Hvordan laver jeg en mumie?

 

Hovedingrediensen i en mumie er selvfølgelig et lig, men derudover skal du også bruge store mængder soda. (Foto: Magnificus)

I dag er det Halloween og butikkerne flyder som sædvanlig med græskar i plastik og masseproducerede spøgelseskostumer. Her på redaktionen spøger vi med, men vil gerne give gyset lidt mere autencitet. Så vi har spurgt os selv: Hvordan laver vi en mumie?

Spørg Videnskaben har fundet opskriften på den hjemmelavede og økologiske mumie. Hvis du starter nu, så kan du have den klar til næste år.

Først skal vi høre, hvordan historiens mest berømte mumiemagere gjorde - nemlig beboerne i det gamle Ægypten.

Rune Nyord er postdoc i ægyptologi og arbejder ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier (TORS) ved Københavns Universitet. Han har forsket i ægypternes kropsforestillinger og kan fortælle os, hvad man ifølge fortidens kilder skal gøre, når man har fået skaffet sig et lig.

»Grækeren Herodot er den mest detaljerede kilde, vi har til balsamering i Ægypten. Vi ved, at han ikke altid fik fat i det hele, når han beskrev andre kulturer. Men fra undersøgelser af de fysiske mumier, vi har fået overleveret, kan vi se, at han gengiver balsameringsprocessen ret præcist,« siger forskeren.

Først skal hjernen ud

VIDSTE DU

Herodot var en græsk historieskriver, som levede 484 f.v.t. til mellem 430-420 f.v.t. Han skrev om græsk historie, men beskrev også andre kulturers samtidige og fortidige kultur som for eksempel Persien, Babylon og Ægypten.

Ifølge Herodot var der tre måder, ægypterne balsamerede lig på: Den dyre luksusbehandling var omfattende, det var den som kongefamilien fik. Derudover var der den middel-dyre balsamering og den helt billige discountudgave, hvor man altså heller ikke kunne være sikker på, hvor godt resultatet blev.

»Den mest omfattende balsamering startede med, at man fjernede hjernen ved at stikke en krog op igennem næsen, som man så rodede rundt med, så hjernen gik i mindre stykker og man kunne trække den ud,« siger ægyptologen.

Bagefter skyllede man hulrummet i hovedet med olier, så man kunne få resten af hjernemassen ud. Til sidst fyldte mumiemagerne hulrummet i hovedet med harpiks og/eller linned.

Træk fugten ud af kroppen

Guden for død og balsamering Anubis. Her balsamerer guden Sennedjens krop i Theben. Idéen om at man skal bevare den dødes krop stammer fra før 3000 år f.v.t. Det fortsatte helt op igennem den oldægyptiske periode til det første århundrede e.v.t, hvor Ægypten var blevet kristent. (Foto: FinnBjo)

Herefter skar ægypterne et snit i venstre side af ligets overkrop. Man fjernede lunger, lever, mave og tarmene. Nyrerne lod man være i kroppen. Forskeren fortæller, at det sandsynligvis var, fordi nyrerne var meget svære at tage ud igennem venstre side.

Hjertet fik også lov til at blive siddende, da det ifølge ægypternes overbevisning var sæde for tanker, følelser, tilbøjeligheder og nedarvede anlæg fra forfædrene. Bughulen og brystkassen blev renset med krydret palmevin og fyldt med harpiks, myrra og røgelse, som blev blandet med natriumkarbonat.

De indvolde, som ægypterne fjernede, lagde de i natriumkarbonat (Na₂CO₃) , hvilket er næsten det samme som bagepulver (NaHCO₃), hvilket i dag jo kan købes i et hvert supermarked. Der lå organerne, indtil fugten var trukket ud af dem.

Herefter lagde man dem i krukker eller pakkede dem ind i bandage og lagde dem tilbage i overkroppens hulrum, eller også lagde man dem i en bylt mellem benene på liget.

