Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Har dyr følelser?

20. oktober 2009 kl. 10:16

SPØRG VIDENSKABEN: En skoleklasse mener, at katte, hunde og delfiner har følelser ligesom mennesker. Læreren beder om hjælp til at overbevise eleverne om det modsatte – men det går ikke altid, som læreren helst vil have.


Delfin. Kan dyr virkelig føle glæde, og redder defliner virkelig mennesker fra hajer, fordi de føler omsorg for os? En folkeskolelærer tvivler, men nyere forskning tyder på, at mange dyr rent faktisk har følelser, der minder om menneskers. (Foto: Colourbox)
Kan dyr virkelig føle glæde, og redder defliner virkelig mennesker fra hajer, fordi de føler omsorg for os? En folkeskolelærer tvivler, men nyere forskning tyder på, at mange dyr rent faktisk har følelser, der minder om menneskers. (Foto: Colourbox)

Af og til må man som lærer stå oppe bag ved katederet og få sat et tykt spørgsmålstegn ved det, man underviser eleverne i.

Folkeskolelærer Allan Kirketorp-Madsen har for nylig oplevet det på Nymarkskolen i Kerteminde. I en mail skriver han blandt andet:

»Faktum er, at jeg kom til kort i min klasse, og det er ikke lykkedes mig at overbevise eleverne ved hjælp af mine argumenter.«

Instinkter og reflekser

Sådan et nødråb kan Spørg Videnskaben naturligvis ikke sidde overhørigt, så vi dykkede ivrigt ned i substansen:

»Jeg kom af vanvare til at udtale mig lidt firkantet om, at dyr ikke har følelser, men at de i stedet reagerer på grund af for eksempel instinkter og reflekser. I runde tal var 10 procent af eleverne på min side, mens 90 procent af klassen hårdt argumenterede for, at dyr som f.eks. hunde, katte og delfiner har følelser. Har jeg ret eller tager jeg fejl? Har dyr følelser?«

Spørg Videnskaben vil med stor glæde deltage i uddannelsen af den danske ungdom, så vi skynder os at hive fat i professor Jan Ladewig, som forsker i dyrevelfærd ved Københavns Universitet.

Hundeejere kender sandheden

Svaret er... at eleverne har ret. Det ser rent faktisk ud til, at dyr kan opleve menneskelige følelser som glæde og kærlighed.

»Du kan jo spørge en hvilken som helst hundeejer, om deres hund kan vise glæde. Når man spørger, om den skal gå tur, og den spæner rundt, hvad skal vi så ellers kalde det? Det er jo ikke bare en refleks. Og det er det samme med katte og delfiner,« konstaterer Jan Ladewig, professor i dyrevelfærd på Institut for Produktionsdyr og Heste, LIFE, Københavns Universitet.

Professoren gnider endda yderligere salt i såret.

»Man kan også godt gå væsentligt længere ned på dyreskalaen. Reptiler som krokodiller forsvarer deres afkom og bliver aggressive, når fremmede kommer i nærheden af dem. Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke er følelser involveret.«

Spørg Videnskaben øjner en åbning til fordel for Allan Kirketorp-Madsen.

Det lyder ikke, som om du er helt sikker?

»Vores standardsvar er, kan du bevise, at mennesker kan føle? Jeg ved godt, at jeg selv kan føle, men kan du bevise, at du kan? Pointen er, at vi kan heller ikke vide det med sikkerhed med dyr, men vi har tricks til at afsløre det,« lyder det fra Jan Ladewig.

Hjerteslag og stresshormoner sladrer
Hund. Kat. Fugl. Mennesker oplever tit, at deres kæledyr har menneskelige egenskaber som for eksempel evnen til at føle venskab eller kærlighed. (Foto: Colourbox)
Mennesker oplever tit, at deres kæledyr har menneskelige egenskaber som for eksempel evnen til at føle venskab eller kærlighed. (Foto: Colourbox)
Trickene består i at måle forandringer i dyrekroppen, som indikerer, at dyrene føler noget. Følelser hos mennesker udløser for eksempel hurtigere hjerteslag eller mere stresshormon i blodet. Samme udslag kan aflæses i dyr.

