Hvordan tør man mest effektivt kød op?

I denne søde, sprøde tid - hvor julesjappen ligger grå, der hvor biler køre og mennesker gå - ved vi stegen kommer.

Det hænder, at den kære gamle julesteg er en kende for frossen til at komme i ovenen. (Foto: Colourbox)

Vores læser Ida Brix har altid fået den belæring af sin gamle kloge mor, at hvis hun skal optø mad fra fryseren, går det hurtigst, hvis det lægges i koldt vand.

Det er imidlertid en holdning til kødoptøning, som møder stor skepsis fra hendes omgivelser. Ida er dog så sikker på det gamle vise husgeråd, at hun har indgået et væddemål om, hvorvidt det holder.

Derfor har hun sendt Spørg Videnskaben spørgsmålet: Tør kød hurtigst op i koldt eller varmt vand?

Vand er effektivt

Vi har stillet spørgsmålet videre til Helge Knudsen, som er eksperimentalfysiker ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Han mener bestemt ikke, at Ida Brix kan vinde væddemålet.

»Det kan ikke være rigtigt, at koldt vand er mest effektivt når kød skal tøs op. For jo varmere kødets omgivelser er, desto hurtigere vil det tø. Men rent kulinarisk ville jeg nok foretrække kød, der var blevet tøet op i koldt vand,« siger Helge Knudsen.

Han fortæller desuden, at vand faktisk er ret effektivt, når kød skal tøs op. Også mere effektivt end luft.

»Det, der betyder noget for, hvornår kød tør op i midten, er dets temperatur på overfladen. Det gælder altså om at få så meget varme fra omgivelserne ind i kødet som muligt. Og da vand ikke er specielt varmeisolerende - fordi det indeholder meget varmeenergi pr. kubikcentimeter - er vand mere effektivt end luft,« siger Helge Knudsen.

Ventilator på køkkenbordet

Et andet problem med optøning i luft er, at luften er en god isolator

»Vi ved fra for eksempel termoruder, at luft isolerer rigtigt godt. Og når kød ligger på et bord i stuetemperatur, vil der hurtigt komme et koldt lag af luft omkring det, som isolerer det,« siger Helge Knudsen.

Han fortæller desuden, at det går helt galt, hvis man lægger sin steg i en gryde. Fordi så vil luften mellem kødet og grydens sider for alvor komme til at virke som en termorude.

Det er med andre ord vigtigt, at der hele tiden kommer ny luft omkring det frosne kød. Derfor anbefaler han en noget uortodoks løsning på hele problemet.

»Problemet ville kunne løses, hvis man havde en ventilator stående ved kødet. Så ville temperaturen omkring det hele tiden være den samme som i resten af rummet. Det ville være ret effektivt, og nok også lettere end at skulle gå og skifte vandet omkring kødet, når det blev koldt,« siger Helge Knudsen.

Vi håber ikke, at Ida Brix er for nedtrykt over svaret, der betyder, at hun ikke har vundet væddemålet. Men måske kan den højtidstrendy røde T-shirt, redaktionen sender hende som tak for spørgsmålet, løfte humøret.

Undrer du dig også over noget, kan du sende dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på: redaktionen@videnskab.dk.