Findes der flere universer end vores eget?

Hvis universet konstant udvider sig, synes jeg at det er svært at forestille sig at det er uendeligt. Især når man hører at selve rummet opstår i forbindelse med materiens udvidelse. Fra øjeblik til øjeblik må det da have en endelig afstand. Hvad er det jeg ikke fatter?

Naturligvis er universet ikke uendeligt. Det er vel blot den opfattelse man kan få, hvis man tilskriver de danske journalister reel objektivitet og viden.

Hvis man kigger på diverse netsider, så omtales universets grænser ofte. Altså kan det ikke være uendeligt.

Som hovedargument findes den generelle teori om universets begyndelse/fødsel - nemlig "gib bang". Altså har universet begyndt sin eksistens i et meget lille punkt, og "eksploderede" så det efterfølgende begyndte at udvide sig. Hviskelt det stadig gør. Dermed kan det ikke være uendeligt. Noget der udvider sig, kan naturligvis ikke være uendeligt. Betegnelsen "uendelig" stammer vel fra nogle personer, som mente, at når nu universet har så store afstande inde i sig (ifølge et menneskes opfattelsesevne), så kan man lige så godt kalde det for "uendeligt". Men som den velkendte kendsgerning siger, så ændrer virkeligheden sig ikke, selvom diverse personer slækker på sin beskrivelse af, i dette tilfælde, universet.

Epokegørende og epokegørende...tja, jeg mener nu ikke, at det er ny viden (og kan derfor ikke være epokegørende). Jeg har i mange år hørt om, at universet udvider sig. Eftersom noget "uendeligt" ikke kan udvide sig (da det jo allerede fylder det max mulige), må man logisk slutte, at uviverset IKKE er uendeligt.

netsider afgør, om Universet har grænser!!" ->

Næh, netsider afgør bestemt ikke noget. Men det underbygger da en tese. Altså mere information og mere information må da være en vigtig ting som argumentation.

Du mener tilsyneladende, at information fra netsider IKKE kan bruges, som understøttelse til en udtalelse...hmm...behøver jeg udtale mig om dette?

Jeg skal glædeligt "læse lidt på lektien" (=finde url'er på informationskilderne). Men vil du så ikke være så elskværdig, at læse HELE mit oprindelige indlæg? Du behandler overhovedet ikke det faktum, at efter alt at dømme, så begyndte universet i et meget lille punkt (Big bang). Så begyndte det at udvide sig, og så skulle det pludselig være blevet "uendeligt". Det hænger simpelthen ikke sammen, hvis man benytter sund logik.

Men her får du så lige lidt links til informationskilder:

Expansion velocity vs relative velocity
http://en.wikipedia.org/wiki/Expansion_of_the_Universe#Expansion_velocity_vs_relative_velocity

Acceleration of the expansion
http://en.wikipedia.org/wiki/Expansion_of_the_Universe#Acceleration_of_the_expansion

Størrelse
http://da.wikipedia.org/wiki/Observerbart_univers#St.C3.B8rrelse

Big Bang (universet udvider sig):
http://da.wikipedia.org/wiki/Universet
(bl.a. "...Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver større....")

Understanding the expansion of space
http://en.wikipedia.org/wiki/Metric_expansion_of_space#Understanding_the_expansion_of_space

http://en.wikipedia.org/wiki/Universe
"...and that the diameter of the observable Universe is at least 93 billion light years..."
"...the Universe has been expanding to its present form..."

http://en.wikipedia.org/wiki/Universe#Size.2C_age.2C_contents.2C_structure.2C_and_laws
"The Universe is very large and possibly infinite in volume; the observable matter is spread over a space at least 93 billion light years across"

Big Bang expansion:
http://en.wikipedia.org/wiki/File:CMB_Timeline75.jpg

Big Bang model:
http://en.wikipedia.org/wiki/Universe#Big_Bang_model
"As the universe expanded..."

Future of an expanding universe:
http://en.wikipedia.org/wiki/Future_of_an_expanding_universe
"Recent observations suggest that the expansion of the universe will continue forever."

Universets udvikling
http://universer.dk/schramm.htm
"På et bestemt øjeblik for omkring 15 milliarder år siden var alt det stof og al den energi, vi kan observere, koncentreret i et område, der var mindre end en femogtyveøre og begyndte at udvide sig og afkøles med en utrolig stor fart....."

videnom:
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Universets%20mysterier/20080228151731.htm
"Rummets yderkanter suser fra hinanden med stadig større hastighed. Universet er ikke kun i gang med at udvide sig, det går også hurtigere og hurtigere. Jo større Universet bliver, desto hurtigere vokser det...."

Jeg skal glædeligt "læse lidt på lektien" (=finde url'er på informationskilderne). Men vil du så ikke være så elskværdig, at læse HELE mit oprindelige indlæg? Du behandler overhovedet ikke det faktum, at efter alt at dømme, så begyndte universet i et meget lille punkt (Big bang). Så begyndte det at udvide sig, og så skulle det pludselig være blevet "uendeligt". Det hænger simpelthen ikke sammen, hvis man benytter sund logik.

Hvis må tillade mig at tage Carsten i forsvar (selvom jeg ikke er i tvivl om at han selv gør det senere) så angriber han din måde at fremstille tingene på. Det virkede også meget naivt på mig da jeg første gang læste dit indlæg:

"Jeg har læst på en hjemmeside at universet ikke er uendeligt - altså er det rigtigt"

At du vælger ikke at nævne hvad du har læst eller hvor du har læst det forøger blot mistroen til at du rent faktisk har læst på lektien.

Dit seneste indlæg viser dog at du har læst en masse information og besluttet dig for at du er enig i det der er blevet sagt og det kan man jo ikke bebrejde dig.

Jeg vil også lige bruge lejligheden til at uddybe lidt af det jeg har skrevet ovenfor som svar på dit indlæg.

Det er rigtigt at kan opstilles nogle simple følgeslutninger:

• Hvis universet udvidder sig er det ikke uendeligt .
• Hvis universet er skabt i "The Big Bang" er det ikke uendeligt.

Derfor må man nødvendigvis stille spørgsmål ved hvorvidt den oprindelige antagelse er korrekt.

Modellerne for forklaring af "Big Bang" ser meget fine ud og kan ved første øjekast se ud til at give god mening. Det man skal huske på er blot at det vi ser på en tegning er en tredimensionel gengivelse af noget der angiveligt ikke foregår i tre dmmensioner og tegningen er derfor ikke brugbar.

Uendelighed er en tilstand vi mennesker slet ikke kan begribe, hvorfor vi altid i vores iver i at forstå den verden (universet) vi lever og eksisterer i, forsøger at håndgribeliggøre den.

For at håndgribeliggøre noget, skal det have en begrænsning i tid eller afstand og det er lige præcis det den mest accepterede model af universet - Big Bang - er. Big Bang har en tidsbegrænsning på ca. 13,5 mia. år og det gør universet begribeligt for de fleste mennesker.

Et andet forhold Big Bang modellen også hjælper alverdens mennesker med, er at verden (universet) skal være skabt. Størstedelen af menneskeheden tror på en gud, som i al sin guddommelige magt skabte verden og dermed også universet.

Når der så kommer nogle ideer og teorier om et uendeligt univers, der bryder med det håndgribelige og begrænsende univers. Så stå menneskene pludselig med noget uhåndgribeligt og ved ikke et levende råd om, hvordan de nu skal forholde sig til det uendelige, hvad er meget forståeligt, da de jo hele deres liv har lært, at universet er endeligt i både tid og afstand og ikke mindst er skabt.

Et uendeligt univers kan hverken være begrænset i tid eller afstand og kan ej heller være skabt, hverken ud fra nogle universelle naturlove eller ved en guds "hånd".

Nu holder jeg selv på, at universet er uendeligt (et ikke Big Bang), men det er ikke ensbetydende med, at jeg kræver at jeg skal forstå det uendelige univers, men er tilfreds med at kunne forstå den observerede del af universet.

Jeg har også den holdning, at vi ikke skal fremkomme med for store og luftige teorier, der til tider fremføres som rene sandheder, fordi de fint kan passes ind i det nuværende kendte univers, fordi vi hele tiden kommer til at skal ændre på teorierne, jo mere vi kommer til at observere af universet.

Jeg har den opfattelse, at universet ikke er et univers, som vi for tiden ser videnskaben tænker sig at det er, men et univers der er langt anderledes, når det kommer til stykket, men det vil tiden komme til at fortælle os og i særdeleshed vore efterkommere.

Jeg kan godt forstå, at folk tror på et Big Bang og/eller et guds skabt univers, men jeg selv tror ikke på et sådan.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

@Kenneth Andersen

Jeg må tilstå, at dine links ikke har givet mig nogen indsigt, jeg ikke havde i forvejen. Jeg fornemmer dog, at du seriøst prøver at forstå noget, der mildt sagt er svært begribeligt for os. Også for mig! Der er dog nogle ingredienser, der er vigtige. Jeg skrev i går et indlæg, der på uforklarlig vis forsvandt undervejs mellem serverne. Det lød nogenlunde sådan:

Om det universelle.

 Det er en lidt sjov play-ground at lege på, - specielt fordi her er alle stort set lige kloge. Eller det modsatte. Jeg har hørt, at Einstein engang skulle have udtalt, at ”hvis jeg ikke kan anskueliggøre mine ideer overfor min stuepige, så er det måske, fordi jeg ikke selv har forstået dem”. Det var da lidt selvkritisk! Måske var det også udtryk for, at Einstein godt var klar over, at nogle af hans ideer var mere surreelle end videnskabelige.

 Skal vi starte med ”Big Bang”? Begrebet stammer fra en britisk astronom ved navn Fred Hoyle, der lancerede det i 1949, - og det var ment ikke bare ironisk – men snarere sarkastisk. Siden Einsteins almene realitetsteori blev fremsat i starten af 1900-tallet, var fysikere og astrofysikere mv rådvilde. De anede ikke, hvad de skulle tro, men nogle iagttagelser af en rødforskydning fik flertallet til at tro, at alle galakser er på vej væk fra hinanden. Rødforskydning betyder, at farverne i det spektrum, man måtte forvente at finde, var forskudt mod den mindre energirige, røde ende af skalaen, og det blev forstået som en slags Doppler-effekt. Doppler-effekten er den, vi kender fra ambulancen/politibilen, hvor lyden fra sirenen synes at skifte, når bilen passerer os. Logikken blev så, at hvis alle galakser var på vej væk fra vores, så var alle galakser nok på vej væk fra hinanden. Hvis man extrapolerede dette tilbage i tid, kunne det betyde, at al energi på et tidspunkt (!!) havde været samlet i én udstrækningsløs singularitet, hvor der hverken fandtes rum, tid eller masse (dvs energi). Selv om der ingen energi fandtes, går teorien alligevel ud på, at gennem de ca 14 mia år, der skal være gået siden zero, så har denne ikke-energi i et ikke-eksisterende rum formået at sende nogle billioner galakser på vild flugt væk fra hverandre. – Skyl lige.

 Termodynamikkens første lov fortælles os, at energi hverken kan opstå eller forsvinde, hvilket Mads Feierskov på glimrende vis udtrykker ovenfor. Det har selvfølgelig også været den helt store forhindring for diverse teoretikere, men nogle har antydet, at idet man i kvantemekanikken godt kan ”låne” energi for et ultrakort øjeblik, så kunne det måske være forklaringen! – Men kvantemekanikken handler om begivenheder på mikroplan, og 14 milliarder år kan vel dårligt kaldes ”et øjeblik”?

 Virkeligheden er nok den, at fysikere ligesom alle andre mennesker projicerer. Når det enkelte menneskes liv har en begyndelse og en slutning, så gælder det nok overalt! Selv for Universet. Så må man jo bare se, om man kan få det til at passe med matematikken. Og kan man ikke, - ok så må man twiste det hele lidt.

 Det uendelige er svært for os at kapere. Men hvis nogen vil prøve at tildele Universet en form (endelighed kræver en form), så prøv!! Så snart man angiver en form, angiver man også en grænse. Jeg kender selvfølgelig godt eksotiske ideer om, at Universet ”krummer sig ind i sig selv” og lign. Men det er vel kun at formudre vandene yderligere.

 Ideen om parallelle universer er ikke nødvendigvis helt ved siden af. Mads F skrev fx: ” Det skal nok lige slås fast at når der tales om parallelle universer så menes der ikke at de ligger ved siden af hinanden som bobler, men nærmere på forskellige energiniveauer.”  Det er en spændende tanke, at vi lever i et bestemt energiinterval. Lidt ligesom elektromagnetiske frekvenser. Fysikken fortæller os, at Jorden i princippet kunne presses så meget sammen, at den kunne være i en tændstikæske. Så ideen strider ikke mod det mulige. – Problemet er så, om der ville kunne etableres en kontakt mellem disse niveauer.

 Der er meget mere, jeg gerne ville have skrevet, men tiden er en begrænsning. - Men forhåbentlig fortsætter debatten, og så vil jeg byde ind.

Venligst CB

Hej JR

Har lige 5 minutter!

Jeg kender sandelig godt forskellen på eksotisk og esoterisk! - Esoterisk betyder strengt fagligt, - næsten fagidiotisk. Eksotisk betyder noget fremmedartet. Det er ikke sikkert, du skal prøve at undervise mig i sprogforståelse!

Jeg har aldrig hørt, at Einstein skulle have hævdet det, du refererer, - men det skulle såmænd ikke undre mig.

Venligst CB

Jeg tror du vil og kan forstå. Det lyder for mig som om du ikke lader dig afskrække af at der igennem tiden har været og er ting som vi ikke skal vide. Desuden har jeg samme indvending som dig til udtalelsen om at "det kan mennesker ikke forstå" Det må hede "Det har mennesker med deres nuværende oplysningniveau svært ved at forholde sig til" Selvfølgelig KAN vi forstå de her ting indklusiv begreber som uendelig, vi skal bare skoles ordenligt fra starten, men vi humper jo stadig rundt med den (for os)traditionelle opfattelse af verden. Det skal aflæres først... Så konsensus om at det forholder sig sådan skal vi nok ikke regne med før et par generationer.

Venlig hilsen

JR

Altså nu må jeg hellere lige pointere, at da jeg i sin tid skrev, at "det står på mange netsider at universet udvider sig", så mente jeg naturligvis ikke blot diverse sider taget i flæng uden nogen form for kritisk sans. Det ville naturligvis være fuldstændig useriøst. Og så skulle dén ged vist være barberet!

Jeg har nu fundet lidt flere sider, som giver udtryk for et udvidende univers. Og kilderne burde vel tildeles en vis objektiv kredit, eftersom nogle af dem tilsyneladende er fra selveste Nasa.

Jeg begyndte med denne side:

http://rst.gsfc.nasa.gov/Sect20/preface.html

hvor opfattelsen af universet og meget anden videnskab behandles, som det er opstået gennem tiden. Her synes der også at være tale om et udvidende univers.

Dernæst så jeg på siden:

http://rst.gsfc.nasa.gov/Front/tofc.html

hvor der vist er rigeligt at gå i gang med.

Jeg læste dog primært denne:

http://www.fas.org/irp/imint/docs/rst/Sect20/A1.html

hvor der også gives udtryk for et udvidende univers.

Slutteligt vil jeg henvise til denne grafik:
http://rst.gsfc.nasa.gov/Sect20/RiessSNuniverse+.jpg

som er taget fra siden:
http://rst.gsfc.nasa.gov/Sect20/A10.html

hvilket også er fra selveste Nasa.

For en god ordens skyld må jeg hellere endnu en gang understrege, at alt dette stadig er teorier og på sin vis gætværk (som dog er mere eller mindre understøttet), og at vi stadig ikke kan være helt sikre på noget af det. Men det er da ikke enbetydende med at man må give fortabt. Ej heller at vi aldrig finder svaret. Men p.t. er det bedste svar vel stadig, at universet udvider sig?

Jan, du linker i dit indlæg kl 15.45 til http://www.youtube.com/watch?v=cVFCrLoczFU hvor en Nassim Haramein (en for mig hidtil ukendt herre) forsøger at give en forklaring på altings sammenhæng. Videoen er i mine øjne det rene vrøvl men jeg er sikker på at dvd'erne med citater som "You are the center of your own universe" sælger godt som selvhjælpsmateriale til folk der ikke helt ved hvor de skal stå. Tillad mig at uddybe:

For det første bruger han tilsyneladende tegninger mm. fra gamle civilisationer som om der dengang har været en bedre forståelse af universet som nu er gået tabt og skal genopfindes. - Ok, det kan ikke afvises men det er svært at få til at give mening da man kun har hørt om noget sådant i religion, som beskæftiger sig med følelser i stedet for fakta.

