
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Spørg Videnskaben / Hvad er bussemænd lavet af? | |||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvad er bussemænd lavet af?3. april 2009 kl. 10:00
SPØRG VIDENSKABEN: Alle kender dem, ingen snakker om dem. Men nu tager videnskab.dk bladet fra næsen, for at komme vore nysgerrige læsere til undsætning: hvad er bussemænd egentlig lavet af?
Du lader næppe andre se dig når det sker. Og du kigger næsten helt sikkert ikke på andre, mens de gør det. Alligevel er der overvejende stor sandsynlighed for, at du selv gør det engang i mellem. For vi gør det næsten alle sammen: Piller næse. Graver i snudeskaftet. Renser de nasale luftveje manuelt. Og piller man næse, bliver man før eller siden konfronteret med 'produktet': Bussemænd. For nogle er det måske et dilemma hvor man skal gøre af dem, men for alle næsepillere gælder, at bussemænd ikke er til at komme udenom. Hvor uappetitlige de end er. Næse for videnskabSusie-Ann Spiegelhauers søn på fem år kunne godt tænke sig at vide, hvad bussemænd er lavet af, og hvorfor de kommer? Og så væsentligt et spørgsmål kan videnskab.dk jo ikke lade gå sin næse forbi, så vi har fået en af landets førende eksperter på området, professor ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet og overlæge ved Rigshospitalets Øre-, næse- og hals-ambulatorie, Christian Buchwald, til at redegøre for de små grønne:
Bussemænd er altså indtørret slim. Men hvad er det egentlig næsen skal bruge alt det slim til? »Slimhinden medvirker til det såkaldte mukociliære apparat, som er et rensningsanlæg i næsen. Rensningsanlægget virker ved, at der dannes slim, som fanger de partikler der flyver rundt i luften og ind gennem næsen. Partikler som for eksempel bakterier, pollen og forskellige andre urenheder,« forklarer Christian Buchwald, og afslutter: »Slimen transporteres væk fra næsen via det mukociliære apparat ned i svælget hvor man synker. Hvis der bliver ubalance i det system, så dannes der skorper. Det er det samme der sker i øret, når der dannes ørevoks.« Så bussemænd er et overskudsprodukt, der skyldes ubalance i næsens rensningsanlæg. Og når dette overskudsprodukt begynder at klø og irritere, er man altså nødt til at rense ud i rensningsanlægget. Og det foregår som bekendt manuelt. NæsepilleriNæsepilleri kaldes på medicinsk fagsprog for rhinotillexis (af græsk: rhino = næse og tillexis = at pille) En amerikansk undersøgelse om næsepilleri fra 1995, definerede næsepilleri som 'indføring af finger (eller andet objekt) i næsen med intention om at fjerne indtørret næse-sekret'.
Af disse indrømmede 91% at være næsepillere, men kun 75% af disse troede at alle gjorde det. To af de adspurgte hævede at bruge mellem 15-30 minutter og en til to timer om dagen på at pille næse. SundhedsrisiciNæsepilleri hævdes at medføre en række sundhedsmæssige risici, hvorfor nogle læger anbefaler at man bruger servietter i stedet. Risiciene kan inkludere næseinfektioner, i nogle tilfælde næseblod, og i sjældne tilfælde perforering af næseskillevæggen (såkaldt selvforskyldt ethmoidectomi). Næsepilleri skulle dog ikke påvirke lugtesansen, eftersom næsehulen, hvor de fleste lugtenerver findes, sidder for langt oppe til at kunne nå. På grund af den særlige form for blodforsyning til næsen og det omgivende område, er det i øvrigt muligt for visse infektioner i næseområdet at sprede sig til hjernen. Det er dog usandsynligt i forbindelse med rhinotillexis. Fortæring af næsesekretDen britiske madskribent og TV-vært Stefan Gates diskuterer fortæring af næsesekret, i sin bog 'Gastronaut'. Her hævder han, at 44% af de mennesker han har udspurgt, har spist deres egne bussemænd efter de er blevet voksne. Eftersom næsesekretets formål er at filtrere luftbårne urenheder, er det naturligt at stille spørgsmålstegn ved sundhedsrisikoen ved at indtage det.
Susie-Ann Spiegelhauers søn kan med god grund sætte næsen op efter en videnskab.dk-t-shirt, for den ryger snarligst med posten til den unge Spiegelhauer, som tak for det snusfornuftige spørgsmål. Der kan åbenbart komme noget godt ud af, at stikke næsen langt frem. Du kan læse flere Spørg Videnskaben og selv sende et spørgsmål ind her
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|