I lang tid har den førende forskning fokuseret på, om dyr oplever negative følelser som smerte, ubehag og frustration. Inden for de seneste 5-10 år har forskningen dog udvidet feltet til at kigge på, om dyr også oplever positive følelser som venskab og kærlighed.

Jan Ladewig gør opmærksom på, at forskere endnu strides om, hvorvidt man kan måle dyrs følelser ved at kigge på hjerner, tage blodprøver og studere dyrenes fysiske reaktioner, men at disse indirekte mål er de bedste, man har. Og ifølge professoren ser de ud til at være pålidelige.

»Man kan se, at hvis man træner et dyr til noget bestemt glædeligt, for eksempel at blive fodret eller komme sammen med en social partner, den kender godt, så viser den bestemte adfærdsmønstre som tegn på, at den glæder sig. Så konklusionen er, at dyr har følelser i både positiv og negativ retning,« lyder det fra Jan Ladewig.

Kan alle dyr føle, eller er der en nedre grænse for, hvor udviklet skal kan være?

»Det er klart, at der skal en vis udvikling af centralnervesystemet og hjernen til. Hvis vi kigger på fisk, kan de reagere på at få en nål i halen, men føler de smerte, eller er det bare en refleks?«

»Spørger du Peter Lund Madsen, siger han, at de ikke har de rigtige hjernestrukturer til at kunne føle smerte, men det er vi heller ikke alle sammen enige om. Det kan godt være, at fisken har andre strukturer i hjernen, som den bruger til at registrere påvirkningen. Blot fordi de ikke har hjernebark, er det ikke ensbetydende med, at de ikke kan føle noget i retning af smerte. Men der vi endnu ude på usikker grund,« siger Jan Ladewig.

Så summa summarum: Eleverne har ret?

»Det kan man bestemt ikke afvise,« siger Jan Ladewig.

Beklager mange gange, Allan Kirketorp-Madsen, det ser ud til, at eleverne har ret i denne følelsladede sag. Måske kan det være et lille plaster på såret, at du får en t-shirt for det fine spørgsmål.

Læs flere svar og stil dit eget spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller nyd dette korte eksempel på et usandsynligt venskab mellem en kat og en pitbull (gerne med lyd):
 

 

Reference og links

Jan Ladewigs profil (KU)

Læs også på videnskab.dk:

Av, sagde fisken

Krebsdyr føler og husker smerte

Hunde føler misundelse

Hunde uden dårlig samvittighed

Hvem er klogest - katte eller hunde?

Hyæner er bedre til at samarbejde


 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 5 kommentarer!
Tak for svaret 
Af: Allan  Kirketorp-Madsen 20. oktober 2009 kl. 13:22

Jeg takker for svaret, men er lidt ærgerlig over at I er nødsaget til at peppe artikelen op ved forskellige irrelante elementer. Men her anråbes den journalistiske frihed vel?

Der er på ingen måde tale om at min selvtillid har fået et skud for boven i forhold til ovenstående. Jeg er og har altid været interesseret i at lære nyt og er velvidende om at jeg som folkeskolelærer ikke er alvidende. Derfor søger man hen, hvor man mener landets bedste viden er forsamlet. Det kunne jo være her. Desuden synes jeg det er lidt prætentiøst, at ville genoprette selvtilliden hos landets samlede lærerkorps ud fra mit spørgsmål. Men fint nok, idet det herved anerkendes, at folkeskolelærere er under pres.

Men hvorfor er fx følgende udsagn med i artiklen "»Det kan man bestemt ikke afvise. I dette tilfælde ser det ud til, at eleverne er klogere end læreren, men det har man jo hørt om før,« griner Jan Ladewig." Det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg intet imod at andre er klogere end undertegnede eller for den sags skyld, at elever ved mere end mig. Men hvad dette udsagn skal med i artiklen for forstår jeg simpelthen ikke. Den bringer ikke ny viden i forhold til spørgsmålet. Men må snarere være journalistens ventil for sin egen dagsorden. Det kunne gøres bedre.

Desuden forstår jeg ikke følgende udsagn i artiklen: Og eleverne skal vel også kun have ny viden, hvis man som lærer føler for det..?" Hvad menes der egentlig med det? Hvis man som lærer føler for det.... Der er jo en grund til at jeg henvendte mig. Jeg vil gerne kvalificere min undervisning og udtrykke mig i min undervisning på et kvalificeret grundlag. Det kan være andre eller journalisten kan uddybe det punkter i artiklen jeg opfatter som irrelevante, malplacerede og sværtforstålige?

Det vil sige essen af ovenstående er, at jeg føler mig udstillet som stationær og reaktionær. Jeg er en af tusindvis af danske nysgerrig skolelærere som gerne vil suge ny viden til mig og inddrage den i min undervisning. Derfor min henvendelse. Men det er da nok min sidst, hvis det er stilen. Eller jeg er måske for fintFØLENDE.

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+13
-9
Undskyld tonen 
Af: Peter  Hyldgård 20. oktober 2009 kl. 14:52

Hej Allan

Ja, vi kan godt se, hvad du mener. Tanken har på ingen måde været at udstille dig eller lærere generelt. Vi er jo netop sat i verden for, ligesom jer, at sprede viden til unge og gamle.

Jeg synes tværtimod, at det er modigt af dig på den måde at vise, at viden ikke er hugget i sten og godt kan modsiges af eleverne eller studerende.

Når Jan Ladewig siger "I dette tilfælde ser det ud til, at eleverne er klogere end læreren, men det har man jo hørt om før" henviser han således til sig selv og ikke til skolelærere. Men det fremgår ikke tydeligt nok.

Men vi kan godt se, at tonen i artiklen kan give et uheldigt signal, hvis man læser den med de briller på. Og kan godt se, at den - utilsigtet - kan puste til ilden omkring de fordomme, der nogle steder hersker overfor skolelærere.

Det beklager vi og skriver artiklen igennem en gang til, så de værste misforståelser forhåbentlig fjernes.

Med håb om flere gode spørgsmål fra videnbegærlige elever og lærere fremover.

vh.

Peter Hyldgård
Nyhedsredaktør

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+9
0
Lidt for unuanceret 
Af: Thomas Z. Ramsøy 21. oktober 2009 kl. 07:57

Hej alle,

Jeg tror diskussionen bliver lidt for unuanceret, på denne måde. Jeg tror man begår en kategorisk fejl, hvis man ikke skelner mellem emotioner og følelser. Emotioner er – i hvert fald på fagsproget – betegnelsen for adfærds reaktioner, som ikke nødvendigvis fordrer bevidsthed. Følelser, er derimod den bevidste oplevelse af emotioner. Så ikke alle emotioner giver følelser, men alle følelser bunder i emotioner. 

Der er mange eksempler på, at man kan reagere emotionelt uden at følelserne "hænger med". Vor kropslige reaktion ved forskrækkelse foregår altid inden vi oplever frygt (selv om vi måske mener det er to sider af samme sag).

Man kan også demonstrere emotioner uden følelser ved f.eks. at vise stærkt negative/positive ord, uden at folk lægger mærke til det (såkaldt subliminal perception). Her vil man kunne måle emotionelle områder af hjernen, såvel som kropslige reaktioner, uden at folk selv oplever nogen ændring.

Når snakken kommer til dyr, skal man derfor huske denne adskillelse. Det vil sige, at vi godt kan forestille os, at mange dyr viser emotionel adfærd, UDEN at dette ledsages af bevidste følelser. Men lige præcis hvordan det forholder sig, kan videnskaben endnu IKKE give et entydigt svar på.

Personligt hælder jeg til, at mange dyr, som pattedyr (fx hunde og delfiner) godt kan have bevidste følelser, men at andre dyr, som insekter og måske endda reptiler, ikke har dette. Argumentet herfor er en smule for langt og teknisk, til at bringe lige her (måske noget for min egen blog her på videnskab.dk). Men lad os holde os til, at det handler om både hjernens kompleksitet, såvel om tilstedeværelsen af nogle bestemte strukturer i hjernen.