Han fortsætter derefter med at bruge geometrien som en universel "byggesten" i mangel af bedre ord. Her ligger der en fundemental misforståelse: I matematikken kan man dividere uendeligt, det kan man ikke i fysikken! Der findes en mindsteafstand som ikke kan benægtes. Et hvert barn ved at kaninen godt kan overhale skildpaden (håber I er bekendt med analogien).

Han taler dernæst om rumtiden - ja her har vi at gøre men en sjov størrelse. Vi taler her om en teori som siger at tiden kan give os en 4. dimension - ikke bare som vi oplever tiden (som begivenheder der udfolder sig) men faktisk en 4. rummelig dimension. Denne 4. dimension er hele grundlaget for teorien om Big Bang og universets endelighed men vi har at gøre med noget som kun giver mening rent matematisk. Jeg har selv til gode at opleve denne 4. dimension, men jeg ville da more mig hvis jeg fik muligheden for at stirre mig selv i nakken.

Nassim nævner så spin, en teori som man arbejder meget med på subatomart plan. Men det er da vist en misforståelse at man kan bruge formen på skysystemer og galakser til at få det til at give mening - han omsætter igen fire dimensioner til tre dimensioner.

Slutteligt begynder religionsdelen af han foredrag hvor han sætter mennesket i centrum for uendelig viden og et helt univers - ærligt talt, her hopper kæden da af. Man må for min skyld gerne være religiøs, men at forsøge at blande religion og fysik sammen er et håbløst projekt.

Jeg håber Jan Rosenkrantz vil tage til genmæle og forsøge at forsvare/forklare nogle af de punkter jeg har kommenteret ovenfor såfremt naturligvis at det kan gøres på et faktuelt grundlag.

Grunden til jeg bruger så relativt lang tid på at tale om dette korte udnit af et foredrag er at Nassim bruger mange af de begreber som bliver brugt i denne diskussion og som fx. Kenneth Andersen bygger sine udtalelser på.

Citat Af: Kenneth Andersen 19. august 2009 kl. 17:18

For en god ordens skyld må jeg hellere endnu en gang understrege, at alt dette stadig er teorier og på sin vis gætværk (som dog er mere eller mindre understøttet), og at vi stadig ikke kan være helt sikre på noget af det. Men det er da ikke enbetydende med at man må give fortabt. Ej heller at vi aldrig finder svaret. Men p.t. er det bedste svar vel stadig, at universet udvider sig?

 Jeg mener ikke at folk som jeg der ikke tror på Big Bang har givet fortabt, men nærmere at det er omvendt. Jeg kæmper stadig med at forstå uendelighed og mange andre ting og jeg mener da bestemt at man har givet op hvis man tilslutter sig en teori der så fyldt med problemer som teorien omkring Big Bang og vælger at se bort fra fornuft og logik.

...kun et UNIVERS, det er kun sådan, at synets rækkevide begrænses på grund af en mærkbar gravitationel rødforskydning på lysets lange vej fra fx 15 milliarder lysårs afstand.

Hvis Big-Bang tanken er rigtig, så er den specielle relativitesteori forkert, idet inflationsteorien tillader overlys-hastighed.

Der findes uendelig mange universer, fra uendelig små til uendelig store, de er ligesåvel ved siden af hverandre, som indeni andre. Universer er ligesom organismer, født af 'forældre', de er gjort af stof, og underkastet forvandling, fødsel og død.

Men 'stof-siden' er i en vis forstand, 'bare flimmer på skærmen', stof er bevægelse, Vi sanser stof med vore sanseorganer, vore sanseorganer er stof/bevægelse, selve sansningen er bevægelse, det er altsammen bevægelse. Men der er noget, der ikke er bevægelse, og det er det evige faste punkt, bedre kendt som Jeg'et.

At Jeg er universets midte,                                                                                       er ingen hasarderet dom,                                                                                          Jeg slutter mig rent logisk til det,                                                                             for resten er jo udenom. -                                                                                           Piet Hein.

