Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvordan tør man mest effektivt kød op?

12. december 2008 kl. 11:23

SPØRG VIDENSKABEN: En læser har indgået et væddemål om, hvorvidt varmt eller koldt vand er mest effektivt, når kød skal optøs. En eksperimentalfysiker kender svaret.



I denne søde, sprøde tid - hvor julesjappen ligger grå, der hvor biler køre og mennesker gå - ved vi stegen kommer.

  
Det hænder, at den kære gamle julesteg er en kende for frossen til at komme i ovenen. (Foto: Colourbox) 
Men hvad skal den fortravlede stegsteger gøre, hvis han juleaften har glemt at tø sin steg op? Hvordan får han hurtigst og mest effektivt gjort den traditionsrige kødluns ovnparat?

Vores læser Ida Brix har altid fået den belæring af sin gamle kloge mor, at hvis hun skal optø mad fra fryseren, går det hurtigst, hvis det lægges i koldt vand.

Det er imidlertid en holdning til kødoptøning, som møder stor skepsis fra hendes omgivelser. Ida er dog så sikker på det gamle vise husgeråd, at hun har indgået et væddemål om, hvorvidt det holder.

Derfor har hun sendt Spørg Videnskaben spørgsmålet: Tør kød hurtigst op i koldt eller varmt vand?

Vand er effektivt

Vi har stillet spørgsmålet videre til Helge Knudsen, som er eksperimentalfysiker ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Han mener bestemt ikke, at Ida Brix kan vinde væddemålet.

»Det kan ikke være rigtigt, at koldt vand er mest effektivt når kød skal tøs op. For jo varmere kødets omgivelser er, desto hurtigere vil det tø. Men rent kulinarisk ville jeg nok foretrække kød, der var blevet tøet op i koldt vand,« siger Helge Knudsen.

Han fortæller desuden, at vand faktisk er ret effektivt, når kød skal tøs op. Også mere effektivt end luft.

»Det, der betyder noget for, hvornår kød tør op i midten, er dets temperatur på overfladen. Det gælder altså om at få så meget varme fra omgivelserne ind i kødet som muligt. Og da vand ikke er specielt varmeisolerende - fordi det indeholder meget varmeenergi pr. kubikcentimeter - er vand mere effektivt end luft,« siger Helge Knudsen.

Ventilator på køkkenbordet

Et andet problem med optøning i luft er, at luften er en god isolator

»Vi ved fra for eksempel termoruder, at luft isolerer rigtigt godt. Og når kød ligger på et bord i stuetemperatur, vil der hurtigt komme et koldt lag af luft omkring det, som isolerer det,« siger Helge Knudsen.

Han fortæller desuden, at det går helt galt, hvis man lægger sin steg i en gryde. Fordi så vil luften mellem kødet og grydens sider for alvor komme til at virke som en termorude.

Det er med andre ord vigtigt, at der hele tiden kommer ny luft omkring det frosne kød. Derfor anbefaler han en noget uortodoks løsning på hele problemet.

»Problemet ville kunne løses, hvis man havde en ventilator stående ved kødet. Så ville temperaturen omkring det hele tiden være den samme som i resten af rummet. Det ville være ret effektivt, og nok også lettere end at skulle gå og skifte vandet omkring kødet, når det blev koldt,« siger Helge Knudsen.

Vi håber ikke, at Ida Brix er for nedtrykt over svaret, der betyder, at hun ikke har vundet væddemålet. Men måske kan den højtidstrendy røde T-shirt, redaktionen sender hende som tak for spørgsmålet, løfte humøret.

Undrer du dig også over noget, kan du sende dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på: redaktionen@videnskab.dk.

Links

Opskrift på elg-steg (hvori der indgår frossent elgkød uden ben)


Har du en kommentar til denne artikel? Der er 7 kommentarer!
 
Af: Henrik Schmidt 12. december 2008 kl. 12:21
OBS! Husgeråd er ikke det samme som husråd, som må være det, der menes.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-3
 
Af: Ivan Andersen 12. december 2008 kl. 17:37
Hvis man har varmluftsovn, er ventilatoren lige ved hånden!
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-3
 
Af: Bjørn Heller 13. december 2008 kl. 04:59
En microovn vil kunne tø kød op ret hurtigt. Ellers handler det om varmeledningsevne. Her vand unikt. Vil man ikke have kødet i vand kan man lægge kødet på en omvendt aluminiumsgryde, grundet aluminiums varmeledningsevne. Gryden kan med fordel holdes lun ved at tilføre varme fra varmt vand.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-4
 
Af: Hans  Larsen 13. december 2008 kl. 10:37
Helge Knudsen skriver at vand ikke er specielt varmeisolerende. Det siger noget om VARMELEDNINGSEVNEN. Begrundelsen med varmeenergi pr. kubikcentimeter(g) siger noget om VARMEFYLDEN. Selv om der traditionelt er en vis sammenhæng mellem disse, er det ikke samme fysiske størrelse. Her spiller begge dele ind.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-4
 
Af: Patrick Thagaard 14. december 2008 kl. 03:04
Jeg har fået at vide af min lærerinde, at kød optør bedst i koldt vand. Er det helt forkert at gøre det i varmt vand, selvom min lærer siger modsat?
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-4
 
Af: Kim Holleufer 16. december 2008 kl. 13:29
Flæskesteg bliver faktisk bedst, hvis den kommer frosset i ovnen, stegetiden er selvfølgelig længere... men 160 grader i 4-5 timer.. så er den perfekt, den frosne midte holder på saften indtil ydersiden er stegt og lukket
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-4
 
Af: Henning Voldtofte 29. december 2008 kl. 19:40
Det skal være koldt vand uanset hvad. Problemet med varmt vand er at overfladen af kødet vil være mellem 20 og 40 grader i lang tid før kernen er optøet. Det er bakteriers yndlingstemperatur. Den pågældende forsker har ikke gyldigt fødevarehyggiejnebevis :)
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+5
-6

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Blodtrykshjælp fra Zoo

Blodtrykshjælp fra Zoo

For første gang er det lykkedes at måle blodtrykket på en gående giraf. Det får betydning for mennesker med forhøjet blodtryk

Læs artiklen: Giraffer hjælper blodtrykspatienter