Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor drejer bildæk baglæns på tv?

1. september 2009 kl. 11:28

SPØRG VIDENSKABEN: Når de røde Ferrari-racere suser rundt i svingene på Formel 1 banerne, ser det ud som om, at hjulene kører baglæns. En ivrig fan af motorløbet vil vide hvorfor.


Det er en optisk illusion, når det ser ud som om, at bildæk i film og Formel 1 drejer baglæns. (Foto: Colourbox) 

Wrrrooomm! Schumacher, Alonso og Räikkönen fræser ned ad langsiden i top tunede Formel 1 racerbiler med op til 360 kilometer i timen.

Men pludselig skal de igennem et sving, racerkørerne jokker på bremsen, og bilerne sænker farten. Og så sker der indimellem det mystiske på vores TV-skærme:

Hjulene ser ud til at stå helt stille og indimellem endda dreje baglæns, alt imens bilerne fortsætter fremad.

Fænomenet har vakt undren hos en videnskab.dk læser, der er ofte ser Formel 1 i fjernsynet.

»Hvordan kan det være?« spørger Steffen Sejer Hansen således i en mail til redaktionen. For hjulene kan da umuligt køre baglæns, når bilen kører fremad.

Optisk bedrag 

Og det gør bildækkene heller ikke, forsikrer Rasmus Larsen, der er professor i billedanalyse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), da han bliver sat til at svare på læserens spørgsmål.

Der er nemlig tale om et slags optisk bedrag - på engelsk 'the wagon-wheel effect', og det hænger sammen med den måde tv-kameraer optager billeder på.

De tager nemlig typisk omkring 25 billeder i sekundet, og hvis hjulet samtidig drejer præcis 25 omgange per sekund, så fanger kameraet hjulets mønster i den samme position hele tiden, hver gang det tager et billede. Og så kommer hjulet altså til at se ud som om, at det står helt stille på fjernsynet hjemme i Steffen Sejer Hansens stue.

Professoren regner lidt på matematikken:

»Omkredsen af et hjul er cirka 1½ meter. Hvis en Formel 1 bil kører 180 km/t, så er det 50 meter i sekundet, og så drejer hjulet ca. 30 omgange per sekund. Hvis kameraet så tager et billede 25 gange i sekundet, så har hjulet kørt lidt over en omgang imellem hvert billede, og så ser det ud som om, at hjulene kører fremad« forklarer Rasmus Larsen.

»Men hvis bilen kører lidt langsommere end 25 omdrejninger per sekund, ser det ud som om, hjulet drejer baglæns,« siger professoren.

Fremtidens kameraer kan løse problemet 

VIDSTE DU 

Moderne fjernsyn med 50 eller 100 Hz opdateringsfrekvens kan 'lappe' på tv-signalet og få billedet til at se mere flydende ud.

Hvis man vil se hjulene snurre for alvor, er der altså ikke andet for, end at man må tage ud og se et Formel 1-løb i virkeligheden. For vores egne øjne har ikke en begrænsning på, hvor mange billeder vi kan se per sekund. Til gengæld kommer hjulene i vores egen optik til at se slørede ud, når de drejer hurtigt rundt.

I fremtiden kan Steffen Sejer Hansen dog måske alligevel nyde hjulenes reelle snurren på skærmen. Det kræver bare, at tv-selskaberne begynder at optage med nogle af de højhastighedskameraer, som findes i DTU's laboratorier. De kan nemlig tage op til 1.000 billeder per sekund, og det skulle være nok til at fange hjulene i en flydende bevægelse.

Men det tager jo nok lidt tid, inden den teknologiske udvikling er nået så langt. Indtil da kan Steffen Sejer Hansen trøste sig med en Ferrari-farvet videnskab.dk-t-shirt, som du også kan vinde ved at indsende et spørgsmål til Spørg Videnskaben.

Se selv hjulene 'snurre baglæns' på en Formel 1 racer i denne video:

 

Links

Rasmus Larsens profil

Wikipedia om Wagon-wheel effect

Læs også på videnskab.dk:

Hvorfor slår lyn ikke ned i skibsmaster?

