Hvordan lavede man fontæner uden el?

Kaskadeanlæg i Frederiksborg Slotshave. Hele barokhaven blev genskabt i 1996. (Foto: Thomas Rahbek, Slots- og Ejendomsstyrelsen)

Det er oplagt at undre sig, når man kigger ud i den store verden og tænker på, hvordan pyramiderne blev bygget, eller hvordan Stonehenge egentlig kom op at stå.

Men nogle gange ligger de gode spørgsmål og venter på os i parken rundt om hjørnet eller på maleriet i vores egen dagligstue.

Læser Henrik Hviid har fundet sådan et eksempel. Han skriver til videnskab.dk:

»Det har tit undret mig, at på mange malerier af haveanlæg fra baroktiden (omkring år 1700) er der fontæner, og i den renoverede Frederiksborg Slotshave er der også store vandkaskader. Hvordan kunne det lade sig gøre uden elektriske pumper?«

Åer, søer og heste
Spørg Videnskaben sender en t-shirt af sted til Henrik Hviid og hiver derefter fat i Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har ansvaret for at vedligeholde en lang række af landets flotte haver.

Svaret viser sig at være ganske enkelt.

»Mange steder havde man vand, man dæmmede op. Man opdæmmede for eksempel åer i vandreservoirer, som man slap løs til festlige lejligheder. Mange af datidens fontæner blev enten nedlagt eller var i funktion meget få gange, fordi man var afhængig af vejrliget og de omstændigheder, der nu var med til at fylde de forskellige vandreservoirer,« fortæller Niels Mellergaard, slotshavechef i Slots- og Ejendomsstyrelsen.

»Andre steder har man brugt hestedrevne pumper. Der har løbet heste i Frederiksberg Have, men ikke i Frederiksborg. Der havde man søer i bagenden af haven, som man havde dæmmet op. Når man åbnede for det, gav det vand i kaskaderne, og i det hele taget har kaskaderne oftest været sådanne opstillede vandreservoirer,« siger Niels Mellergaard, der er uddannet landskabsarkitekt.

Verdens måske mest kendte og besøgte fontæne er Trevi-fontænen i Rom, som blev bygget i 1700-tallet. (Foto: Diliff)

Leg og oplevelse
Ifølge Niels Mellergaard stammer ideen om at bruge vand som havekunst helt tilbage fra 1300-tallets italienske renæssancehaver, hvor vand var et bærende element i mange haver.

»Det var smukt, flot og gav lyd, liv og spejleffekt. Man kunne alt muligt med vand og skabe specielle effekter. Der er eksempler på vandspil både i Skt. Petersborg og i gamle østrigske haver, hvor fyrsten kunne sætte gang i vand, så det sprøjtede på folk, gjorde dem våde og drillede dem. Det blev brugt til leg og oplevelse. Siden er det blevet raffineret i alle mulige former,« forklarer slotshavechefen.

Stil dit eget spørgsmål om verden til Spørg Videnskaben på redaktionen@videnskab.dk.

 

Links
Den danske stats slotte og haver (Slots- og Ejendomsstyrelsen) Mere om:  Barokken (Wikipedia) Renæssancen (Wikipedia) Læs også på videnskab.dk: Andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben