Hvor mange vingeslag har en flue i sekundet?

Fluer som denne husflue (Musca domestica) basker mere med vingerne end den større spyflue. (Foto: alvesgaspar)

Du hører den stille summen, og straks ved du, hvad der er i gære. Der er en flue i rummet. Nogle har mange fluer, nogle har få. Nogle synes, fluerne er det mest irriterende på Jorden, andre at de bare gør gavn.

Uanset hvad man mener om fluerne, er de der. Og de flyver. Så langt er de fleste med, inklusive Henrik Madsen, der har sendt os med følgende korte, men klare spørgsmål:

»Hvor mange vingeslag har en flue i sekundet?«

Det kunne vi på Spørg Videnskaben også godt tænke os at vide, så vi sender spørgsmålet videre til Verner Michelsen, der er lektor i entomologi og gæsteforsker på Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum ved Københavns Universitet.

Afhængigt af størrelsen

»Hos fluer og myg er det afhængigt af størrelsen, således at små arter har meget større vingefrekvens end de større arter. Men hvis vi taler om en almindelig husflue, vil den typisk have i omegnen af 150 og 200 Hz, altså vingeslag i sekundet,« siger han og uddyber:

»Spyfluen vil have ca. 150 Hz, mens de lidt mindre fluer ligger omkring 200 Hz. Det kan man jo også høre på deres summen, hvis man lytter efter,« siger Verner Michelsen, som også kan fortælle lidt om andre insekter, man kunne finde i huset eller haven.

»Den almindelige myg har en frekvens på op mod 350 Hz, hvilket giver en meget høj og fin tone,« forklarer han.

»Humlebien har til gengæld en frekvens omkring 150 Hz, hvilket kan virke relativt højt. Her må man tænke på, at vingefrekvensen kan afhænge af mange ting, f.eks. kropsvægten og -formen, samt vingernes form og areal.«

Snyltehvepse og stankelben

Men hvor skal vi så monstro hen, hvis vi vil finde de højeste og laveste frekvenser?

»Hvis man kigger på insekter generelt, finder man de allerhøjest frekvenser hos de allermindste myg og snyltehvepse. De er mikroskopisk små, helt ned til en millimeter, og de kan have en frekvens på 1000 Hz. Dem kan man ikke høre med det menneskelige øre, da frekvensen er for høj og vingeslagene er for svage.«

»I den lavere ende er der stankelben, der har vingeslag på ned til 60 Hz,« forklarer Verner Michelsen.

»Og så er der selvfølgelig tilfælde, hvor det er en hel anden type flugt. Dagsommerfuglen kan f.eks. slå et enkelt slag med vingerne og så flyve 10 meter,« siger Verner Michelsen.

Vi takker for svarene og sender en videnskab.dk-T-shirt med luftpost til Henrik Madsen.

Hvis du har andre spørgsmål, er du mere end velkommen til at sende dem til redaktionen@videnskab.dk eller gå på jagt i vores arkiv.

Reference og links
Verner Michelsens profil (KU) Læs også på videnskab.dk: Hvor kommer bananfluerne fra? Hvordan undgår fugle at støde sammen? Hvorfor invaderer mariehøns vores strande Hvorfor klør myggestik? Er elefanter virkelig bange for mus?