Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Hvor kommer bananfluerne fra?

25. august 2009 kl. 11:12

SPØRG VIDENSKABEN: En læser vil vide, hvordan bananfluer pludselig kan være over det hele. Slæber vi dem med hjem fra Føtex, eller hvordan opstår en sværm så hurtigt?


Sådan ser bananfluen ud, når man kommer tæt på. Dyrene er så små , at de let kan gemme sig rundt omkring i vores hjem. (Foto: Aka) 



Først kom der én. Og så er der pludselig mange.

Det er sæson for bananfluer, og en af vores læsere, Kristian Zeeb-Andersen, vil gerne vide, om de svirrende labaner kommer fra frugten eller et andet sted?

Vi har ladet flueeksperten Thomas Pape svare på spørgsmålet. Han arbejder som lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum og forsker i fluer.

Thomas Pape siger, at bananfluerne ikke er i frugten, når vi køber den i supermarkeder, hvor den bliver opbevaret køligt. De små sorte kræ kan ikke li' den kolde luft.

Samtidig holder frugten sig bedre i den kølige luft i grøntafdelingen, end i vores lune stuer. Derfor får fluerne først lyst til at formere sig i frugten, når den er kommet hjem til os og begynder at blive lidt for gammel.

»Bananfluerne er hjemme hos os. De er bare så små, at vi ikke kan se dem, før de sværmer over frugten. De lægger så æg i den rådne frugt, og de larver, der kommer ud af det, lever af gærcellerne i frugten,« forklarer biologen.

Fra en hunflue lægger æg til de først har udviklet sig til larver, derefter til pupper og til sidst til fluer, går der cirka ti dage. Et par dage med en stødt frugt er altså ikke nok til at skabe en sværm.

Årsagen til, at en flue så hurtigt kan blive til en hær af små frugtsultne flyvemaskiner, er, at fluerne er i vores hjem i forvejen. De gemmer sig eksempelvis i potteplanter, hvor de mæsker sig i rådne blade, og at de kan let finde vej igennem vinduer og sprækker. Fluerne har nemlig en eminent god evne til at snuse sig vej til de gode sager.

Bananfluer har smag for det rådne 

Bananfluers lugtesans er nemlig indrettet til at kunne lugte gærceller på lang afstand, og de kaster sig ikke kun over halvfordærvede frugter.

»De tiltrækkes også af øl- og rødvinsrester, fordi de kan lugte den gæringsproces, det har været igennem,« siger Thomas Pape.

VIDSTE DU 

Bananfluer (Drosophila melanogaster) bruges ofte i forskning, især indenfor genetik, fordi de har en kort reproduktionstid, de er billige, og så 'udtrykker' de forandringer i generne kraftigere, end andre dyr.

Hvis man vil undgå frugtterrorister derhjemme, så er det smarteste simpelthen at undgå at have rådden frugt i huset. Man kan også lægge frugten i køleskabet, siger flueeksperten, men det standser modningsprocessen i frugten, og så smager den heller ikke af så meget for os mennesker.
 

Og selvom det er irriterende at blive hærget af bananfluer, så er det ikke noget at være bange for. De små kræ udgør ingen smittefare, selvom man kan synes, de er ulækre, understreger flueforskeren.

Spørg videnskaben takker for det svirrende spørgsmål og sender en rød bananflue-fri t-shirt til Kristian Zeeb-Andersen.
 

Links

Profil for Thomas Pape

Bananfluer (denstoredanske.dk)

Bananfluer og stress (Aktuel Naturvidenskab)

Læs også på videnskab.dk:

Hanbiller tvinger hunbiller til skadelig sex

Hvorfor vipper duer med hovedet?

Hvem er klogest - katte eller hunde?

Hvorfor er mug på gammelt mad farligt at spise?





 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Prisvinder

Prisvinder

Videnskab dk har fået en fornem mediepris for kvalitetsjournalistik.

Læs: Videnskab.dk hædres for kvalitet på nettet

Vidste du: Dialekter

Vidste du: Dialekter

Det politiske danmarkskort følger pudsigt nok nogle gamle dialektgrænser.

Læs: Dialekter afslører favoritpartier

Seneste debat

Køler det at drikke varme...
Fysik og biologi (2 timer siden )
Af: Andreas Rasmussen
Akupunktur ER placebo...
angående fejlagtig forskningsformidling.. (2 timer siden )
Af: Dorte Wulff Dahl
Prygl til konspirationste...
SV:Neil Armstrong ved pyramiden  (3 timer siden )
Af: Carsten Brinch
Til debatforsiden

Solen i centrum

Solen i centrum

Videnskab.dk fortæller i vores tema om Solen, der er så altafgørende for livet her på Jorden

Se mere i temaet: Solen i centrum