Uden at jeg lige nu vil gå dybere ind i alle de uafklarede forhold, der er i vores forståelse af Universet, vil jeg dog lige nævne, at rødforskydningens natur bestemt ikke er afklaret. Det kan godt være, nogle kreationister (som Robert Gentry) kan bruge det i deres ikke-forklaringer, men det var måske værd lige at studere denne lille artikel: http://www.astronomycafe.net/cosm/expan.html - som jeg ikke har mistænkt for at være kreationistisk. Den omtalte John Wheeler var sammen med Bohr og flere andre hovedkraften bag udviklingen af kernevåben, og han var i det hele taget en kæmpe i fysikkens verden. - Og han er altså ikke så sikker på, at rødforskydning skal forstås som en Doppler-effekt!

Astrofysikken er fyldt med antagelser og formodninger - ofte udtrykt gennem "konstanter", som bare skal accepteres. De fleste er vel fx bekendt med den "kosmologiske konstant", Einstein indførte i sin matematik for senere at pille den ud igen, da der kom nye observationer og antagelser. - Tænk også på den "mørke energi" og det "mørke stof", som  efter gravitationsanalyser skal udgøre omkring 95% af, hvad der findes i Universet. Der er bare ingen der aner, hvad det er!

Venligst CB

Tak selv WLF.

Jeg finder – som du – Odenwald og Fienbergs artikel både velskrevet og tankevækkende. De stiller nøgternt mulighederne og paradoxerne op, men jeg finder dog, at de afviser ideen om rødforskydning som en Doppler-effekt. Jeg ville nok have citeret et par linier mere, end du gjorde:

”In the future it is hoped that a death knell will finally have sounded for the last vestage of the older thinking. With the Doppler interpretation of the cosmological redshift at last reconsidered, and rejected, we will finally be able to embrace the essential beauty and mystery of cosmic expansion as it was originally envisioned by its discoverers.”

Og når nu trådens tema er, om der findes flere Universer end det, vi kender, kan jeg ikke se, at det kan udelukkes. Selv om man skulle tro på en slags Big Bang. Den samme begivenhed kunne jo i princippet have fundet sted utallige ”steder”. Det er såmænd ikke så mere fantasifuldt end det, vi allerede må forholde os til.

Venligst CB

Big bang cosmology is both a profoundly beautiful, and disturbing, model for our universe, its shape and its destiny. It contains many surprises which have yet to be completely worked-out. But one feature of the evolving universe seems absolutly clear, the big bang was not some grand fireworks display, but an event of a completely different order. It resembled more an expanding soap bubble film upon which galactic dust motes are carried along for the ride. This film represents the totality of all the space and matter in our universe, and it expands into a mysterious primordial void which is itself empty of space, dimension, time or matter.

In the future it is hoped that a death knell will finally have sounded for the last vestage of the older thinking. With the Doppler interpretation of the cosmological redshift at last reconsidered, and rejected, we will finally be able to embrace the essential beauty and mystery of cosmic expansion as it was originally envisioned by its discoverers.

Hej Wilhelm,

Allerførst vil jeg gøre dig opmærksom på, at jeg ikke er kreationist, da jeg aldeles ikke tror på, at universet er skabt ved en guds hånd og derudover ej heller ved et Big Bang. Jeg går også ind for evolutionens teori om arternes udvikling ud fra de givende naturlige omstændigheder og krav til overlevelse.

Men hvad angår universets udvikling, så går jeg aldeles ikke ind for at verden (universet) er skabt af en gud eller sket ved et Big Bang. For mig er universet et sted der har eksisteret evigt og altid og er uendelig i udstrækning uden at dets rum ekspanderer, hvor svært det end er af begribe.

For mig bevæger de universelle objekter sig ikke nævneværdigt i forholdet til hinanden, selv om der er mia. af lysår mellem dem. D.v.s. at en galakse der befinder sig 7 mia. lysår fra os, ikke behøver at have større hastighed bort fra os eller hen mod os end Andromedagalaksen har, selv om den fjerne galakse efter rødforskydningen, menes at skulle have en hastighed på 10.000’er af km/s, enten ud fra en Dopplereffekt (Staedy state modellen) eller ved at rummet ekspanderer (Big Bang modellen).

