Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor gaber vi?

29. august 2008 kl. 11:16

SPØRG VIDENSKABEN: Hvorfor vi gaber er stadig en gåde for forskerne, men der er mange teorier. Videnskab.dk har sat et smitsomt fænomen under lup.


   Videnskaben ved endnu ikke hvorfor vi gaber. (Foto: Colourbox)
Modelfoto. (Foto: Colourbox) 

Hvorfor gaber vi? Det spørgsmål har søstrene Clara (9 år) og Ester Piazza (7 år) fra Roskilde stillet videnskab.dk.

Vi forbinder gaben med søvn, så det er nærliggende for videnskab.dk at sende det spørgsmål videre til overlæge Poul Jennum ved Glostrup Hospitals Center for Søvnmedicin.

»Hvis man vil genere en søvnforsker, så skal man bare spørge ham om. hvorfor vi gaber, for vi ved det grundlæggende ikke. Men lad mig først slå fast, at man ikke gaber, når man sover. Så på den måde har gab ikke noget med søvn at gøre. Vi gaber, når vi er trætte og døsige,« fortæller Poul Jennum.

Forskellige forklaringer 

Der er forskellige måder at anskue og forklare gab på.

På den ene side er gab en kompleks refleks, der både har med vågenhed kontra træthed at gøre, og som er en strække-refleks.

»Når vi ikke har bevæget vores ben et stykke tid, så får vi lyst til at strække dem. Det samme sker med ansigtsmusklerne, dem vil vi også strække efter en længere uvirksom periode. Det sker når vi gaber, så strækker vi blandet andet kæbemusklerne.«

VIDSTE DU

Når vi gaber går en refleks i gang, hvor vi trækker vejret dybt, åbner munden kraftigt så vi strækker trommehinden, hvorpå vi udånder luften igen.

Hvis man både gaber og strækker kroppen på samme tid, kaldes det pandiculation.

Hos dyr kan gab fungere som et advarselssignal. Selveste Charles Darwin observerede at bavianer gabte og blottede deres tænder for at advare fjender.

Man har observeret at siamesiske kampfisk gaber lige før de går til angreb, marsvin gaber også for at demonstrere dominans eller vrede.

Pingviner bruger gabet som en del af parringsritualet.

kilde: wikipedia


En anden måde at anskue gab på er, at se nærmere på, hvad der sker i hjernen, når vi gaber. Her fortæller Poul Jennum at gab giver følelsen af velvære. Det er fordi gabet og strækket udløser dopamin, som populært sagt er hjernens velværestof. Dopaminen spiller en vigtig rolle i en sygdom som Parkinson, hvor den del af hjernen nedbrydes, som producerer dopamin. Manglen på dopamin får parkinsonpatienter til blandet andet at ryste ubehersket, men de holder også op med at gabe.

»Gabet påvirker mange forskellige dele af hjernen, og ligesom smil og surhed så smitter gab også, men heller ikke her ved vi præcist hvorfor. Det har sikkert haft en vigtig social funktion gennem menneskets udvikling. Sluttelig mener man, at gabet øger blodgennemstrømningen af hjernestammen. Og derved giver det mere energi til den del af hjernen.«

Vi takker Poul Jennum for svaret og sender fluks et par t-shirts til Clara og Ester.

Læs flere svar fra videnskabens verden - eller stil selv et spørgsmål - i Spørg Videnskaben
 

Links

Wikipedia: Hjernestammen 


 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 7 kommentarer!
 
Af: Laurids Møller Jepsen 22. januar 2009 kl. 20:54
En anden forklaring kunne være, at et gab er hjernens måde at tvinge/hjælpe personen til at falde i søvn og dermed hvile hjernen. Ved de fleste gab får man jo også tårer i øjnene og derved lyst til at lukke øjnene /sove. Jeg ved ikke, om denne forklaring holder i en evolutions-argumentation, for i tiden da menneskehjernen udviklede sig havde man selvfølgelig ikke elektrisk lys og apparater til at holde sig vågen. Men et bål og stjernehimlen/månen kan vel også holde mennesker vågne. Man kunne altså tænke sig, at de mennesker, der har været bedst til at "lytte" til kroppens træthedsignaler har haft bedre forudsætninger for at overleve.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-5
 
Af: Daniel Petersen 10. marts 2009 kl. 14:39
Med hensyn til at det smitter. Det smitter forskelligt fra person til person. Hvis man er en person som nemt kan føle sig ind i et andets meneekeds sted, vil man også være nem at smitte med gaben. Dvs. at man f. eks. bliver man skældt ud af sin chef/lære, og man kan sagtens forstå chefen/læren. Han begynder at gabe, fordi han mangler blod til hjernen som det står i artiklen, og det samme gør du. Du kan hermed nemt føle dig ind på hans sted. Det er lidt svært at forklare.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+5
-4
 
Af: Marie Skrydstrup 5. maj 2009 kl. 17:03
En anden årsag til at gab smitter, kan være, at hjernen synes det er behageligt. der står i artiklen at vi strækker kæbemusklerne når vi gaber, og det udløser dopamin, hvilket er behageligt. Derfor er det ikke utænkeligt at man selv vil strække kæbemusklerne når man ser andre gøre det. Det er lidt det samme som at se andre strække sig, så strækker man sig ofte selv, ubevidst.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+7
-3
Gaaab:) 
Af: pernille h 6. januar 2010 kl. 15:38

En anden ting: hvorfor skal man gabe, når man får propper i ørerne, for at komme af med dem?

mvh. Pernille

------------------

mobilt bredbånd

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
Ilt?! 
Af: Charlotte Svendsen 1. marts 2010 kl. 21:02

Jeg har hørt, at gaben er hjernens måde, at fortælle, at man glemmer at trække vejret. Kan det passe? :]

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
Min egen teori, om hvorfor man gaber..!? 
Af: Ahmad Al-kabani 13. marts 2010 kl. 00:22

Jeg kan huske at da jeg gik på en privatskole (folkeskole-nivau) havde man en såkaldt "studie-metode" eller "studie-teknik" som er grundlagt af L. Ron Hubbard... i L. Ron Hubbards teori påstås det at,, hvis man er til en undervisningstime og man gaber,, betyder det at der er noget man ikke har forstået el. misforstået..!! så hvis man f.eks. læste en bog, og man pludselig gaber og ens lærer opdager det,, skulle man blive testet af læren om man har forstået hvert enkelt ord i bogen..?? og hvergang man blev testet for dette efter at man har gabbet,, viste det sig at der var en del ikke-forståede ord.. :D :D

mvh. Ahmad

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-1
'Mikro-kommunikation', 
Af: Holger  Jørgensen 13. marts 2010 kl. 01:10

En væsentlig grund til at Vi gaber, er at vore mikro-væsener, celler. m.m. nærmest i kor, sender signalet 'vi er trætte', det samme sker når Vi er sultne, så er det jo 'mave-væsenerne' der vil ha' noget at spise, og mave-rumlen kan også smitte. Kort fortalt.   Med venlig hilsen Holger

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Danskhed i Danmark

Danskhed i Danmark

Datidens debat om, hvad en rigtig dansker er, har sat spor i nutidens integrationsdebat.

Læs: Danskhed er en moderne opfindelse

Tilfredse singler

Tilfredse singler

Vi kan godt pakke fordommene om singler sammen.

Læs: Singler er lige så tilfredse som folk i parforhold