Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Hvordan dræber man bakterier på legetøj?  

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hvad er bussemænd lavet af?

3. april 2009 kl. 10:00

SPØRG VIDENSKABEN: Alle kender dem, ingen snakker om dem. Men nu tager videnskab.dk bladet fra næsen, for at komme vore nysgerrige læsere til undsætning: hvad er bussemænd egentlig lavet af?


Hvad er bussemænd egentlig lavet af? Den unge herre her, ser ud som om han prøver at finde ud af det. (Foto: Colourbox) 
Du snakker måske ikke om det.

Du lader næppe andre se dig når det sker.

Og du kigger næsten helt sikkert ikke på andre, mens de gør det.

Alligevel er der overvejende stor sandsynlighed for, at du selv gør det engang i mellem.

For vi gør det næsten alle sammen: Piller næse. Graver i snudeskaftet. Renser de nasale luftveje manuelt.

Og piller man næse, bliver man før eller siden konfronteret med 'produktet': Bussemænd.

For nogle er det måske et dilemma hvor man skal gøre af dem, men for alle næsepillere gælder, at bussemænd ikke er til at komme udenom. Hvor uappetitlige de end er.

Næse for videnskab

Susie-Ann Spiegelhauers søn på fem år kunne godt tænke sig at vide, hvad bussemænd er lavet af, og hvorfor de kommer? Og så væsentligt et spørgsmål kan videnskab.dk jo ikke lade gå sin næse forbi, så vi har fået en af landets førende eksperter på området, professor ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet og overlæge ved Rigshospitalets Øre-, næse- og hals-ambulatorie, Christian Buchwald, til at redegøre for de små grønne:

Bussemænd er tørret sekret. Næsen består af en slimhinde, som udskiller slim eller sekret. Når det slim tørrer, bliver det til skorper, og skorper er lig bussemænd.
- Christian Buchwald
»Bussemænd er tørret sekret. Næsen består af en slimhinde, som udskiller slim eller sekret. Når det slim tørrer, bliver det til skorper, og skorper er lig bussemænd.«

Bussemænd er altså indtørret slim. Men hvad er det egentlig næsen skal bruge alt det slim til?

»Slimhinden medvirker til det såkaldte mukociliære apparat, som er et rensningsanlæg i næsen. Rensningsanlægget virker ved, at der dannes slim, som fanger de partikler der flyver rundt i luften og ind gennem næsen. Partikler som for eksempel bakterier, pollen og forskellige andre urenheder,« forklarer Christian Buchwald, og afslutter:

»Slimen transporteres væk fra næsen via det mukociliære apparat ned i svælget hvor man synker. Hvis der bliver ubalance i det system, så dannes der skorper. Det er det samme der sker i øret, når der dannes ørevoks.«

Så bussemænd er et overskudsprodukt, der skyldes ubalance i næsens rensningsanlæg. Og når dette overskudsprodukt begynder at klø og irritere, er man altså nødt til at rense ud i rensningsanlægget. Og det foregår som bekendt manuelt.

Næsepilleri

Næsepilleri kaldes på medicinsk fagsprog for rhinotillexis (af græsk: rhino = næse og tillexis = at pille) En amerikansk undersøgelse om næsepilleri fra 1995, definerede næsepilleri som 'indføring af finger (eller andet objekt) i næsen med intention om at fjerne indtørret næse-sekret'.

VIDSTE DU 

Når ekstremt næsepilleri forårsager alvorlige skader i næsen kaldes det rhinotillexomani. Rhinotillexomani kan være forårsaget af OCD (Obsessive Compulsive Disorder, dvs. tvangsneurose).

Af de 1.000 tilfældigt udvalgte voksne, som blev spurgt i den undersøgelse, svarede 254.

Af disse indrømmede 91% at være næsepillere, men kun 75% af disse troede at alle gjorde det.

To af de adspurgte hævede at bruge mellem 15-30 minutter og en til to timer om dagen på at pille næse. 

Sundhedsrisici

Næsepilleri hævdes at medføre en række sundhedsmæssige risici, hvorfor nogle læger anbefaler at man bruger servietter i stedet. Risiciene kan inkludere næseinfektioner, i nogle tilfælde næseblod, og i sjældne tilfælde perforering af næseskillevæggen (såkaldt selvforskyldt ethmoidectomi).

Næsepilleri skulle dog ikke påvirke lugtesansen, eftersom næsehulen, hvor de fleste lugtenerver findes, sidder for langt oppe til at kunne nå. På grund af den særlige form for blodforsyning til næsen og det omgivende område, er det i øvrigt muligt for visse infektioner i næseområdet at sprede sig til hjernen. Det er dog usandsynligt i forbindelse med rhinotillexis.

Fortæring af næsesekret

Den britiske madskribent og TV-vært Stefan Gates diskuterer fortæring af næsesekret, i sin bog 'Gastronaut'. Her hævder han, at 44% af de mennesker han har udspurgt, har spist deres egne bussemænd efter de er blevet voksne. Eftersom næsesekretets formål er at filtrere luftbårne urenheder, er det naturligt at stille spørgsmålstegn ved sundhedsrisikoen ved at indtage det.

VIDSTE DU 

Den tyske lungespecialist Friedrich Bischinger hævder, at næsepilleri kombineret med fortæring af næseslim er gavnligt for immunforsvaret (Se link for neden).

Gates hævder, at 'vores kroppe er bygget til at fortære snot', fordi næse-sekret normalt sluges efter at være blevet 'snøftet' ned i svælget via bihulerne.  

Susie-Ann Spiegelhauers søn kan med god grund sætte næsen op efter en videnskab.dk-t-shirt, for den ryger snarligst med posten til den unge Spiegelhauer, som tak for det snusfornuftige spørgsmål.

Der kan åbenbart komme noget godt ud af, at stikke næsen langt frem.

Du kan læse flere Spørg Videnskaben og selv sende et spørgsmål ind her



Links Læs også på videnskab.dk

 Den videnskabelige artikel om næsepiller-undersøgelsen fra 1995 i The Journal of Clinical Psychiatry

 Læs om næsepilleri på Wikipedia

 Læs om slimofagi, videnskaben om slim-fortæring på Wikipedia

 Læs lungespecialisten Friedrich Bischinger påstand om, at fortæring af næsesekret styrker immunforsvaret (på tysk)

Hvordan undgår fugle at støde sammen? 

Hvad er tomme kalorier? 

Hvorfor får man vokseværk? 

Skifter voksne tænder?

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Oldtidens ski blev ikke brugt for sjov

Oldtidens ski blev ikke brugt for sjov

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Vidste du: Teologi

Vidste du: Teologi

Teologi er læren og studiet af forestillinger om Gud og tro set ud fra den pågældende religions eget synspunkt.

Læs: Grundtvig blev dømt for at svine professor til

Kemisk kærlighed

Kemisk kærlighed

Kærligheden er ren kemi. Stoffer i hjernen belønner os, når vi forelsker os.

Læs artiklen: Kærligheden er ustyrlig