Hvor bliver pengene af?

Kan penge bare forsvinde fra Jordens overflade? Svaret er sådan set både ja og nej. (Foto: Colourbox)

Alle taber tilsyneladende penge under den store finanskrise. Men der er vel stadig lige så mange penge og værdier i omløb i verden. Så hvor forsvinder pengene hen, spørger Henrik Hauge Sørensen.

Mens en t-shirt bliver pakket og sendt af sted til vores læser, tager Spørg Videnskaben fat i Jan Rose Skaksen, professor i international økonomi på Copenhagen Business School og én af landets fire vismænd, som følger den økonomiske krise tæt.

Hvor bliver alle pengene af?

»Det kommer an på, hvilke penge du taler om. Penge kan være de værdier, som boligejere har, eller det kan være likviditet forstået som den ultimative form for penge - en pengeseddel.«

»Lad os tage husejerne. Når man snakker penge fra huset, snakker man værdier, og der er selvfølgelig nogle værdier, som er forsvundet i den blå luft, nemlig friværdier (forskellen mellem den værdi, en bolig har på markedet, og den gæld der er i boligen, red.). De er i en eller anden forstand forsvundet op i den blå luft, for sådan nogle friværdier er noget underligt noget. Det er ikke penge, du har på en konto et sted, det er simpelthen baseret på, hvad man regner med, at andre vil betale for dit hus.«

»Friværdierne er blevet mindre, fordi folk kigger på fremtiden, på renterne og i øvrigt også fordi der har været for optimistiske vurderinger. Tidligere ville folk gerne have et hus, fordi det sikkert snart ville blive vurderet endnu højere. Men nu er værdierne forduftet. De kommer måske tilbage, men for nu er de væk.«

Hvor er bankernes penge forsvundet hen?

»Nogle er bare forsvundet, fordi deres aktier dykker - så forsvinder deres værdi. Og så er bankernes lyst til at låne penge ud blevet meget lille. De er der, men de har ikke lyst til at låne dem ud.«

Så bankerne ligger inde med alle pengene?

»Ja, de sparer op. Der er færre penge ude på markedet, fordi de simpelthen ikke tør låne dem ud til andre banker, fordi de er bange for, at de går bankerot, og så får de ikke deres likvider tilbage. Normalt ville man låne penge ud, hvis man ikke selv har brug for dem, men det tør de ikke. Det er helt modsat for to år siden, hvor du nærmest kunne låne penge på dit glatte ansigt.«

En anden læser, Anders T. Andersen, vil gerne vide, om man ikke bør nytænke hele det økonomiske system. Dels virker det forkert, at faktorer som aktiekurser og friværdi, der bygger på menneskelig psykologi, kan styre op- og nedture. Dels er det både uretfærdigt og uholdbart, at stater går ind og redder private virksomheder fra markedskræfterne. T-shirt til Anders T. Andersen og spørgsmål til Jan Rose Skaksen:

Hvordan kunne en nytænkning af økonomien se ud?

»Der er ingen tvivl om, at systemet allerede er ved at blive nytænkt. Jeg tror ikke, du vil se de helt voldsomme og kæmpe reformer på lang sigt, men der sker meget nu, hvor noget bliver nationaliseret (banker bliver opkøbt af stater, red.).«

Det kan være svært at forstå, hvorfor almindelige mennesker skal være med til at betale regningen for den økonomiske krise, når bankerne selv har udløst den, mens de prøvede at tjene så mange penge som muligt. (Foto: Colourbox)

»Det virker provokerende på mange mennesker, at overskuddene har været på private hænder de senere år, men at underskuddene alligevel bliver sociale. Det virker og er uholdbart.«

»Det er klart, at der vil ske nogle ting, der vil sikre, at i hvert fald i en del år fremover bliver der mere kontrol med, at banker og andre, der udlåner penge, ikke tager så store risici, som de har gjort de senere år. Der vil komme mere kontrol og større krav fra samfundets side om, at der er grænser for, hvad vi accepterer.«

Så man er om ikke andet blevet klogere af krisen?

»Det er en lære af det her, at det simpelthen gik for vidt. Det var helt vildt i USA - man gav lån, hvor renten var lav i starten, og hvor man så skulle betale højere rente senere - et såkaldt teaser-lån. Det er helt vildt. Så det er et godt bud og sikkert også helt nødvendigt, at der kommer indgreb, der sikrer langt større kontrol.«

Kan man ændre på systemet, så aktiekurser og friværdi ikke betyder så meget?

»Det tror jeg ikke, man kan. Du er nødt til at have en vurdering af, hvad en virksomhed er værd, og det kan du ikke på andre måder end ved at lade nogen være interesserede i at købe den. Det ville gribe totalt ind i vores markedsbaserede system. Det ville være en revolution. Det ville virkelig, virkelig være - nej, det kan man næsten ikke forestille sig. Aktiekurser går op og ned, det er vilkårene, også i fremtiden. Det er jo hele ideen. At folk, der køber aktier, er folk, der er villige til at tage en risiko. Og det vil gå op og ned.«

Og friværdien?

»Hvis man får rimelig styr på de finansielle markeders lyst til at tage en risiko, vil det også forhindre, at boligmarkedet kan tage den bobletilstand, som vi har set. Og så har man nogenlunde kontrol med det.«

Spørg Videnskaben: Hvis du har et spørgsmål om finanskrisen eller et andet emne til en videnskabelig ekspert - så send det til redaktionen@videnskab.dk.