Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvorfor bliver hånden varm, når man ånder på den - og kold, hvis man puster kraftigt?

25. juli 2008 kl. 10:40

SPØRG VIDENSKABEN: En otte-årig læser har ikke kunnet ryste et svar ud af sin lærer - så nu spørger han videnskab.dk, der har skudt det videre til professor Lasse Rosendahl fra Ålborg Universitet.


  
Puster man blidt på hånden, bliver noget af varmen fra udåndingsluften afsat i håndryggen. (Foto: Colourbox) 

Selv om man kun er otte år, kan man godt fundere over livets mange gåder. Tag for eksempel Christoffer Mølgaard, som stillede ovenstående spørgsmål til sin lærer kort før sommerferien - desværre kunne hun ikke svare, så derfor har Christoffer nu sendt det videre til videnskab.dk.

Redaktionen er imponeret over Christoffers opfindsomhed og har allieret sig med professor, ph.d. Lasse Rosendahl fra Institut for Energi Teknologi på Aalborg Universitet, der gerne stiller sin ekspertviden til rådighed.

»Den luft, som vi udånder fra lungerne, er varm og fugtig - og fugtig luft har en højere såkaldt varmekapacitet end tør og kold luft har. Det vil altså sige, at den fugtige luft kan rumme betydeligt mere varme end tør luft,« forklarer han og fortsætter:

»Når vi ånder blidt på hånden, vil den fugtige luft ramme håndryggen og langsomt men sikkert overføre en del af sin varme fra lungerne til huden - resultatet er, at vi føler, at håndryggen bliver varm.

Luftstrøm har en kølende effekt
Blæser vi derimod kraftigt, vil den luft, som vi puster ud, trække en masse omgivende luft med sig. Den omgivende luft er betydeligt mere tør, og kan derfor heller ikke indeholde så meget varme. Undervejs hen til håndfladen blander den fugtige og den tørre luft sig med hinanden.

Den luftstrøm, der rammer håndryggen, vil derfor være mindre fugtig, og derfor heller ikke indeholde så meget varme, som den oprindelige udåndingsluft. Konsekvensen er, at der heller ikke afsættes noget varme af betydning på hånden. Samtidigt vil luftstrømmen være meget turbulent og trække varme med sig fra håndfladen - når vi puster hårdt, skaber vi altså en luftstrøm, der alt i alt har en kølende effekt.

Vi takker for det gode svar, der blev givet fra Lasse Rosendahls sommerferiedestination, og kvitterer for Christoffers kreative spørgsmål med en T-shirt.

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 3 kommentarer!
 
Af: Louis Nielsen 27. juli 2008 kl. 00:14
Hej! -- Temperaturen af luft, som man puster ud af munden, afhænger også af, hvor åben munden er. Hvis man puster luft ud med kun lidt åben mund, med læberne næsten samlet, da vil den luft der pustes ud være kølig. Med mere åben mund er den udåndede luft varmere. Prøv selv! Forklaringen må være, at den luft der pustes ud udvider sig og dermed falder i temperatur, hvis den pustes ud gennem en lille åbning af munden. Hvis f.eks. et barn har slået sig kan det sige: ”mor, pust dér, hvor jeg har slået mig”. Moderen puster da ikke med helt åben mund, men derimod med næsten tillukket mund, fordi den luft der pustes ud, da har en afkølende virkning. Hilsen fra Louis Nielsen, Næstved.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-1
 
Af: Thomas Nørbygaard 29. juli 2008 kl. 11:47
Det helt afgørende for at observere begge effekter er selvfølgelig de implicerede temperaturer. Temperaturen af udåndingsluften vil typisk være i nærheden af de 37 grader man har i kroppen, mens hudtemperaturen gerne er noget lavere. Derfor kan man varme sin kolde hånd ved at "omslutte" den med luft fra lungerne. Dette opnår man bedst ved at bruge meget luft der pustes forsigtigt ud tæt på huden. For at kunne køle er det en nødvendig forudsætning at den omgivende luft som udgangspunkt er koldere end huden, for det er den omgivende luft, der skal køle. Man bruger blot munden til at skabe en kunstig brise. Det gør man, som LN skriver, bedst med en small mund der puster kun lidt luft, men med høj hastighed. Dette vil trække en turbulens af den omgivende luft med sig til at køle huden, mens den lille smule luft der kommer fra selve munden hurtigt passerer og ikke når at varme. I en sauna virker det helt modsat fordi den omgivende luft her er meget varm, og et hårdt pust på huden derfor kan give en decideret brændende fornemmelse. Man kan eventuelt bruge en ryger til at få en visuel demonstration af hvordan udåndingsluften opfører sig forskelligt ved et blødt pust og et hård pust.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1
 
Af: Ulrik Christensen 4. august 2008 kl. 19:44
@Thomas Nørbygaard "For at kunne køle er det en nødvendig forudsætning at den omgivende luft som udgangspunkt er koldere end huden, for det er den omgivende luft, der skal køle" Så giver det også mening at man kan "brænde" ved at puste hårdt på sin hånd i en sauna.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Seksuelle tabuer

Seksuelle tabuer

Vampyrfortællinger bliver brugt til at udforske seksuelle tabuer. Hugtænderne kan endda retfærdiggøre at skrive om pædofili.

Læs: Vampyrer må godt være pædofile