Hvor kommer pengene fra?

Den amerikanske kongres er delt op i Senatet og Repræsentanternes Hus. Begge politiske kamre holder til her i Capitol - på Capitol Hill i Washington. (Foto: Kevin McCoy)

En økonomisk krise truer og kan ende med at give langt højere arbejdsløshed, meget lavere boligpriser og flere krakkede banker og pengeinstitutter verden over.

Sent mandag afviste amerikanske politikere i det ene politiske kammer, Repræsentanternes Hus, at bruge 700 millarder dollars - 3.600 milliarder danske kroner - på at stoppe krisen. Siden da er aftalen pudset lidt til. Senatet, det andet politiske kammer, har allerede sagt ja til den nye aftale. Men verden over holder iagttagere vejret inden nattens afstemning blandt politikerne i Repræsentanternes Hus.

Spændingen om udfaldet har udløst en række spørgsmål fra videnskab.dk's læsere. Som tidligere fortalt bærer Spørg Videnskaben nogle af spørgsmålene videre til én af Danmarks fire økonomiske vismænd, Michael Rosholm, professor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Mogens W. Birch fra Løgumkloster vil gerne vide, hvor den amerikanske regering i det hele taget finder alle de penge, som de vil pumpe ind i finanssektoren. Svaret fra Michael Rosholm lyder, at de kommer fra de amerikanske skatteydere.

LÆS OGSÅ

Hvorfor har vi økonomisk krise? Vil finanskrisen ramme mig? Hvorfor har vi stadig økonomisk krise? Forsvinder min gæld? Hvor bliver pengene af? Hvorfor stoler bankerne ikke på hinanden? Kan jeg købe Island for en slik?

Er det penge, som er blevet indbetalt løbende, og som ligger klar i en krise-kasse?

»Nej-nej. Problemet er, at de penge udgør en pakke, som de i virkeligheden ikke har finansiering til. Den amerikanske regering har et stort budgetunderskud og har haft det i mange år, så vidt jeg husker, og det bliver selvfølgelig større på denne konto. Så den amerikanske borger frygter at skulle betale mere i skat, og det er de ikke glade for derovre. Derfor er pakken også så upopulær, og det var formentlig også derfor, den blev stemt ned første gang. Parlamentsmedlemmerne vil gerne genvælges, og det får de svært ved, hvis skatten skal sættes op.«

Låner de så pengene et andet sted?

»Ja, og det gør vi også herhjemme. Man udsteder statsobligationer, så det svarer til, at man låner penge i det private til at finansiere et overforbrug. Sådan gør man, med mindre man hæver skatterne - og det bliver man nødt til på et tidspunkt.«

»Der er principielt også en anden mulighed. Det er at bede Centralbanken om at trykke flere penge og finansiere de øgede udgifter på den måde. Men det gik man væk fra at gøre i stor stil for mange år siden. Det bliver for farligt, fordi det kan føre til hyperinflation, altså meget høj og accelererende inflation.«

En tysk kvinde bruger pengesedler til optænding i sin brændeovn. Så lidt var pengene værd under hyperinflationen i 1923, hvor dette billede blev taget i Tyskland. (Foto: AdsD der Friedrich-Ebert-Stiftung)

»Det var noget af det, der skete i 1920'erne inden Depressionen i 1930erne. Man har satiriske billeder fra bl.a. Tyskland, hvor man skulle have en hel trillebør til at rulle penge hen til bageren, så man kunne købe et brød. Det var helt grotesk. Så finansiering af offentlige udgifter via seddelpressen bruges ikke længere i stor stil.«

En anden læser, Nicolai Nygaard, spørger:

Hvad sker der, hvis det økonomiske løsningsforslag bliver nedstemt endnu en gang?

»Uha, det er meget svært at svare på. Det bedste, man kan gøre, er at krydse fingre for, at denne aftale ryger igennem. Nu er det røget gennem det ene kammer, så der er kun én hurdle tilbage. Hvis ikke bliver vedtaget denne gang, så vil mit gæt være, afhængig af, hvorfor den ikke bliver vedtaget, at man prøver endnu engang at file nogle hjørner til, så alle bliver tilfredse. Men mit gæt er, at man nu har fundet en løsning, så folk kan blive tilfredse. Jeg tvivler på, at man kan sende en aftale til afstemning to gange i træk, uden at den bliver vedtaget. Det ville være helt uhørt. Og så har vi et problem.«

Kan de vælge at lade være med at gøre noget?

»Nej, man er nødt til at finde en løsning. Man kan ikke tillade, at hele systemet falder sammen, og den risiko står man overfor, hvis man ikke får en hjælpepakke igennem. Men det er spekulationer. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad der så ville ske.«

Den første aftale var især upopulær blandt republikanerne i Repræsentanternes Hus. Den nye aftale skulle være mere spiselig, blandt andet fordi man har hævet grænsen for, hvor mange penge borgerne får betalt tilbage, hvis deres opsparing ryger, når en bank krakker - fra 100.000 dollar til 250.000 dollar, hvilket svarer til omkring 1,3 millioner kroner.

Der er valg til både Repræsentanternes Hus og en del af Senatet til november, hvor USA også skal vælge ny præsident.

T-shirts er på vej til både Mogens W. Birch og Nicolai Nygaard. Du kan også stille spørgsmål til Spørg Videnskaben på redaktionen@videnskab.dk.

 

Links
Michael Rosholms profil, Handelshøjskolen Michael Rosholms profil, Det Økonomiske Råd Mere om:  Repræsentanterne Hus (Wikipedia) Senatet (Wikipedia) Kongressen (Wikipedia) Hyperinflation i Tyskland (Wikipedia) Den Store Depression (Wikipedia) Læs også på videnskab.dk: Hvorfor har vi økonomisk krise? Vil finanskrisen ramme mig? Kan jeg købe Island for en slik? Andre artikler om finanskrisen