Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor har hver familie sin egen lugt?

15. april 2009 kl. 14:25

SPØRG VIDENSKABEN: Lugten er langt fra ens i alle hjem, har en af videnskab.dks læsere konstateret. Vi snuser os frem til et svar på, hvordan det kan være.


Nogle hjem lugter markant anderledes end vores eget. Og lugten kan også sætte sig i tøjet, har Kirstine Pedersen bemærket. (Foto: Colourbox)
Nogle hjem lugter markant anderledes end vores eget. Og lugten kan også sætte sig i tøjet, har Kirstine Pedersen bemærket. (Foto: Colourbox) 

Vi er ikke i tvivl om, at lugten af cerutter og landskabsmalerier hos oldemor er markant anderledes end hjemme hos os selv. Men også når man er på besøg hos gode venner, lægger man mærke til den helt særlige lugt eller duft, der er i hjemmet.

Vores læser Kirstine Pedersen fortæller, at lugten af hendes veninders hjem sætter sig i tøjet, når hun overnatter, og hun vil gerne vide, hvordan det kan være, at hver familie har deres helt egen særlige lugt. Videnskab.dk har ladet Professor Wender Bredie fra det sensoriske institut på Københavns Universitet snuse lidt til sagen.

»Man kan egentlig ikke tale om en familieduft. Alle mennesker har en særlig individuel lugt.« fortæller professoren og forklarer, at familielugten i bund og grund er et sammensurium af alle de duftstoffer, der er til stede i et hus.

Tre faktorer er afgørende for vores lugt

»Den individuelle menneskelugt kan bestå af tre faktorer. For det første er der sveden, som kroppen producerer. Så er der vores ånde, der påvirkes med det samme og ret kraftigt af, hvad vi spiser. Til sidst bestemmes vores kropslugt af de produkter, vi bruger på kroppen såsom parfume og shampoo.«, siger Wender Bredie.

Han fortæller også, at sved faktisk slet ikke lugter.

»Det er først, når sveden kommer i kontakt med bakterier på vores hud, at det begynder at lugte mere eller mindre stærkt. Bakterierne nedbryder nemlig de fedt- og affaldsstoffer, der er i sveden, og det der udsender duftstoffer, som vi kan lugte.«

Derfor påvirkes vores kropslugt af de produkter, vi spiser og drikker, da det påvirker processerne i vores krop og i sidste ende sammensætningen af vores sved.

»Man kan selvfølgelig spise hvidløg eller bade i deodorant, men det er sveden, der er afgørende for den naturlige lugt.« lyder det fra professor Wender Bredie.

LÆS OGSÅ

Hvorfor gaber vi?

Hvorfor græder vi?

Hvorfor ender strømperne altid inde i det store vasketøj?

Uenighed om genetisk svedsammenhæng

Han mener ikke, at der er en genetisk sammenhæng, der gør, at børn nedarver duftstoffer fra mor og far.

»Det handler snarere om, at børnene arver genetiske anlæg, der skaber processer i kroppen, der minder om forældrenes og derved større chance for at skabe den samme lugt. Det er ikke det samme, som at man nedarver en speciel familielugt. «, lyder det fra professoren.

Alligevel har Videnskab.dk tidligere bragt en artikel om et schweizisk forskerhold, der i et forsøg med enæggede tvillinger, påviste at tvillingernes duft var næsten identisk, og at svedlugten derfor kan være genetisk bestemt. Der er altså stadig delte meninger om, hvorvidt der er en direkte sammenhæng mellem genetikken og kropslugten. Læs artiklen om den Scweiziske undersøgelse her.

Kirstine Pedersen ved nu, at den helt særlige lugt i et hjem altså skyldes de duftstoffer, der er at finde fra husets sure sokker, husdyr og beboernes personlige lugt.

Der er ét styk neutralt lugtende rød t-shirt på vej til hende. Du kan læse flere finurlige spørgsmål og svar på Spørg Videnskaben, hvor du også selv kan sende et spørgsmål ind.

Links

Wender Bredies profil 

Læs også på videnskab.dk:

Hvor kommer pengene fra? 

Hvad er sult? 

Hvad er bussemænd lavet af? 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 4 kommentarer!
 
Af: iver schmidt sørensen 16. april 2009 kl. 14:31
Lugtforskellene er et urtidslævn. En sikker måde at kunne genkende sit afkom på . Tænk bare på hvor sikkert en pingvin kan finde sin egen unge blandt tusinder der jo alle ser ens spøjser ud i deres lune dundragt .
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-2
 
Af: Casper Udemark 21. april 2009 kl. 04:26
Hvad er "lugten af landskabsmalerier" ???
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-2
Lugt er genetisk fingeraftryk 
Af:   8. august 2009 kl. 17:49

Jeg har altid været af den overbevisning at en sved lugt er en blanding af feromoner og affaldsstoffer der tilsammen giver et billede af ens arvemateriale. På den måde kan en eventuel partner finde ud af om det ville give et sundt barn at "blande gener". Jeg er sikker på at der er mange kærestepar der vil skrive under på at netop deres partners sved ikke lugter men derimod dufter og giver en behagelig følelse.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
0
Nedarves måske på andre måder? 
Af: Henrik Knud Bjørn Siboni 29. december 2009 kl. 20:34

Børn har, så vidt jeg ved, en tendens til at arve deres forældres, af og til lugtende, vaner, og så kan man vel godt tale om, at lugten mere eller mindre nedarves. Ikke?

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Koncentreret natteravn

Koncentreret natteravn

B-mennesker, som både går sent i seng og står sent op, kan koncentrere sig over længere tid end A-mennesker.

Læs: Natteravne kan koncentrere sig længere

Vidste du: Konspiration

Vidste du: Konspiration

En konspirationsteori påstår, at Dronning Elizabeth er inficeret af et krybdyr.

Læs: Verdens dårligste konspirationsteori er...

Dansk er svært

Dansk er svært

Rodgrod mae flothe. Vi griner, når vi udsætter ikke-dansktalende for den populære tungebrækker, men spøgen afslører faktisk, hvorfor de har så svært ved at lære det danske sprog.

Læs: Derfor er det svært at lære dansk

Bakterierne overtager

Bakterierne overtager

Livgivende bakterier kommer myldrende og koloniserer jorden, når gletcherne smelter.

Læs artiklen: Når gletchere forsvinder rykker bakterierne ind

MEST LÆSTE

8. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
8. marts 2010 kl. 13:34
10. marts 2010 kl. 15:37
9. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 10:49
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 19:00
8. marts 2010 kl. 12:46