Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben
Køler det at drikke varme drikke, når Solen skinner?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Er elefanter virkelig bange for mus?

6. oktober 2009 kl. 11:17

SPØRG VIDENSKABEN: En ung læser har efterhånden set en del tegnefilm og undrer sig hver gang over, at de kæmpestore elefanter bliver skræmt af de bittesmå mus. Er det også sådan i virkeligheden?



Elefanter kan faktisk blive opskræmt af en lyd foran dem, hvis de ikke kan se dyret, som laver lyden. (Foto: Colourbox)
Elefanter kan faktisk blive opskræmt af en lyd foran dem, hvis de ikke kan se dyret, som laver lyden. (Foto: Colourbox)
Næsten intet kan stoppe de store elefanter, når de først er i gang med at drille elefantungen Dumbo med hans store ører. Det hjælper dog, når musen Tim træder ind. Bare synet af ham får de voksne elefanter til at løbe skrigende bort, og Dumbo kan endelig få lidt fred for sine plageånder.

Scenen med den lillebitte mus, som jager en skræk i de store elefanter går igen i en lang række tegnefilm, og det undrer Anton Dahl Andersen på 11 år.

»Jeg har tit set i tegnefilm, at en mus kan skræmme en elefant. Men kan sådan et stort dyr virkelig blive skræmt af en lille mus eller rotte?« spørger han.

Snabel-skrøne

Spørg Videnskaben ser det som én af sine fornemste opgaver at gøre ungdommen klogere på verden omkring den, så vi bærer fluks spørgsmålet videre til én af cheferne for verdens måske bedste bolig for elefanter i fangenskab, vicedirektør Bengt Holst fra København Zoo.

Er elefanter virkelig bange for mus?

»Nej, det er de ikke. Det er en gammel skrøne, som er opstået, fordi man forestiller sig, at mus kan finde på at kravle op i snablen på elefanten, og det gør de selvfølgelig ikke,« siger Bengt Holst, som blandt andet er leder af Zoologisk Haves videnskabelige afdeling.

Mus kan udløse trut 

Elefanter bliver generelt ikke bange for noget, men ifølge Bengt Holst kan de ligesom andre dyr bliver skræmt af lyde fra noget, de ikke kan se. Derfor kan elefanter faktisk godt finde på at trutte med snablen, når de møder en mus, ligesom det er tilfældet i f.eks. filmen om Dumbo.

»Elefanter udviser nysgerrighed over for alt, som bevæger sig foran dem. En mus bevæger sig typisk i græsset eller høet foran, og hvis elefanterne kun kan høre lyden, men ikke se, hvad der bevæger sig, kommer de op på dupperne. Hvis de stadig ikke kan se musen, kan de finde på at trompetere, men så er det bare, fordi det er et ukendt væsen, og det kunne lige så godt være alt muligt andet end en mus,« forklarer Bengt Holst, der selv er uddannet zoolog.

Levende billeder støtter tegnefilm

Bittesmå mus kan altså sætte en reaktion i gang hos de kæmpestore elefanter, men ikke fordi elefanterne er bange. Eller sagt på en anden måde: Tegnefilmene er kun delvist realistiske.

Vi skynder os at sende en t-shirt af sted til Anton som tak for det fine spørgsmål til Spørg Videnskaben og siger selvfølgelig også tak til Zoo's videnskabelige direktør for at sætte tegnefilmens verden i perspektiv.

Det sker dog med en video-hilsen fra de amerikanske fritidsnørder MythBusters, som mener at have fundet ud af, at det faktisk er muligt, at elefanter er bange for mus.
   

Reference og links

Læs også på videnskab.dk:

Se elefanterne lege i Zoo's nye anlæg

Enestående dyr må sige farvel til Zoo

Vi elskede de farvede i Zoologisk Have

Elefant på retsmedicinsk

Han dræbte verdens ældste dyr

Hvorfor holder vi op med at vokse?



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 3 kommentarer!
Mythbusters 
Af: Anders Larsen 6. oktober 2009 kl. 13:37

Jeg så for nyeligt et afsnit af Mythbusters, hvor de testede den myte.

De startede med at sætte en mus under en kokosnød. Når der kom en elefant tæt på, væltede de nødden og elefanten lavede en reaktion og gik en bue uden om. De gentog forsøget uden musen og elefanten travede bare videre. Et sidste forsøg med musen igen og elefanten stoppede. Så lidt må der da være om det.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+7
-3
Link til elefant der er bange for mus 
Af: Wilhelm Lorenzen Fabricius 6. oktober 2009 kl. 14:53

Ha, sjov video på Youtube med Mythbusters. Om den holder helt, i forhold til kravene i et ordentligt etologisk eksperiment, tvivler jeg på. Elefanterne kender måske ikke hvide mus og ville være ligeglade med en gråbrun en af slagsen. Men den er - som meget andet de fyre laver - ret sjovt at se på. Om ikke andet.

http://www.youtube.com/watch?v=wXiMs65ZAeU

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+7
0
Ikke bange 
Af: Bent Hansen 11. februar 2010 kl. 14:53

Nej Elefanter er ikke bange for mus. de bryder sig ikke om at træde på dem, som nogle mennesker ikke bryder sig om at træde på småkryb.

Personligt træder jeg ikke på eks. edderkopper, snegle osv. Men jeg er ikke bange for dem.

I øvrigt er det ikke "sundt" at træde på hvad som helst i bare fødder, det har elefanterne luret af, nu mangler vi bare mennesket.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Vidste du: Bro-økonomi

Vidste du: Bro-økonomi

Brobyggeri kan kickstarte økonomien. Det har bl.a. Lillebæltsbroen lært os. Vi bør derfor lave en bro over Kattegat, siger professor.

Læs: Kattegatbro kan skubbe gang i økonomien

Seneste debat

Køler det at drikke varme...
Fysik og biologi (2 timer siden )
Af: Andreas Rasmussen
Akupunktur ER placebo...
angående fejlagtig forskningsformidling.. (2 timer siden )
Af: Dorte Wulff Dahl
Prygl til konspirationste...
SV:Neil Armstrong ved pyramiden  (3 timer siden )
Af: Carsten Brinch
Til debatforsiden

Test dig selv

Test dig selv

Er du ludoman? Videnskab.dk bringer her en internationalt anerkendt test, som kan afsløre, om du har et sundt eller usundt forhold til spil.

Tag testen