Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

4G-forskning får turbo af millionstøtte

12. oktober 2009 kl. 11:14

Højteknologifondens donation på 45 millioner kroner sætter nu for alvor skub i udviklingen af et nyt mobilt sendenet, der gør det muligt at tage lynhurtigt bredbånd med sig overalt.




Snart bliver internettet på mobiltelefonen ligeså hurtigt, som det almindelige trådede internet. (Foto: Colourbox)
Snart bliver internettet på mobiltelefonen ligeså hurtigt, som det almindelige trådede internet. (Foto: Colourbox) 
Aalborg Universitet har sammen med to private virksomheder i det nordjyske netop modtaget en donation på 45 millioner kroner fra Højteknologifonden - fondens hidtil største donation.

Overrækkelsen af den store check sætter fart i udviklingen af det såkaldte 4G-net, der er næste generation inden for mobilkommunikation.

Det kan trådløst levere dataoverførsler på op til 300 megabit per sekund, hvilket er 40 gange hurtigere end det nuværende 3G-nets hastighed. (Se boksen i bunden af artiklen.)

»Nu kommer vi i gang. Indtil videre har det været forberedelse det hele. Fra nu af er vi kørende,« siger professor Preben Mogensen fra Institut for Elektriske Systemer på Aalborg Universitet.

Han er en af initiativtagerne bag projektet, der genopliver den traditionsrige nordjyske elektronik- og mobilindustri efter både Texas Instruments og Motorola har lukket afdelinger i Aalborg det seneste år.

Tæt samarbejde mellem universitet og industri

»Vi har været dygtige. Vi er godt fremme forskningsmæssigt, og så er vi gode til at samarbejde med industrien,« siger Preben Mogensen om universitetets mobil-ekspertise.

Aalborg Universitet, chipproducenten Infinion Technologies og det amerikanske testfirma Agilent Technologies er de tre partnere, der er gået sammen i det nordjyske for at skabe fremtidens mobile net.

Samarbejdspartnerne har investeret yderligere 45 millioner kroner i projektet, der med Højteknologifondens ligeså store bidrag altså har et samlet budget på 90 millioner kroner.

»Agilent ville aldrig nogensinde være kommet til byen uden denne donation. At få lov til at samarbejde med verdens største testfirma i din baghave er jo fantastisk. Uden donationen ville Infinion heller ikke have haft luft til at gå ind i de forskningsmæssige aspekter,« siger Preben Mogensen.

Spil skydespil over mobilnettet

De mange millioner sætter turbo på udviklingen af antenner, chips og software til LTE-standarden, der også kaldes 3,9G- eller 4G-net, alt efter hvilken definition man følger. Preben Mogensen regner med at have de første kommercielle produkter klar allerede i slutningen af dette år.

Det betyder, at danskerne kan se frem til langt hurtigere mobilt bredbånd, efter teleoperatørerne i Danmark fra foråret 2010 får mulighed for at opsætte master, der understøtter LTE.

4G-nettets båndbredde kommer ifølge Preben Mogensen til at ligne eller endda overgå den, som forbrugerne i dag kan få via det almindelige trådede net. Responstiden, der er et udtryk for den forsinkelse, der opstår, når man klikker på et link, og indtil telefonen begynder at hente data, bliver samtidig reduceret kraftigt.

 Der bliver behov for mange flere sendemaster, når 4-nettet skal opbygges. (Foto: Uffizius)
Der bliver behov for mange flere sendemaster, når 4G-nettet skal opbygges. (Foto: Uffizius) 
»Det internet, de har derhjemme med deres kabelmodem og dsl-forbindelse i dag, det får de mobilt. De har det i bussen, i sommerhuset og på universitetet. De har det med overalt, og ikke kun når de er derhjemme og sætter stikket i computeren,« forklarer Preben Mogensen.

Hurtigere mobilt internet betyder for eksempel, at man kan koble sin bærbare computer op på nettet via et USB-modem og streame videoer i HD-kvalitet, hvor man i dag må nøjes med at se videoer i en grynet lille firkant midt på skærmen.

Den hurtigere responstid gør det også muligt at spille skydespil som for eksempel Counter-Strike over det mobile net - noget der praktisk talt er umuligt på det nuværende 3G-net.

4G-forskning skaber gejst i Nordjylland

Bedre mobilt bredbånd er ifølge professoren en nødvendighed, da den eksplosivt stigende popularitet af USB-modems til computeren og avancerede mobiltelefoner, der kan surfe på nettet, belaster det nuværende mobilnet.

