Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor bliver man mere sulten af svømning end af løb?

28. august 2009 kl. 11:19

SPØRG VIDENSKABEN: En træningsglad læser har spurgt, hvorfor man bliver mere sulten af at svømme end at træne på land. Spørg videnskaben har fundet et svar.


En svømmetur giver større sult men mindre tørst end en løbetur. Årsagen er, at kroppens belastning i kroppen er mindre. (Foto: Colourbox) 
Hvorfor skriger maven på en ordentlig portion aftensmad efter en dukkert, mens den efter en løbetur kan nøjes med et stykke rugbrød og en gulerod?

Det spørgsmål har videnskab.dk's læser Astrid Hanghøj i Århus spurgt Spørg videnskaben om. Vi har fundet svaret hos Mogens Teisen Pedersen, som er lektor i idræt på Københavns Universitet.

Han fortæller, at intensiteten af træningen afgør, hvor sulten man bliver. Når man træner på land, så arbejder kroppen ofte med en større belastning, end den gør i vand. Og en større belastning betyder, at der strømmer mere blod til musklerne end til mave og tarmsystemet.

»Jo højere intensitet man arbejder med, jo mere bliver mave og tarmsystemet sat ud af funktion, fordi blodet bliver ledt ud til de arbejdende muskler,« siger Mogens Teisen Pedersen og forklarer, at det er derfor man bliver mindre sulten af at løbe.

I vand er belastningen af kroppen mindre, og man bruger typisk de små muskelgrupper. Derfor er intensiteten ikke så høj, når det gælder almindelig motionssvømning.

Mave og tarmsystemet får derfor det blod, det skal have, til at nedbryde maden, og derfor bliver man mere sulten af at svømme end af at løbe.

Væsketabet er lille

Men hvorfor bliver man så mere tørstig af at løbe end af at svømme?

»Det med tørsten har noget at gøre med reguleringen af kroppens temperatur og hvor meget man sveder. Ofte er kroppens varmeafgivelse højere, når man træner på land, end når man svømmer. I køligt vand bliver kroppen ikke så varm, og man sveder derfor meget lidt. Derfor mister man ikke så meget væske,« siger han.

Han fortæller, at man i varmt vand kan få et varmekollaps. Som regel er det dog kun et problem for elitesvømmere, der træner i for varmt vand, hvor det, at man sveder ikke hjælper på varmeafgivelsen.

Når man sveder, så er det fordampningen, som er årsagen til afkølingen af kroppen. Og man kan ikke fordampe noget i vand.

Om løb så er bedre træning end svømning har forskeren svært ved at komme med et klart svar på.

Hvis man gerne vil arbejde med overkroppen, eller hvis man vil undgå at belaste kroppen for meget, så er svømning en god ting. Det kommer an på, hvor man er i livet, og hvad man gerne vil have ud af sin træning, siger idrætsforskeren.

Spørg videnskaben takker for det fugtige spørgsmål og sender en tør rød t-shirt til Astrid Hanghøj i Århus.

Links

Om svømning

Kontaktoplysninger på Mogens Teisen Pedersen

Om almindelig tørst (Wikipedia)

Læs også på videnskab.dk:

Revolutionerende projekt skal bremse doping

Sportsidoler skal have hjælp til at tisse

 Derfor hader kvinder fodbold



 



 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
Varmeafgivelse i vand 
Af: Jørgen Salomonsen 28. august 2009 kl. 15:48

Det er vel normalt ikke varmeafgivelse men svedafgivelsen der er højere, når man træner på land, end når man svømmer. Vand leder varme meget bedre en luft, så derfor må varmeafgivelsen generelt være højere ved svømning end ved løb. Det vil selvfølgelig afhænge af vandtemperatur og træningsintensitet. Men det øgede varmetab under svømning kunne vel også være et væsentligt element i forklaringen på den øgede appetit.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+7
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Vidste du: Sabelkatte

Vidste du: Sabelkatte

Mange tror, at de store katte hedder sabeltigere. Men sabelkatten og den moderne tiger har meget lidt til fælles, så biologisk set findes der ikke sabeltigere.

Læs: Sabelkatten dolkede sine ofre

Solen i centrum

Solen i centrum

Videnskab.dk fortæller i vores tema om solen, der er så altafgørende for livet her på jorden

Se mere i temaet: Solen i centrum

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25