Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor bliver Månen større?

21. november 2008 kl. 08:30

SPØRG VIDENSKABEN: En læser konstaterer, at Månen nogle gange ser meget stor ud. Spørg Videnskaben har bedt astrofysiker Michael Linden-Vørnle om en forklaring på fænomenet.


 
Vi har efterhånden fået bekræftet, at den ikke er lavet af ost, Og dens bagside gemmer tilsyneladende ikke på rumvæsners hemmelige baser, som man tidligere frygtede.
  Månen ser større ud, når den står tæt på horisonten. Det kaldes måneillusion. (Foto: Rychlik / Tycho.dk)
Månen ser større ud, når den står tæt på horisonten. Det kaldes måneillusion. (Foto: Rychlik / Tycho.dk) 
Men derfor kan man jo stadig godt undre sig over vores nærmeste nabo i rummet, Månen.

Det gør for eksempel videnskab.dk's læser Martin Hvidberg, som følges med kolleger, når han kører på arbejde.

»Vi har ofte talt om, at Månen nogen gange ser meget stor ud, væsentligt større end normalt. Det gjorde den f.eks. 13. november 2008. Det er blevet diskuteret, hvad dette fænomen kan skyldes, men vi kan ikke komme til nogen fornuftig forklaring,« skriver Martin Hvidberg og spekulerer:

»Det har været foreslået, at det er Månens bane, som er elliptisk, og at Månen derfor til tider er tættere på Jorden. Vi finder dog, at Månen forekommer at skifte størrelse over nogle få dage, og er i tvivl om dens afstand til Jorden kan være så variabel.«

»Det har også været foreslået, at det skyldes optiske fænomener i atmosfæren. Vi har dog særdeles vanskeligt ved at komme på et atmosfærisk fænomen, som kunne have denne effekt. Kunne I måske hjælpe os til at finde en forklaring på dette meget visuelle himmeldrama?« spørger Martin Hvidberg.

Vi har ikke fuldt ud forstået årsagen, men det hænger givetvis sammen med den måde, vi mennesker vurderer størrelser og afstande på 
- Astrofysiker Michael Linden-Vørnle 
Synsbedrag

Spørg Videnskaben sender spørgsmålet videre til astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium. Han fortæller, at det er et velkendt synsbedrag, at Solen og Månen ser større ud, når de står tæt på horisonten. I Månens tilfælde bliver fænomenet kaldt 'måneillusionen'.

Til gengæld er der ikke megen hjælp at hente, når det kommer til en forklaring på illusionen.

»Vi har ikke fuldt ud forstået årsagen, men det hænger givetvis sammen med den måde, vi mennesker vurderer størrelser og afstande på,« lyder det fra Michael Linden-Vørnle.

Astrofysikeren fortæller, at nogle forskere forklarer bedraget med perspektiverne i landskabet, skabt af huse, træer og andre ting i forgrunden, som snyder vores hjerne til at tro, at Månen er større, end den i virkeligheden er. Problemet er bare, at også flyvende piloter oplever måneillusionen.

Himlen opleves flad

En anden forklaring lyder, at vi oplever himlen som flad, forstået på den måde, at det virker, som om, der er længere ud til horisonten end til punktet lige over vores hoveder. Derfor bliver vi snydt til at se Månen som overraskende tæt på - altså stor - når den står tæt ved horisonten.

»Denne forklaring er længe blevet opfattet som den bedste, men den har også sine problemer. Næsten alle opfatter i forvejen Månen som stor og tæt på og ikke langt væk, når den står tæt ved horisonten. Så vi mangler stadig at finde en udtømmende forklaring på måneillusionen,« konstaterer Michael Linden-Vørnle.

Som en bonusinformation tilføjer Michael Linden-Vørnle, at måneillusionen efter sigende forsvinder, hvis du bøjer dig forover og kigger på Månen gennem dine ben.

»Om ikke andet så kan det i hvert fald være en god anledning til at komme i snak med andre mennesker,« bemærker Linden-Vørnle.

Mooning?

Om det er sådan, numsevisning er kommet til at hedde 'mooning' i folkemunde, melder historien ikke noget om.

Du kan selv give et bidrag til opklaringen i kommentarfeltet herunder. Spørg Videnskaben sender i mellemtiden en t-shirt til Martin Hvidberg for det gode spørgsmål.

Du kan selv stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord til Spørg Videnskaben.

Links

Artikel om måneillusionen, som også linker videre til en engelsk forklaring

Læs også på videnskab.dk:

Hvorfor græder vi? 

Hvorfor jager hanløven ikke?


 
Har du en kommentar til denne artikel? Der er 8 kommentarer!
 
Af: iver schmidt sørensen 21. november 2008 kl. 11:43
Jeg har altid haft den tro/opfattelse at "forstørrelsen" virkelig er en atmosfærisk spejlforstørrelse forårsaget af luftens forhold til jordens tyngdekraft herpå og krumning .
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-1
 
Af: Poul Erik Voetmann Nielsen 21. november 2008 kl. 17:31
Det samme fænomen gør sig gældende med solen, når man ser den gå ned. Hvis det er et synsbedrag, hvordan kan det så være at man ikke bliver blændet af at se direkte på solen på dette tidspunkt? Eller kan illusionen om en større sol også forhindre at man bliver bændet?
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-1
 
Af: Bent Sørensen 21. november 2008 kl. 17:34
Det er nu mange år siden forstørrelses-fænomenet blev forklaret i en radioudsendelse. Hjernen er indrettet med en formel "afstandskonstant", der presser det sete sammen i toppen af synsområdet, som ligner en ellipse. Man kontrollerer det let ved at betragte månen mellem 2 fingre i udstrakt arm: Den har en ærts størrelse - både når den ser stor ud ved horisonten og når den står 80 grader over horisonten og ser ret lille ud (brug evt. en skydelære). På to test-foto med samme kamera skulle den have samme størrelse. Det samme gælder for solen, men den er ikke til at eksperimentere med for alm. folk. Både solen og månen fylder 1 buegrad og flytter sig en diameters bredde på 4 minutter. Der kan således være 360 sole/måner på en perlekæde hele vejen rundt. Min redegørelse er selvfølgelig med ca. værdier.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-2
 
Af: Peter Ole Kvint 23. november 2008 kl. 11:47
Jeg har oplevet det samme med Sjæland set fra Langeland, og jeg har set forbrændings anstalten KARA set fra Dyrnæshage, 50km væk.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-2
 
Af: Peter Ole Kvint 23. november 2008 kl. 12:35
Det er ikke så usædvanligt at solskiven bliver deform af at nærme sig horisonten, så bliver den ægformet, med flad underside. Det vil sige at solskivens radius vokser når den nærmer sig horisonten.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-2
 
Af: Peter Ole Kvint 23. november 2008 kl. 12:52
Hvis man ser på fotoet kan faktisk godt se at underkanten på måneskiven må være under horisonten, år horisonten møder måneskiven
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-2
 
Af: Henrik Forsberg 25. november 2008 kl. 16:19
Det er vel samme fænomen, som gør flotte høje landskaber flade og kedelige på billeder. De fleste har sikkert taget et billede af en indbildt flot høj kyst eller skov, og har så fornemmet skuffelsen over det flade billede. Lægger du hovedet på siden inden du tager billedet, får du en god fornemmelse af hvor fladt billedet bliver.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-2
 
Af: Karsten  Bomholt 8. december 2008 kl. 11:33
Bent Sørensen skriver 21/11, at Månen og Solen fylder én buegrad. De fylder kun ½ buegrad, og der kan således være 720 sole/måner hele vejen rundt.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+8
-2

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

MEST LÆSTE

8. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
8. marts 2010 kl. 13:34
10. marts 2010 kl. 15:37
9. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 10:49
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 19:00
14. marts 2010 kl. 06:00

Vidste du: Fyringer

Vidste du: Fyringer

En undersøgelse viser, at hvis du mister dit job, er der en stor risiko for, at dit helbred bliver dårligere. Desuden har arbejdere med dårligt helbred 40% større risiko for at blive fyret.

Læs: Du bliver syg af at miste jobbet

Hvad er et sort hul?

Hvad er et sort hul?

Et sort hul er et objekt i rummet. Det har så stor en massekoncentration, at intet, end ikke lys, kan undslippe.

Læs: Hvad er et sort hul?