Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvad er forskellen på forskning og videnskab?

12. maj 2009 kl. 11:00

SPØRG VIDENSKABEN: Kan det passe, at forskning er måden, vi skaffer viden på, mens videnskab er det, vi allerede ved? Eller er der andre definitioner af ’forskning’ og ’videnskab’?



Kan en tosse med blender lave forskning? Eller måske videnskab? Svaret står lidt hen i det uvisse, når man kikker på ordbøgernes definitioner. (Foto: Colourbox)
Kan en tosse med blender lave forskning? Eller måske videnskab? Svaret står lidt hen i det uvisse, når man kikker på ordbøgernes definitioner. (Foto: Colourbox)
Nogle gange kan intet sætte gang i en vild diskussion som forskning og videnskab.

Det har Samuel Mortensen oplevet. Som selvproklameret amatør-videnskabsnørd fik han for nylig rodet sig ud i en ophedet diskussion med nogle studiekammerater:

»Vi kunne ikke blive enige om, hvad der definerer videnskab og forskning; jeg mente, at forskning er at finde ny viden ved hjælp af videnskabelige metoder, og at videnskab er det vi ved og er sikre på, fordi vi har forsket i det. Men hvad er egentlig hvad?«

I erkendelse af, at videnskab.dk er bedre til at skrive om forskning og videnskab end til at definere det, sendte vi spørgsmålet videre til en kompetent ord-definator i form af en forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbibliotek.

Kære børn med mange navne

Svaret går på flere ben, og det kan umiddelbart være svært at finde ud af, hvilket det skal stå på.

I Politikens Nudansk ordbog fra 2001 kaldes 'forskning' »en grundig undersøgelse af et bestemt emne for at finde frem til ny viden om det«.

Ordbogen definerer 'videnskab' som »forskning i teorier og viden inden for et overordnet område, f.eks. sprog, litteratur, fysik, medicin eller historie«, eller det samme som en 'lære' eller en 'kundskab'.

Det lyder alt i alt, som om Politikens definitioner lægger sig meget godt op ad Samuel Mortensens bud på, at videnskab kan defineres som lidt mere solid viden end den praktiske forskning - selvom videnskab ifølge Politikens ordbog åbenbart også er forskning i sig selv.

Kære børn med rigtigt mange navne

Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbiblioteker oplyser dog, at sagen er lidt mere indviklet, for andre ordbøger har andre definitioner, som ligger endnu tættere op ad hinanden.

I den gamle Ordbog over det Danske Sprog (ODS), som dækker det danske sprog fra 1700 til 1950, står om 'forskning', at det er »den virksomhed at forske; især om videnskabelig undersøgelse og granskning.«

Et kig ind til laboratoriet hos en mere traditionel forsker. Eller er det i virkeligheden en videnskabsmand? (Foto: Colourbox)
Et kig ind til laboratoriet hos en mere traditionel forsker. Eller er det i virkeligheden en videnskabsmand? (Foto: Colourbox)
Efterfølgeren til ODS, Den Danske Ordbog, som dækker det danske sprog fra 1950 og frem, definerer 'videnskab' som »metodisk forskning med henblik på at opnå ny viden eller erkendelse inden for en del af virkeligheden«.

En hårfin forskel

Researchen får forskningsbibliotekar Anne-Mette Kirkeby til at klø sig i nakken.

»Jeg synes, det er svært at se nogen forskel på begreberne. Videnskab virker måske mere overordnet end forskning, men det er en hårfin forskel,« lyder dommen.

Du kan hygge dig med flere definitioner på f.eks. sproget.dk, men det er spørgsmålet, om flere bud vil gøre striden mellem Samuel og de øvrige videnskabsnørder mere eller mindre hidsig.

Samuel får i øvrigt en t-shirt i samme farve som et ophidset ansigt for det fine spørgsmål.

Du kan selv læse andre svar på spørgsmål om både forskning og videnskab hos Spørg Videnskaben, eller du kan stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
 

Links

Læs også på videnskab.dk:

Journalistik om forskning er sjældent kritisk

Forskning for folket

Samfundsforskere vil ind i klimakampen

'Al videnskab er subjektiv'

Hæderspriser uddelt til uværdig forskning

Kunsten at sluge et sværd er ren videnskab



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 4 kommentarer!
 
