25. juli 2008 kl. 10:40
|
|
Puster man blidt på hånden, bliver noget af varmen fra udåndingsluften afsat i håndryggen. (Foto: Colourbox)
|
|
Selv om man kun er otte år, kan man godt fundere over livets mange gåder. Tag for eksempel Christoffer Mølgaard, som stillede ovenstående spørgsmål til sin lærer kort før sommerferien - desværre kunne hun ikke svare, så derfor har Christoffer nu sendt det videre til videnskab.dk.
Redaktionen er imponeret over Christoffers opfindsomhed og har allieret sig med professor, ph.d. Lasse Rosendahl fra Institut for Energi Teknologi på Aalborg Universitet, der gerne stiller sin ekspertviden til rådighed.
»Den luft, som vi udånder fra lungerne, er varm og fugtig - og fugtig luft har en højere såkaldt varmekapacitet end tør og kold luft har. Det vil altså sige, at den fugtige luft kan rumme betydeligt mere varme end tør luft,« forklarer han og fortsætter:
»Når vi ånder blidt på hånden, vil den fugtige luft ramme håndryggen og langsomt men sikkert overføre en del af sin varme fra lungerne til huden - resultatet er, at vi føler, at håndryggen bliver varm.
Luftstrøm har en kølende effekt
Blæser vi derimod kraftigt, vil den luft, som vi puster ud, trække en masse omgivende luft med sig. Den omgivende luft er betydeligt mere tør, og kan derfor heller ikke indeholde så meget varme. Undervejs hen til håndfladen blander den fugtige og den tørre luft sig med hinanden.
Den luftstrøm, der rammer håndryggen, vil derfor være mindre fugtig, og derfor heller ikke indeholde så meget varme, som den oprindelige udåndingsluft. Konsekvensen er, at der heller ikke afsættes noget varme af betydning på hånden. Samtidigt vil luftstrømmen være meget turbulent og trække varme med sig fra håndfladen - når vi puster hårdt, skaber vi altså en luftstrøm, der alt i alt har en kølende effekt.
Vi takker for det gode svar, der blev givet fra Lasse Rosendahls sommerferiedestination, og kvitterer for Christoffers kreative spørgsmål med en T-shirt.