Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvilken ægge-ende kommer først ud af hønen?

2. maj 2008 kl. 10:03

En forsker bliver selv overrasket, da han finder ud af svaret på ugens spørgsmål i Spørg Videnskaben. Det piller nemlig ved store spørgsmål om både liv og død og røntgenfotograferede høns.


Foto: ColourboxNogle gange lykkes at prikke hul ind til en lille blomme af uvidenhed hos selv den mest entusiastiske forsker.

Tag nu for eksempel Hans Ranvig, lektor i husdyrproduktion på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Her gik han og troede, at den buttede ende kom først ud af hønen, når den lægger æg.

»Den buttede ende har jo mere skalmateriale, der rammer jorden på samme tid, så på den måde bliver trykket rent teoretisk fordelt bedre pr. arealenhed, så ægget ikke går i stykker,« tænkte han.

Verden vendt på hovedet
Men hans verdensbillede ændrer sig, da han bliver bedt om at finde et fagligt korrekt svar til Spørg Videnskaben. Tidligere radiovært og programsekretær Jimmy Stahr har nemlig bedt redaktionen om at finde ud af, præcis hvilken ende af ægget, der kommer først ud af hønen.

Vi kvitterer for spørgsmålet med en t-shirt og følgende videnskabeligt korrekte svar fra Hans Ranvig:

»Jeg har fundet bogen 'Genetics of the Fowl'. På side 277 står noget i retning af, at 80 procent af alle æg lægges med den spidse ende først. Man har tidligere prøvet at røntgenfotografere en høne med et æg, og andre har lagt kulstøv ned i reden for at se, hvordan ægget landede. Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan man undersøgte det sidste gang, men man fandt ud af, at der var forskel på de forskellige racelinjer, altså kommercielle hybrider,« forklarer Hans Ranvig.

Fødende høns står op
Det viser sig, at hønen faktisk slet ikke bare ligger dér og lægger æg. Den står op. På den måde kan den bedre presse i op til et helt minut, inden ægget kommer ud. Afstanden til gulvet øger selvfølgelig risikoen for, at ægget bliver knust mod en hård overflade, men det har hønen allerede tænkt på, fortæller Hans Ranvig.

»Når den står der med kloakledningen helt åben, er der ikke særligt langt til gulvet. Og normalt vil en høne altid lægge æg på stødabsorberende materiale som hø eller pigmåtter,« forklarer han.

Foto: ColourboxDen buttede ende er mere hullet
Hans Ranvig kan til gengæld ikke forklare med sikkerhed, hvorfor ægget som regel kommer ud med den spidse ende først. Det er oplagt, at det er rarest for hønen at føde den spidse ende først.

»Man kan antage, at det er lettere at lægge ægget, fordi det er mere strømlinet på den måde,« gætter han. 

Hans Radvig mener, at det formentlig er ligegyldigt for kyllingen, hvilken vej ægget vender, når det kommer ud af hønemor. Men han giver den bonusoplysning, at det faktisk betyder liv eller død for kyllingen, hvilken vej den selv vender inde i ægget.

»Den buttede ende har mange flere porer - bittesmå huller, som kyllingen får ilt igennem. Hvis kyllingen skal have en chance for at komme ud, skal den være orienteret mod den buttede ende, så den kan trække vejret, før den skyder hul på ægget. Hvis en kylling vender forkert, kan den ikke komme ud. Men det er meget, meget sjældent, det sker,« forsikrer Hans Ranvig.

Hvis du selv har et godt spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til redaktionen@videnskab.dk

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 2 kommentarer!
 
Af: John Ståhle 3. maj 2008 kl. 10:33
"»Man kan antage, at det er lettere at lægge ægget, fordi det er mere strømlinet på den måde,«" - hm, den bedste strømlinieform er nu engang med den buttede ende forrest, hvilket man kan oplyse sig om i enhver lærebog om hydro- eller aerodynamik.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-2
 
Af: Carsten Brinch 12. april 2009 kl. 17:55
Hej En dansk hønseavler løste dette problem allerede før 2. verdenskrig. Det var ret enkelt, idet han blot hver morgen gennem en periode stak en blyant op i hønsenes kloak og satte et mærke på det æg, der var på vej ud. Når han så samlede æggene ind om aftenen, var det nemt for ham at se, at godt 3/4-dele af æggene kom ud med den spidse ende først. Moralen er, at det ofte blot kræver lidt tankevirksomhed at afsløre naturens hemmeligheder. Det er sjældent de store, forkromede offentlige investeringer, der skaber videnskabelige gennembrud. CB nb: hvorfor er jeres kommentar-felt så lille??
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-2

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

14 Mar 2010 13:03
14 Mar 2010 06:00
13 Mar 2010 12:05
13 Mar 2010 06:00
12 Mar 2010 14:10
12 Mar 2010 11:20
12 Mar 2010 11:17

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Aids: Ud af det blå

Aids: Ud af det blå

En mystisk ny sygdom kom på den internationale dagsorden for 25 år siden.

Læs: En ny skræmmende sygdom dukker op

Vidste du: Hovedpine

Vidste du: Hovedpine

Studier og undersøgelser har vist, at vi har lige så meget migræne, som før computeren og tastaturet blev fast inventar i vores hverdag.

Læs: Ti myter om hovedpine og migræne

Bakterieresistens

Bakterieresistens

500 forskellige bakterier skal testes og anvendes i kampen mod bakterieresistens i mennesker

Læs artiklen: Nye våben mod bakterieresitens kan findes i havet

MEST LÆSTE

8. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
8. marts 2010 kl. 13:34
10. marts 2010 kl. 15:37
9. marts 2010 kl. 04:00
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
8. marts 2010 kl. 12:46