»Man lagde så kroppen til tørre med bunker af natriumkarbonat ovenpå. Den skulle så ideelt set ligge i 70 dage men ikke længere,« siger forskeren, som forklarer, at 70 efter ægypternes opfattelse var et særligt perfekt tal.

Bandage efter behag

Når kroppen var tørret helt ind, så vaskede datidens mumificeringseksperter den i olie og harpiks og bandt den til sidst ind i bandage.

VIDSTE DU

Bandageproceduren stammer fra dengang, ægypterne først begyndte at eksperimentere med at lave mumier. Den ydre form på liget blev bevaret med bandage og gips, men i dag kan man se, at liget indeni er forsvundet for lang tid siden, og at bandagen derfor ingen bevaringseffekt havde.

»Det sidste trin var primært kosmetisk. Når kroppen først har ligget i natriumkarbonat i 70 dage, så betyder det i og for sig ikke noget for bevaringen, om man har bundet den ind eller ej,« siger Rune Nyord og fortsætter:

»Og så er vi jo næsten færdige. Mumien blev herefter lagt i et bemalet hylster, hvor der også var afbilledet et ansigt på. Det kunne også være en kiste eller sakrofag.«

De lette løsninger

Hvis man ikke gider gøre så meget ud af sin Halloween-mumie, så var der jo som sagt også to lettere løsninger i Herodots skrifter.

»Den mellem-dyre løsning i Ægypten var, at man sprøjtede cedertræsolie ind i bughulen igennem anus, og så satte man en prop i, så olien ikke løb ud igen. Og så springer man frem til det trin, hvor kroppen skal ligge i natriumkarbonat. Når de 70 dage er gået, så lukker man olien ud igen. I mellemtiden har den opløst mave, tarme og muskelvæv, så der kun er skind og ben tilbage,« siger ægyptologen.

Varm luft virker

Den sidste og mest discountagtige løsning er at skylle tarmene med vand og lægge kroppen i soda. Den metode fungerede ikke altid lige godt for ægypterne. Rune Nyord fortæller, at alle tre metoders effektivitet også afhænger af, hvor man lægger sin mumie efter balsamering.

LÆS OGSÅ

Hvor stammer 7-9-13 fra?

På Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet fortæller læge Asser Thomsen Spørg Videnskaben, at mumificering kræver, at et lig ligger i tør luft.

»Det går hurtigst, hvis det er varm, men tør luft. Og så må liget gerne ligge i vind eller træk.«

Så med endnu en kold og våd vinter foran os, må vi vente et halvt års tid, før vi kan lægge vores mumie til tørre i det fri. Men så kan den også være klar til næste års Halloween.

Spørg Videnskaben svarer som sædvanligt på mere eller mindre gyselige spørgsmål i næste uge. Hvis du får dit spørgsmål besvaret vinder du en rød t-shirt.
 

Reference og links
Rune Nyords profil Halloween Spotlight, history.com Historien bag Halloween - Allehelgen Læs også på videnskab.dk: Mumie med muligt mavesår Egypterne opfandt fiskeri med trawl Antikkens beautyboks var fyldt med kemi

 

Derfor balsamerede ægypterne deres døde  Det var vigtigt for ægypterne at balsamere deres lig, fordi de ikke havde vores forestilling om, at krop og sjæl er to forskellige ting. En ægypter kunne ikke forestille sig et væsen uden en fysisk krop. Døden var for dem en forvandling fra at være et menneske til at være en afdød forfader. Den forvandling af mennesket var i høj grad en forvandling af kroppen fra at være levende, blødt og forgængeligt til at være en ubevægelig, hård og bestandig genstand. Forfaderen lå i sin grav, men kunne blive kontaktet af de levende. Derfor var et mundåbningsritual også en del af balsameringsprocessen, hvor øjne og mund blev åbnet, så den døde kunne kommunikere og se, hvad der foregik.