
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Spørg Videnskaben / Hvorfor gaber vi? | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvorfor gaber vi?29. august 2008 kl. 11:16
SPØRG VIDENSKABEN: Hvorfor vi gaber er stadig en gåde for forskerne, men der er mange teorier. Videnskab.dk har sat et smitsomt fænomen under lup.
Hvorfor gaber vi? Det spørgsmål har søstrene Clara (9 år) og Ester Piazza (7 år) fra Roskilde stillet videnskab.dk. Vi forbinder gaben med søvn, så det er nærliggende for videnskab.dk at sende det spørgsmål videre til overlæge Poul Jennum ved Glostrup Hospitals Center for Søvnmedicin. »Hvis man vil genere en søvnforsker, så skal man bare spørge ham om. hvorfor vi gaber, for vi ved det grundlæggende ikke. Men lad mig først slå fast, at man ikke gaber, når man sover. Så på den måde har gab ikke noget med søvn at gøre. Vi gaber, når vi er trætte og døsige,« fortæller Poul Jennum. Forskellige forklaringerDer er forskellige måder at anskue og forklare gab på. På den ene side er gab en kompleks refleks, der både har med vågenhed kontra træthed at gøre, og som er en strække-refleks. »Når vi ikke har bevæget vores ben et stykke tid, så får vi lyst til at strække dem. Det samme sker med ansigtsmusklerne, dem vil vi også strække efter en længere uvirksom periode. Det sker når vi gaber, så strækker vi blandet andet kæbemusklerne.«
En anden måde at anskue gab på er, at se nærmere på, hvad der sker i hjernen, når vi gaber. Her fortæller Poul Jennum at gab giver følelsen af velvære. Det er fordi gabet og strækket udløser dopamin, som populært sagt er hjernens velværestof. Dopaminen spiller en vigtig rolle i en sygdom som Parkinson, hvor den del af hjernen nedbrydes, som producerer dopamin. Manglen på dopamin får parkinsonpatienter til blandet andet at ryste ubehersket, men de holder også op med at gabe. »Gabet påvirker mange forskellige dele af hjernen, og ligesom smil og surhed så smitter gab også, men heller ikke her ved vi præcist hvorfor. Det har sikkert haft en vigtig social funktion gennem menneskets udvikling. Sluttelig mener man, at gabet øger blodgennemstrømningen af hjernestammen. Og derved giver det mere energi til den del af hjernen.« Vi takker Poul Jennum for svaret og sender fluks et par t-shirts til Clara og Ester.
Læs flere svar fra videnskabens verden - eller stil selv et spørgsmål - i Spørg Videnskaben
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|