»Både mængden af data per bruger og antallet af brugere øges meget kraftigt i øjeblikket. Det gør, at vi ser nogle vækstrater på europæisk plan på mellem en faktor 5 og en faktor 15 per år i øjeblikket. Skal vi forsøge at være klar til fremtiden, når vi fremskriver de her tal, så er det nu, vi skal i gang,« siger han. 

Det store nordjyske samarbejde mellem universitetet og de to private virksomheder skaber stor optimiske i regionen.

»Det har udstrålet nogle positive signaler inden for industrien i Nordjylland. Der har været utrolig stor positiv feedback i lokalsamfundet om, at det her kan være med til at ændre den negative udvikling. Det giver gejst,« siger Preben Mogensen.

Reference og links

 Preben Mogensens profil

Læs også på videnskab.dk:

 Mobilen er ikke farlig - så vidt vi ved

 Mobilen kender dig ud og ind

 De leger sig ind i forskningen

 Mobiltelefonen får dig til at køre for langt

 Få nyheder fra videnskab.dk på mobilen


Sådan bliver mobilnettet hurtigere 

For at opnå højere hastigheder på det mobile net udnytter de nordjyske udviklere, at der fra foråret 2010 bliver afsat et ekstra frekvensspektrum på 180MHz til mobilt bredbånd, hvilket svarer til en fordobling af det nuværende frekvensspektrum på mobilnettet.

Det gør det muligt at øge båndbredden i de enkelte kanaler fra 5MHz i det nuværende 3G-net til 20MHz i 4G-nettet. For at imødekomme dette kan fremtidens mobiltelefoner indeholde ikke bare én men op til fire små antenner, så telefonen kan opnå maksimal datarate ved at sende og modtage flere parallelle datastrømme på samme tid.

Derudover bliver signalprocessorerne i mobiltelefonerne år for år hurtigere, hvilket gør det muligt at bearbejde den øgede mængde data, som mobiltelefonerne kan opfange.

Faktisk forventes chipsene i mobiltelefonernes modem i løbet af få år at blive så hurtige, at telefonerne mellem år 2012-2015 via en videreudvikling af LTE-standarden kaldet LTE Advanced bliver i stand til at hente data med en teoretisk hastighed på over 1 gigabit per sekund.

 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 4 kommentarer!
Fedt 
Af: christopher roelann 25. maj 2010 kl. 17:49

Det bliver så fedt med lynhurtigt 4g bredbånd!

Bredbånd priser

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
mobilt internet fra 3 
Af: Casper Schneider 22. juli 2010 kl. 09:31

Jeg læste at 3 havde fået tildelt et mindre frekvensområde, i forhold til de andre som fik en 4g license. Hvilken betydning får dette ?

Med venlig hilsen
Casper - mobilt internet

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
Hvornår kommer 4G til private brugere? 
Af: Mikkel Larsen 29. juli 2010 kl. 10:31

Det er naturligvis interessant med de muligheder 4G hastighederne repræsenterer, men hvornår kommer det ud til brugerne? Preben Mogensen skriver i slutningen af 2009 vil det blive kommercielt. Nu er vi midt i 2010 og på brugerniveau har vi intet set uover nogle test.

vh, Mikkel

alt om mobilt bredbånd

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
4G til private brugere 
Af: Ingvar Bjoernemann 9. august 2010 kl. 11:40

Traditionelt er de nye teknologier altid blivet adviceret lidt for hurtigt i forhold til deres faktiske implementering og det samme skete med 4G bredbånd Der er som regel også en del børnesygdomme i den første inkøringsperiode.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Vidste du: Insekter

Vidste du: Insekter

En hornet gødningsbille kan trække 1.141 gange sin egen vægt. Det svarer til, at en almindelig mand kan hive af sted med seks dobbeltdækker-busser.

Læs: Verdens stærkeste insekt er fundet

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54

Seneste debat

Pakistan har brug for en ...
Fra 1970 til 2010 i et chokerende spring (19 minutter siden )
Af: H. Eismark
Giraffen og det tårnhøje ...
Blodtryk og vældige dyr (1 timer siden )
Af: Bjarne Nielsen
Dansk venturehistorie er ...
Vinkelhage (1 timer siden )
Af: H. Eismark
Til debatforsiden

DHL Stafet

DHL Stafet

Tusindvis af danskere løber 5 km i disse uger - og har meget svært ved at gå nogle dage senere.

Læs: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?

Hvem er klogest?

Hvem er klogest?

SPØRG VIDENSKABEN: En læser spørger om det er hunden eller katten, der er det mest intelligente dyr. Svaret er ikke så ligetil, viser det sig.

Læs: Hvem er klogest - katte eller hunde?