Som så ofte i al videnskab vil der ikke være et enegyldigt skel mellem bevidste og ubevidste processer. Tværtimod tyder meget på, at der er tale om en graduering. Men bundlinjen er nok, at vi alle – også mennesker– er underlagt vore emotionelle reaktioner, og kun nogle gange optræder disse som bevidste følelser. 

Venlig hilsen Thomas Zoëga Ramsøy, PhD og hjerneforsker (Hvidovre Hospital & CBS)

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+8
0
Chimanser og følelser 
Af: Wilhelm Lorenzen Fabricius 21. oktober 2009 kl. 14:50

Jeg husker et interview med Jane Godall, hvor hun siger, at hun ikke kender nogen menneskelig følelse, der ikke har sin parallel i chimpansernes følelsesliv. Jane Godall er ikke alene den, der kender vores nærmeste slægtninge bedst, hun er måske også det menneske, der gennem historien har bidraget mest betydningsfuldt til forståelsen af hvad og hvem vi selv er. For hende er menneskets sproglige kapacitet den eneste virkelig betydningsfulde forskel.

Det er utvivlsomt en af naturvidenskabens større vildfarelser, at vi skulle være den eneste art, der besider intellekt og følelser. Sært at denne overtro har overlevet 150 års biologisk erkendelse. Måtte den snart være udryddet - den har været skalkeskjul for navnløse grusomheder mod dem, vi deler tilværelse med.

WLF

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+8
0
Dualisme 
Af: Bo Jensen 21. oktober 2009 kl. 16:22

Kirken vil jo gerne have, at kun vi mennesker har "ånd", og at den kommer fra det, de kalder Gud. Kristendommen (og sikkert også Islam) opererer med "det fattige støv, og den hellige ånd", altså den klokkeklare dualisme, som også megen nutidig naturvidenskab abonnerer på, i den udstrækning den mere eller mindre implicit tager udgangspunkt i en forældet, Newtonsk, mekanisk reduktionisme, hvad organismer angår. Men en sansning er noget fundamentalt anderledes, end hvad der foregår i et måleapparat (f.eks. en robots "syn"). Biosemiotikken, herhjemme repræsenteret ved biologen Jesper Hoffmeyer, har fat i denne problematik.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Vidste du: Edutainment

Vidste du: Edutainment

'Edutainment' er en sammensætning af de to engelske ord education og entertainment. Det kan for eksempel være computerspil, der både underholder og indeholder læringselementer. Det kan også være rollespil, brætspil, tegneserier m.m.

Læs: Computerspil sparker liv i læringen

Morgenaviserne får tæsk

Morgenaviserne får tæsk

Langt de fleste af os henter vores daglige nyhedsoverblik fra tv og internet.

Læs: Morgenaviserne får nyhedstæsk af tv, internet og tekst-tv

Seneste debat

Vikinger havde keltisk bl...
Keltisk blod (gener) (1 timer siden )
Af: Thorbjørn Heller Johansen
Selvmord: Når foråret dræ...
SELVMORD OG D-VITAMIN MANGEL ??? (1 timer siden )
Af: Steen  Ahrenkiel
Hvad var det dog, der ske...
Is there anybody out there? (2 timer siden )
Af: tommy nagel
Til debatforsiden

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

Store, sprællevende pytonslanger giver forskerne vigtig ny viden i kampen mod sygdomme som anoreksi og kræft.

Læs: Pytonslanger skal hjælpe anoreksipatienter

Vidste du: Skovbrand

Vidste du: Skovbrand

Ild skaber klimaændringer. Alle verdens brande slipper tilsammen lige så meget CO2 ud som halvdelen af de udslip, som stammer fra fossilt brændsel.

Læs: Brande er en kæmpe klima-joker

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
10. marts 2010 kl. 15:37
14. marts 2010 kl. 06:00
9. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 10:49
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 19:00
12. marts 2010 kl. 11:20
9. marts 2010 kl. 10:28