Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor bliver mænd skaldede?

1. december 2009 kl. 09:53

SPØRG VIDENSKABEN: Først får mænd høje tindinger, derefter måne og til sidst ryger resten af håret på toppen af hovedet. Men hvorfor sker det mest for mænd og hvorfor kun på issen?




Skaldet. Mænd taber håret på hovedet, fordi det mandlige kønshormon får hårsækkene til at skrumpe, hvilket gør dem ude af stand til at producere nye hår. (Foto: Colourbox)
Mænd taber håret på hovedet, fordi det mandlige kønshormon får hårsækkene til at skrumpe, hvilket gør dem ude af stand til at producere nye hår. (Foto: Colourbox) 
Der kommer et tidspunkt i mange mænds liv, hvor hårene på hovedet holder op med et gro.

For nogle sker det allerede, mens de er i tyverne - for andre først senere. Samtidig er der stor forskel på, hvor hurtigt håret ryger af, men det arvelige hårtab følger som regel det samme mønster.

Første tegn er høje tindinger, der i svære tilfælde kan give en M-formet hårgrænse.

Senere tynder det yderligere ud på toppen, og månen dukker op og går i et med den høje pande. Til sidst er det kun håret i siderne og nakken, der som en hestesko omkranser den skaldede isse.

»Men hvorfor er det primært mænd, og hvorfor kun på hovedet?« spørger vor læser Adam Oksbjerg Mortensen i en mail til redaktionen.

Det kunne vi også godt tænke os at vide, så vi ringede til Torkil Menne, der er professor i dermatologi ved Københavns Universitet, og bad ham om at gøre os klogere på det meget almindelige, mandlige hårtab.

»Det er en arvelig tilstand, hvor hårsækkene simpelthen er mere følsomme over for det mandlige kønshormon,« lyder den korte version fra Torkil Menne.

Kvinder med mandligt hårtab

Kønshormonet får hårsækkene i hovedbunden til at skrumpe, indtil de bliver så små, at der ikke længere kan gro hår ud af dem. Derfor bliver de hår, der løbende tabes, ikke erstattet af nye.

Kvinder har også mandligt kønshormon i blodet, og derfor kan de også tabe håret. Det ses dog meget sjældnere end hos mænd og oftest først, når de er nået op i 40erne eller 50erne.

»Kvinderne mister håret på en lidt anden måde, hvor de får en udtynding ved den centrale del af hovedbunden. Det er også arveligt og skyldes også følsomhed over for kroppens hormoner,« forklarer Torkil Menne.

Når tyndhårede mænd sagtens kan have et kraftigt skæg, skyldes det, at hårvæksten andre steder end på hovedet ikke påvirkes af hormoner på samme måde.

»De hårsække, man har på hovedet i skægregionen, ved kønsdelene og på andre steder på kroppen, er meget forskellige, og derfor er hårtabet forskelligt,« siger Torkil Menne.

Vi elsker overflødigt hår
Det begynder langsomt at tynde ud på toppen, når hårsækkene en efter en giver op. (Foto: Colourbox)
Det begynder langsomt at tynde ud blandt de omtrent 100.000 hår, vi har på hovedet, når hårsækkene en efter en giver op. (Foto: Colourbox) 
Professoren forklarer, at mens øjenvipper og øjenbryn kan have en praktisk funktion, så er håret på hovedet i højere grad en overflødig overlevering fra en svunden tid, fordi vi er nært beslægtede med mere lodne arter.

Alligevel spiller hårpragten en stor rolle i det moderne samfund.

»Mange mænd foretrækker ikke at have hår. Langt de fleste er dog meget glade for deres hår, og det betyder meget, hvordan det sidder. Håret betyder meget for deres selvopfattelse, og mange bliver meget kede af det, hvis de mister det,« fortæller Torkil Menne.

Begynder månen at skinne i øjnene, kan man camouflere den med det tilbageværende hår eller en toupé. Mange tager konsekvensen fuldt ud og rager det resterende hår af.

Medicin og operationer 

Lægevidenskaben har endnu ikke fundet nogen mirakelkur mod hårtab.

»Der findes nogle medicinske behandlinger, der hjælper noget, men som ikke er 100 procent. Der kan man gå til sin læge eller hudlæge. Og så er der nogle, der foretrækker at få foretaget en operation, hvor man får flyttet hår fra de behårede dele til de mindre behårede dele,« forklarer Torkil Menne.

Vi takker Adam Oksbjerg Mortensen for spørgsmålet og sender ham et eksemplar af den knaldrøde videnskab.dk t-shirt.

Du kan selv få svar på næsten alt mellem himmel og jord ved at skrive til redaktionen@videnskab.dk. Du kan også se, hvad andre har spurgt om i Spørg Videnskaben.

Links

Torkil Mennes profil (KU)

Netdoktor om mandligt hårtab

Læs også på videnskab.dk:

Derfor bliver vores hår gråt

Hvorfor har pattedyr ikke grøn pels?

Kan potensmiddel være farligt?

Hvorfor har hver familie sin egen lugt?

Hvad er bussemænd lavet af?



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
Hår-forandring 
Af: Ronald Green 2. december 2009 kl. 15:07

Det var egentlig sjovt nok at denne artikel lige skulle komme, for jeg har spekuleret på noget..

Som ung mand, var jeg Lysblond, med masser af hår, jeg har også haft langt hår, brunt - men i dag, nu er jeg blevet 73 år,og  af praktiske grunde er jeg nu plysset,  men jeg er meget mørkhåret nu, jeg klipper mig selv, med en trimmer, og når jeg samler håret sammen for at smide det ud. er det næsten helt sort, jeg har alt mit hår, over hele hovedet, Min Far har hele livet været sorthåret, og var det næsten også inden han gik bort, og Min Farfar husker jeg også som sorthåret.

Jeg syntes bare at det er mærkeligt at jeg bliver mere og mere mørk, alle jeg kender bliver skaldet.

MVH. Ronald Green

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Vidste du: Blyforurening

Vidste du: Blyforurening

Et øget blyindhold i atmosfæren ændrer på skydannelsesprocessen. Blyforurening kan til en vis grad påvirke Jordens klima.

Læs: Blyforurening påvirker Jordens klima

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25

Seneste debat

Færre hjemløse i danske p...
Enig (40 minutter siden )
Af: T Anker Carlsen
Vejer man det samme overa...
Det er for dårligt ! (49 minutter siden )
Af: T Anker Carlsen
Fryser varmt vand hurtige...
Hastighed/acceleration ? (1 timer siden )
Af: T Anker Carlsen
Til debatforsiden

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Pædofile vampyrer

Pædofile vampyrer

Hugtænder og blodsprøjt kan bruges til at udforske seksuelle tabuer.

Læs: Vampyrer må godt være pædofile