Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvordan bestemmer man stens alder?

14. juli 2009 kl. 10:42

SPØRG VIDENSKABEN: Hvordan finder man ud af alderen på en sten? For man kan vel ikke tælle årringe eller måle længden af de grå hår?



Når sten bliver til, optager de radioaktivitet og måske endda et dyr eller en plante, der bliver til at fossil. På den måde kan man bestemme deres alder. (Foto: Colourbox)
Når sten bliver til, optager de radioaktivitet og måske endda et dyr eller en plante, der bliver til at fossil. På den måde kan man bestemme deres alder. (Foto: Colourbox)
Generelt er sten temmelig mutte. De taler ikke om deres alder. De får ikke rynker og topmave, selvom de er millioner år gamle. Og de afslører ikke deres alder, i hvert fald ikke før man har kendt dem rigtigt længe.

Vor læser Jakob Jakobsen undrer sig over, hvordan videnskaben egentlig bestemmer alderen på sten.

Det er enn hård én at knække, men i stedet for at gå ud og råbe af grundfjeldet og håbe på svar, har Spørg Videnskaben spurgt lektor Paul Martin Holm, lektor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Hvordan får man sten til at afsløre alderen?

Radioaktive stoffer hjælper 
»Man kan aldersbestemme sten på forskellige måder. For eksempel ved at måle henfald af radioaktive stoffer i stenen, eller ved at se på hvilken sammenhæng stenen findes i. På den måde kan man kan enten finde den absolutte alder eller den relative alder,« siger Paul Martin Holm.

Når sten har en relativ alder, betyder det, at man har fundet den i en sammenhæng, hvor man kender alderen på de ting, der findes sammen med stenen.

For eksempel kan der være et fossil af et fortidigt dyr i stenen. Hvis man ved hvornår dyret levede, ved man også hvornår stenen blev skabt. Dyret inde i stenen må nemlig være kommet derind, samtidig med at stenen blev til.

Kulstof 14 er ubrugelig

VIDSTE DU 

Er der et fossil i din havesten, er stenen og fossilet cirka lige gamle. Kender du alderen på den ene, kender du også alderen på den anden.

Hvis hverken sten eller fossil har afsløret deres alder, bliver du nødt til at finde ud af, hvilke grundstoffer der er i stenen og måle deres radioaktive stråling. Så kan du regne dig frem til alderen.

Mest præcist, og absolut, er dog at måle radiaktiviteten.

»Den mest præcise metode er at måle radioaktive stoffers henfald. Det giver den absolutte alder. Hvis der ikke er forstyrrelser i stenen, så kan vi måle til én procent af stenens alder. Det betyder, at en hvis en sten er 100 millioner år gammel, så kan vi placere alderen inden for én million år,« forklarer Paul Martin Holm

Arkæologer kan måle alderen på fortidens materialer ved hjælp af kulstof 14-metoden.

Levende væsner optager kulstof 14, mens de er lever. Kulstof 14 er radioaktivt og bliver halveret på 5.730 år. Ved at sammenligne, hvor mange andre ikke-radioaktive isotoper der er, kan man se, hvor længe der er gået, siden stenaldermanden døde.

Geologer gør det samme med sten. De kan bare ikke bruge kulstof 14-metoden, for stens alder skal typisk regnes i hundrede tusinder eller milliarder år, og på det tidspunkt er der ikke mere kulstof 14 tilbage. Med kulstof 14-metoden kan man i dag bestemme alderen på materialer som er indtil ca. 60.000 år gamle. 

I stedet bruger de andre radioaktive stoffer, for eksempel kalium, som henfalder til argon. På grund af kaliums lange henfaldstid, kan man bestemme alderen på sten, som er ældre end 100.000 år.

Aktiv i en høj alder

»Kaliums henfald er en af de mest udbredte måder at måle stens alder på. Men den metode, vi kan komme længst tilbage i tiden med, er urans henfald til bly. Der kan vi aldersbestemme helt tilbage til for 4,2 milliarder år siden. Kort tid før Jordens opståen,« siger Paul Martin Holm.

Stens aldre er interessante, fordi de fortæller om jordens opståen og udvikling.

Da kontinenterne begyndte at glide fra hinanden, dukkede der vulkaner op i sprækkerne. Og med vulkanerne kom nye sten. Ved at spørge til de vulkanske stens alder, kan man for eksempel få en dato på kontinenternes fødsel.

Spørg Videnskaben er stolt af at endnu en gang at have leveret stensikker viden til nysgerrige læsere, og Jakob Jakobsen får som tak for hjælpen en t-shirt for det solide spørgsmål.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål på redaktionen@videnskab.dk.

Links

Paul Martin Holms profil (KU) 

Læs også på videnskab.dk:

Syreregn tog livet af skovene på donosaurernes tid

Kul viser vej til ukendte olieforekomster

Jernalderknive fortæller de oversetes historie

Kviksølv afslører elite-munke fra middelalderen

Stenaldermalere sang under arbejdet

Retningssansen skærpes med alderen

Kræftknuders alder kan afsløres med kulstof-14-datering

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
magnetisme 
Af: Jimmi Kristensen 15. juli 2009 kl. 10:42

Der findes andre metoder, der kan bidrage til aldersbestemmelse, af sedimenter, eksempelvis kan man måle magnetisme og bestemme sig frem til en næmere bestemmelse. Polerne bytter jævnligt plads, og magnetfeltet afspejlet i sucsebiliteten, kan også bestemmes.

kemiske markører, mikrotektitter, isotopforhold, kan også bidrage.

 

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Vidste du: Halal

Vidste du: Halal

Det arabiske ord halal betyder 'tilladt'. Det dækker grundlæggende over, at kød skal stamme fra rituel slagtning ved et snit i halsen, så blodet kan løbe ud af dyret.

Læs: Mine enzymer skal være halal, tak

Seneste debat

Lost og FlashForward: Er ...
Kaosteori (45 minutter siden )
Af: Stig Larsen
Hvad var det dog, der ske...
Murens funktion. (2 timer siden )
Af: tommy nagel
Skandalemedicin kan få et...
Re: Tilbage til uvirkeligheden (4 timer siden )
Af: Thomas Grønborg
Til debatforsiden

Solen i centrum

Solen i centrum

Videnskab.dk fortæller i vores tema om solen, der er så altafgørende for livet her på jorden

Se mere i temaet: Solen i centrum

Religiøse samfundsklasser

Religiøse samfundsklasser

Er du fattig, så tror du på astrologi og healing - er du rig, så tror du på individets indre kraft og udviklingspotentiale.

Læs: Samfundsklasse bestemmer din religion

MEST LÆSTE

8. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
8. marts 2010 kl. 13:34
10. marts 2010 kl. 15:37
9. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 10:49
14. marts 2010 kl. 06:00
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 19:00