Hvad angår lyset, så kan lys af gode grunde ikke miste energi, for da ville lyset simpelthen forsvinde, da lyset er energien.

Derimod kan lyset ændre sit energiindhold, set i forholdet til os, uden at miste energien. Lyset mister jo ikke sin energi, blot fordi det bliver rødforskudt. Når vi bevæger os væk fra en lysgiver, vil lyset ikke selv miste energi, selv om vi ser det mindre energirigt, fordi det bliver rødforskudt.

Et andet fænomen ved lysets rødforskydning er lysets eget rødforskydning. Denne betegnes af visse folk som "træt lys".

Når lys bevæger sig sker der det, at de elektriske og magnetiske kraftfelter kontinuerligt bygger hinanden op, der sker en elektromagnetisk induktion.

Når lyset laver induktion mellem det elektriske og det magnetiske kraftfelt, når lyset bevæger sig gennem rummet, vil det kræve energi. Lyset får ikke energi tilført udefra til induktionen, hvorfor lyset skal have tilført den fra sig selv og det vil da udarte sig i, at lyset rødforskydes ved egen drift. Energien der skal til at lave selve den elektromagnetiske induktion, er umådelig lille og derfor på nuværende tidspunkt umuligt for videnskaben af måle sig frem til.

Af gode grunde kan der ikke laves videnskabelige eksperimenter omkring dette fænomen, fordi lysets eget rødforskydning sker over lange afstande og over langt større afstande end de afstande vi i dag råder over, selv med satellitter. Det er derfor ikke muligt at lave dokumenterbare eksperimenter til dokumentation for min hypotese på dette område. Det må stå hen i det uvisse i mange år endnu. En enkelt frekvensforskydning af lyset sker over mia. af kilometer og for at vi kan konstatere denne frekvensforskydning ved lysets eget rødforskydning, skal vi først og fremmest have en fejlmargin på en x størrelse frekvensforskydning og dernæst et x antal frekvensforskydninger som størrelse af selve frekvensforskydningen. Afstanden, hvorved vi kan eksperimentere med lysets eget rødforskydning, kræver over 1000 mia. kilometers afstand, før vi kan stille os tilfreds med, at eksperimentet vil kunne bruges som dokumentation.

Derfor er min hypotese ren uvidenskabelig og kan derfor nemt afvises.

Jeg ser kun ét univers for mig, men et univers med mange former for udviklingsfaser af de universelle objekter og deres større eller mindre samlinger og som kan være adskilt fra hinanden på måder, vi i dag har svært ved at forestille os eksisterer. Men at noget skulle være skabt ved et Big Bang, det tror jeg ikke på og tror ej heller på, at noget er skabt ved en guds hånd.

Hvad angår Bohr og Einstein, så har de i deres samtale, som du citerede, indført gud i videnskaben og det mener jeg er malplaceret. Gud hører ikke hjemme i videnskaben, heller ikke i astronomien eller kosmologien. At de troede på en jødisk gud, det er deres personlige mening, men den hører ikke hjemme i et videnskabeligt sammenhæng.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

"... tyngdekraften i vores univers har en stor rækkevidde, og den vil formentlig kunne påvirke objekter, der befinder sig i andre universer"

Det holder ikke - hvis lyshastigheden i vacuum sætter grænsen for, om vi kan observere et parallelt univers, så vil tyngdekraften være en identisk grænse for observation, idet tyngdekraften udbreder sig med lysets hastighed. (generelle relativitetsteori, og muligvis påvist af Fomalont & Kopeikin).

Farvel til en smuk hypotese.

Referencer:
Fomalont & Kopeikin: "The Measurement of the Light Deflection from Jupiter: Experimental Results"
http://arxiv.org/pdf/astro-ph/0302294
http://www.citebase.org/fulltext?format=application%2Fpdf&identifier=oai%3AarXiv.org%3Aastro-ph%2F0302294

Debat om målingerne:
http://wugrav.wustl.edu/people/CMW/SpeedofGravity.html
http://arxiv.org/pdf/astro-ph/0301145
http://arxiv.org/pdf/astro-ph/0303346.pdf
http://arxiv.org/pdf/astro-ph/0304006.pdf
http://www.lepp.cornell.edu/spr/2005-10/msg0071889.html