Hvorfor klør myggestik?

Er det sundt at spise fisk fra dåse?

Vil aids være en epidemi i fremtiden?

Kan mænd amme?


 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 3 kommentarer!
På motorvejen 
Af: Ove Andersen 2. september 2009 kl. 09:03

Jeg har nu også oplevet det i virkeligheden, og blev lige nødt til at undersøge om det var mit hoved der var specielt, men det ser det (heldigvis) ikke ud til ;)

Fænomenet eksisterer også udenfor kameraet, men man er vist lidt i tvivl om hvad der gør det:http://www.wonderquest.com/spinning-wheels-deceive-great-white-shark-mars.htm

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0
Fælge og elektrisk lys 
Af: Per Kristensen 8. september 2009 kl. 11:08

Elektrisk lys kan få dem til det - selv en gammeldags glødepære blinker 25 gange i sekunder, mig bekendt.

 

Fænomenet må også gælde med andre tal, hvis der er 6 eger (vælg selv et tal) i en fælg ... så man behøver ikke ganske høje hastigheder for at få effekten.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
Sker også i virkeligheden 
Af: Jonas Salomonsen 8. september 2009 kl. 11:55

I har ret. Det kan også ske i virkeligheden, og Per Kristensen er ifølge wikipedia inde på noget af det rigtige.

Jeg har svaret på et lignende spørgsmål på mail, så jeg sakser lige delvist derfra:

Ja, det er noget af et besynderligt fænomen. Jeg har kigget på wikipedia’s side om det, og ja: det kan også forekomme i virkeligheden!

Men det kræver så vidt jeg umiddelbart kan forstå nogle specielle omstændigheder. Først og fremmest findes der biler, der har specielle hjulkapsler, der kan dreje den modsatte vej – altså sådan en blær-effekt. Så det kan være sådan en, du har set. Det kan også skyldes en speciel kunstig belysning, flakkende lys, reflekterende lys og lignende. Man kan også fremkalde effekten ved at gå rundt og nynne/brumme/knase noget mad, da det får øjnene til at vibrere med en bestemt frekvens.

Og så kan noget lignende vist også forekomme i sollys. Læs mere om det på wikipedia - selvom forklaringen på det mærkværdige fænomen virker lidt langhåret: http://en.wikipedia.org/wiki/Wagon-wheel_effect

Mvh Jonas Salomonsen

Journalist, videnskab.dk

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

13 Mar 2010 12:05
13 Mar 2010 06:00
12 Mar 2010 14:10
12 Mar 2010 11:20
12 Mar 2010 11:17
12 Mar 2010 11:12
12 Mar 2010 09:49

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Vidste du: Narkolepsi

Vidste du: Narkolepsi

Når man lider af søvnsygdommen narkolepsi, kan kroppen og hjernen bevæge sig direkte mellem fuldt vågen tilstand og drømmesøvn. Nogle gange begynder drømmen sågar allerede før, narkoleptikeren er faldet i søvn.

Læs: Den vågne hjerne i den sovende krop

MEST LÆSTE

8. marts 2010 kl. 04:00
7. marts 2010 kl. 06:00
8. marts 2010 kl. 13:34
11. marts 2010 kl. 13:24
11. marts 2010 kl. 15:56
9. marts 2010 kl. 04:00
10. marts 2010 kl. 15:37
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 10:49
8. marts 2010 kl. 12:46

Seneste debat

Skandalemedicin kan få et...
SV:Er alternativ medicin nu problemet? (6 timer siden )
Af: Finn Okkels
Vejer man det samme overa...
SV:Vægt og masse (8 timer siden )
Af: Ida Nikoline Wiedemann
Historiker kritiserer het...
SV:Biologer og fremmedangst (9 timer siden )
Af: Ole Saugmann
Til debatforsiden

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Bulimi rammer fattige

Bulimi rammer fattige

Stik modsat hvad mange tror, er det især piger fra nederste halvdel af samfundet, som spiser for meget mad og kaster det op igen.

Læs: Bulimi rammer især fattige piger