Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Forurener trafikken mine æbler?

26. september 2008 kl. 11:15

SPØRG VIDENSKABEN: Det er blevet efterår, og træerne bugner af frugt. Men bør man spise æbler fra træer, der vokser tæt ved en trafikeret vej?



Det er sæson for æbler og pærer, og i stedet for at købe dem i dyre domme i supermarkederne, kan man nu snuppe de søde godbidder direkte fra træerne. Men spørgsmålet er, om skidt og trafik-os kan gøre den sunde slik til en farlig mundfuld? Det spørger Sine fra Vanløse, der bor klos op af to trafikerede veje:

Æblehøsten er fantastisk i år. Men er det en god ide at spise sine æbler, hvis de har groet klos op af en trafikeret vej? (Foto: Colourbox) 
»Vi har et æbletræ med nogle lækre madæbler, og jeg er nysgerrig efter, om der kan sidde svovl, bly eller anden forurening på - eller i - æblerne? Mine to små poder, er nemlig vilde med at gnaske i dem. Er det nok at skylle dem? Eller skrælle dem? Eller skal man helt lade være med at spise dem, fordi der også sætter sig rester i frugtkødet?«

Sine vil også gerne vide, hvad man i stedet kan have i sin have: »Er der nogle bær og grøntsager, der er bedre at have på en halvforurenet grund end andre?« spørger hun.

Det har været værre

Spørg videnskaben har fundet en ekspert i giftstoffer til at besvare dét spørgsmål. Toksikolog Knud Ladegaard Pedersen fra Syddansk Universitet har heldigvis godt nyt:

»Forureningen fra biler er ikke så slem, som den har været tidligere. I gamle dage havde man jo bly i benzinen, men det har man efterhånden fået fjernet, hvilket reducerer faren væsentligt,« siger han.

VIDSTE DU 

Æblet stammer oprindeligt fra Centralasiens bjerge.

I modsætning til mange andre typer frugt indeholder æbler ikke store mængder c-vitamin.

»Desuden er bilerne i dag blevet udstyret med katalysatorer, der fjerner de farlige gasser kvælstofilte og svovlilte, samt filtre, der også sorterer en masse skidt fra udstødningen.«

Vand skal der til

Det betyder dog ikke, at man ikke skal tage sine forholdsregler, når man spiser frugt eller grønt, der vokser i forurenede områder.

»Når bilerne forbrænder benzin, frigives der en en masse tjærestoffer, og de kan godt sætte sig på æblerne,« fortæller Knud Ladegaard Pedersen.

Heldigvis har æblerne et tykt lag voks uden på skallen, og han mener godt, at man kan redde æblerne med en god vask og en skrubbetur.

»Men jeg ville ikke drømme om at putte dem i munden, før de var vasket,« siger han. Det burde dog ikke være nødvendigt at pille skrællen helt af æblerne.

LÆS OGSÅ

Flere spørgsmål og svar: Spørg Videnskaben



Hvad kan man ellers dyrke?
Æbler er altså en udemærket afgrøde at dyrke, hvis man bor tæt på en traffikeret vej, bare man husker at vaske dem. En anden fordel er ifølge Knud Ladegaard Pedersen, at træernes rødder til en vis grad filtrerer noget af forureningen fra, så der ikke optages så mange skadelige stoffer.

Træerne henter deres vand og næring langt nede under jorden, hvor forureningen har sværere ved at trænge ned. En rigtig dårlig afgrøde at have på jorde med forurening, er salat og persille, som har kortere rødder og desuden har blade med en stor overflade, der gør, at de kan optage flere forurenende stoffer fra luften.

Miljøstyrelsen lavede i 1999 en undersøgelse af, hvordan luftforurening påvirker frugt og grøntsager. Her anbefales det, at man ikke planter frugter og bær, som vokser for tæt på jorden. Så stikkelsbær, ribs og solbær går an, mens det ikke er en god ide at dyrke jordbær.

Vi håber, Sine er blevet beroliget af svaret. Nu er der i hvert fald basis for at gumle æbler iført en t-shirt fra videnskab.dk, vi sender som tak for det gode spørgsmål.

Stil selv et spørgsmål eller læs flere svar i Spørg Videnskaben
 

Links

Miljøstyrelsens rapport: Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

Wikipedia: Æble

Danske æblesorter, Pometet, LIFE, Københavns Universitet

Læs også på videnskab.dk:

Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?



 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Sorte huller

Sorte huller

Jorden går sandsynligvis ikke under, når en 27 km lang partikelreaktor åbner mellem Schweiz og Frankrig.

Læs artiklen: "Derfor bliver jorden ikke opslugt"

Vigtigt med gode lærere

Vigtigt med gode lærere

Kvaliteten af lærerne er mest afgørende for gode resultater i klasseværelset, mener en forsker. Nu opfordrer han til debat om præstationsløn.

Læs: Dygtige lærere er vigtigst for undervisningen