Af: Helge Holst Kjærsgård 12. maj 2009 kl. 21:03
Jamen, som journalisterne spørgende siger på tv, jamen hvad er forskellen på forskning og videnskab, jamen det er da ligetil: Det er når! Når du snakker om videnskab, så er det noget du ved. Du har nemlig bevist ved tænksomhed og logiske undersøgelser af tusinde ting, at det, du troede, passer helt bestemt. Basta! Punktum! Finale! Helt sikkert. Forskning, det er. når du har fået en ide, som du vil bevise. Så planlægger du tusindvis af spørgsmål formulerede på en sådan måde, at det viser sig at dine ideer ikke er fikse men korrekte. Beviste! Og alt er godt. Men så sidder der 10 andre forskere, som mener, at du er en idiot. Så de finder frem til tusindvis af spørgsmål, hvor svarene er lige det modsatte. Nemlig at du intet har bevist. Det er så resultatet af deres forskning. Du er altså ikke så klog, som du selv troede. For nu er det de andre der har bevist det modsatte. Men du taber ikke modet. Du forsker videre og beviser endnu bedre, at du har ret. På den måde bliver vi alle fortsat klogere og klogere. Til gavn for vore medmennesker. Helge Holst Kjærsgård, speciallæge og videnskabsjournalist samt foredragsholder.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
0
Teoriskab 
Af:   5. juni 2009 kl. 20:46

Ordet videnskab er et vildledende begreb, idet alt er skabt i forvejen - "videnskaben" verificerer blot de dele den beskæftiger sig med, så langt de indser. Det burde nok kaldes "videnspegning". I den forstand, at man teoretiserer sig frem til konklusioner, er ordet "videnskab" berrettiget dertil, hvor teorierne er uholdbare eller forkerte. Her er en viden skabt, og har eksisteret i teorien - og som historien viser været anvendt i perioder indtil reel viden kuldkaster skabt viden.

Det er jo ikke teorien, der har skabt viden, men fakta, der bliver synlig begribelige, som derefter kaldes viden. Teorien er vejen - vild- eller vejledende? Veje som ændrer gamle beviser. Teori skaber således ofte beviser. Så måske er den rette betegnelse for denne gerning "teoriskab".

Forskning er et langt mere "sandt" begreb - man (under-)søger, analyserer, laver teser og synteser. Opfinderen er også forsker. Kreative! de har ikke beviset som mål, men i højere grad resultatet. Omvendt har videnskaben ofte beviset som mål og kreativitet på visse områder er tabu.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
Teoriskab 
Af:   5. juni 2009 kl. 21:00

Ordet videnskab er et vildledende begreb, idet alt er skabt i forvejen - "videnskaben" verificerer blot de dele den beskæftiger sig med, så langt de søger/indser. Det burde nok kaldes "Teoriskab".
Forskning har resultatet som mål. Ikke nødvendigvis et bevis. En forsker er opfinder og omvendt. Kreativ. Omvendt er kreativitet, især alterntiv tænkning, et tabu hos videnskaben. Der er dog tydelige tegn på at feltet arbejder med et mix af påvisning og bevis. Man har forstået at endelighed snarere er et ideal og at virkeligheden er variabel.

Heldigvis, for ellers ville alt jo være dødt.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
Teoriskab 
Af: Jens Due 6. juni 2009 kl. 15:47

Ordet "videnskab" er vildledende, for alt er jo skabt - eksempelvis "lys". Tydeligvis er den anvendte vej "teorien" grundede antagelser ud fra en idé. Denne kan knapt siges at være skabt.  Udtrykket "jeg har fået en ide" eller "en ide strejfede mig" viser at selv ideen kommer ude fra til vedkommende og "antænder" teoretiseringen. Så det, den såkaldte videskabsmand selv udarbejder(sbaber), er teorien. Den danner som regel grundlag for beviset, der gyldiggør teorien - ikke realiteten. Vidensdannelse er en påstand om erkendelse i et studiefelt - og kun i feltet. Gældende teorier får ofte kun en specifik levetid.

Både forskeren og videnskaberen søger, finder og teoretiserer og de er opfindere, der er en langt mere sigende betegnelse for deres aktiviteter - de "finder" - de skaber ikke.

Idéflowet er velkørende hos mennesket generelt og udviklingsfremmende. De mest grundliggende opdagelser kommer fra lægmand. Men kunne den gå meget stærkere. Videnskabs- og forskningsområdet institutionaliseres af magtinteressers markedsføring.  Området er således mere et "glansbillede"-implantat, til dannelse af "almen opfattelse". Dette ses ikke i nuet, men det historiske tilbageblik afslører at området er tabustyret. Til dels af forskerne selv i deres indbyrdes konkurrence, men især af samfundsdogmer. Fri forskning eksisterer ikke endnu.

Så hvad er forskel på videnskab og forskning. Jeg finder ikke nogen afgørende forskel andet end de sproglige definitioner ,og at folk beskæftiget inden for feltet bruger de to ord fagligt til intern definition af visse kategorier af aktiviteter for at adskille visse aktiviteter fra andre.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

13 Mar 2010 12:05
13 Mar 2010 06:00
12 Mar 2010 14:10
12 Mar 2010 11:20
12 Mar 2010 11:17
12 Mar 2010 11:12
12 Mar 2010 09:49

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

MEST LÆSTE