Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor er vi kildne?

4. august 2009 kl. 09:53

SPØRG VIDENSKABEN: Hvorfor springer vi i vejret, når vi bliver kildet? Og kan man kilde sig selv med en fjer? Spørg Videnskaben graver i denne uge dybere ned i kildesygen.


 

Vi griner, når vi bliver kildet, men i virkeligheden reagerer dele af vores hjerne med angst. (Foto: Colourbox ) 
I sidste uge forsøgte Spørg Videnskaben at finde et svar på, hvorfor vi ikke kan kilde os selv. Svarene udløste straks nogle nye spørgsmål fra læserne om kilderiets mysterier. Så i denne uge går vi mere i dybden og pirker blandt andet til spørgsmålet om, hvorfor vi i det hele taget er kildne? 

»Vores hjerner er opbygget igennem millioner af år. Og i de ældste og mest primitive centre af hjernen er der nogle reflekser, som reagerer på kriblerier på huden, fordi det dengang i tidernes morgen var vigtigt for os hurtigt at komme af med for eksempel giftige insekter, der havde sat sig på huden,« siger Thomas Nielsen, som er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet.

Ud fra en teori, han har beskrevet i en forskningsartikel for efterhånden en del år siden, kan han forklare, hvordan latter og ukontrollerede kropsbevægelser hænger sammen med en urgammel frygt for giftige insekter og dyr.

Kribleri skaber frygt

Eksperten i biologisk psykologi forklarer, at når vi verfer ud efter følelsen af kriblen og krablen, så bliver de gamle dele af vores hjerne fyldt med angst. Den angst kan få os til at slå ud med arme eller ben. Især hvis følelsen af kribleri kommer fra et sted under armene eller under fødderne. Den primitive og knapt så udviklede hjerne tror nemlig, at det kan være et farligt krybdyr eller insekt, som er klemt fast.

Det forklarer dog ikke, hvorfor vi griner, når det er en drillesyg lillebror og ikke et ulækkert insekt, der kilder.

Med årene har vi imidlertid også udviklet en forstand i hjernen, og forstanden er så veludviklet, at den ved, at lillebror ikke er et insekt.

Men den gamle urhjerne er stadig lidt for dum til at kunne forstå det. Selvom kilderiet er ganske ufarligt vil den alligevel blive bange og reagere med afværgende arme og hop, som den altid har gjort.

»Spjættene er en heftig undvigelsesreaktion, og man kan ikke lukke ned for reflekserne i de primitive dele af hjernen,« siger forskeren.

Heldigvis har vi latteren. Den virker beroligende på de primitive og frygtsomme dele af hjernen, og derfor sørger vores forstand for, at vi ler, når kilderiet bare er for sjov.

Samtidig signalerer latter, at vi har det godt sammen med den, der kilder os, fortæller Thomas Nielsen. På den måde har kildesygen også en social funktion. Og det er muligt, at et lille drillende kild fra mor til barn igennem tiden har haft til formål at knytte forældre og børn tættere sammen.

En fjer kan måske narre hjernen
Urhjernen kan ikke forstå, at kilderi mellem mennesker er ganske ufarligt. Den tror, at kriblen stammer fra et væmmeligt insekt. (Foto: Colourbox ) 
Da Spørg Videnskaben i sidste uge havde fat i dette pirrende spørgsmål, fandt vi ud af, at man ikke kan kilde sig selv. Årsagen er, at hjernen altid er forberedt på, hvordan det vil føles, når vi berører os selv. De primitivt udviklede dele af hjernen er også forberedt på berøring. Thomas Nielsen siger at:

»I det øjeblik vi kilder os selv, så opstår den primitive angstreaktion ikke, og derfor er der heller ikke brug for latter til at berolige os selv.«

En vores trofaste læsere, Hannah Wermuth indvendte i sidste uge, at man godt kan kilde sig selv med en fjer. Og det vil Thomas Nielsen ikke afvise.

»Det er muligt, at man kan snyde den laverestående hjerne til at tro, at det ikke er en selv, der kilder, men et insekt, hvis man bruger et redskab. Og måske også den højerestående hjerne, som fremkalder latteren. Men de fleste hjerner vil kunne gennemskue det.«

Herefter skulle der ikke være noget i vejen for, at du forsøger at narre din egen hjerne med en lille kilden. Det skulle være ganske ufarligt.

Send et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så har du chancen for at vinde en flot rød videnskab.dk-t-shirt.

 

Links

Thomas Nielsens profil

Varför kan man inte kittla sig själv? (Svensk)

Tickling Wikipedia (Eng)

Læs også på videnskab.dk:

Hvorfor gaber vi?

Hvorfor græder vi?

Kan dyr tælle?

Hvorfor kan det være svært at huske ord?

Hvad er mareridt, og hvorfor får vi dem?



 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Vidste du: Nedbør

Vidste du: Nedbør

Det regner betydeligt mere på Galapagos-øerne, end det gør i Danmark.

Læs: Danske geologer jagter drikkevand på Galapagos

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25

Seneste debat

B12-vitamin-gennembrud ka...
SV:Behandling af B12 vitamin mangel (33 minutter siden )
Af: Lone Tholstrup
Skandalemedicin kan få et...
Lægevidenskabelig praksis ikke evidensbaseret (2 timer siden )
Af: Thomas Grønborg
Flæskesteg er bedre end f...
SV:Mindre god artikel (5 timer siden )
Af: Carsten Olsen
Til debatforsiden