvikler programmet

Feedbacken fra communityet handler dog ikke kun om små forbedringer af koden. Nogle af brugerne kommer med detaljerede ønsker til videreudvikling af softwaren, og andre skriver til gazegruppen og roser opfindelsen.

På Texas Universitet bruger en underviser for eksempel gazetrackeren som en fast del af undervisningen i 'Human/Computer Interaction'. Han fortæller, at de studerende er begejstrede for at få teknologien med hjem i stedet for at skulle deles om få, dyre maskiner på universitetet.

Andre steder i verden er brugerne gået i gang med at udvikle nye, avancerede applikationer og programmer til gazetrackeren.

Apparatet er nemt at sætte op. (Foto: IT Universitetet) 

 
I Tyskland har programmører udviklet et gratis billedanalyseprogram, der kan bruges sammen med ITU Gazetracker. Billedanalyseprogrammer bruges blandt andet af reklamebureauer og har indtil nu været dyre. Andre brugere eksperimenterer med at lave videospil, som styres med øjnene.

»Den slags gør os stolte,« siger Javier San Agustin. »Vores gazetracker er meget basal, men den er funktionel og nem at arbejde med. Derfor er den god at udvikle applikationer til. ITU Gazetracker er ved de facto at blive 'common standard' på markedet.«

Gazetracking til den tredje verden
Gazetrackere har allerede stor betydning for patienter med bevægelseshandikap. Hvis man ikke kan tale med mund eller hænder, kan øjnene være et alternativ.

Patienter med sklerosesygdommen ALS mister gradvist kontrollen over deres krop og kan til sidst kun bevæge øjnene. Men ved hjælp af en gazetracker og et skriveprogram kan de stadig kommunikere med omverdenen.

I Danmark betaler staten kommercielle eyetrackere til patienterne, men i den tredje verden er der ikke råd til den slags luksus. Og det gør ITU Gazetracker interessant.

»Det ville være fantastisk, hvis vores produkt kunne bruges i den tredje verden,« siger Javier San Agustin. »Planen er at tale med nogle NGO'er om det. Vi håber, at det lykkes at sprede teknologien, for alle kan have glæde af gazetracking.«

Se ITU Gazetracker i brug her:

 

Reference og links

ITU GazeGroup

Video fra ITU om gazetracking

Læs også på Videnskab.dk:

Dine øjne skal dræbe

Wii gør genoptræning sjovt foran fladskærmen

Computeren måler om du morer dig

Kunsten at læse en tekst

Mikrochip giver blinde synet tilbage


Lavet i samarbejde med IT-Universitetet


 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:
It

DHL Stafet

DHL Stafet

Tusindvis af danskere løber 5 km i disse uger - og har meget svært ved at gå nogle dage senere.

Læs: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?

Vidste du: Hovedpine

Vidste du: Hovedpine

Studier og undersøgelser har vist, at vi har lige så meget migræne, som før computeren og tastaturet blev fast inventar i vores hverdag.

Læs: Ti myter om hovedpine og migræne

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54

Seneste debat

Pakistan har brug for en ...
SV:De milliarder.. (11 minutter siden )
Af: H. Eismark
Hvorfor hjælper mælk på c...
Det er kornene (1 timer siden )
Af: Allan Didriksen
Dansk venturehistorie er ...
SV:Lund og Skype (2 timer siden )
Af: Lars  Thorup
Til debatforsiden

Mobilsnak i bussen

Mobilsnak i bussen

Vi har intet imod, at sidemanden taler lidt i mobiltelefon, så længe han gør det lavmælt og helst ikke om morgenen.

Læs: Mobilsnak i bussen er ok

Hvem ejer Månen?

Hvem ejer Månen?

Kapløbet om Månen er startet igen. Ejerskabet må defineres, mener en af verdens førende eksperter i rumjura.

Læs: Hvem ejer Månen?