Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Bliver man mindre våd, hvis man skynder sig gennem regnen?

13. februar 2009 kl. 10:30

SPØRG VIDENSKABEN: En læser vil vide, om det nytter noget at løbe gennem regnen, eller om man bliver lige så våd, som hvis man går. En fysiker giver sit bedste bud.



Kan det overhovedet betale sig at løbe gennem regnen, hvis man vil undgå at blive våd? En fysiker mener ja. (Foto: Colourbox)
Kan det overhovedet betale sig at løbe gennem regnen, hvis man vil undgå at blive våd? En fysiker mener ja. (Foto: Colourbox)
Nogle gange rammer læsernes spørgsmål direkte ned i en forskers våde drøm. Andre gange må selv det klogeste hoved ty til svar, som bygger mere på logik og livserfaring end på egentlig våd forskning.

Sådan er det i denne udgave af Spørg Videnskaben. Vor læser Karen Kjeldsen vil gerne vide, hvordan hun bliver mindst muligt våd, når det regner. Hendes overvejelse lyder sådan her:

»Hvis det regner udenfor, og man er nødt til at bevæge sig fra A til B, så har jeg tit tænkt på, om man bliver mindst våd af at gå gennem regnen eller løbe gennem regnen,« skriver hun og fortsætter:

»Jeg synes, jeg har oplevet, at jeg bliver hurtigere våd, hvis jeg løber. Det er, som om jeg rammer flere dråber på min vej. Til gengæld er jeg ikke så lang tid ude i regnen, som hvis jeg går. Spørgsmålet går altså, om man bliver mindst våd ved at løbe fra A til B eller gå fra A til B?«

Bevæg dig så hurtigt som muligt 

Regnvejr og løb må have noget med fysik at gøre, så spørgsmålet bliver blæst videre til Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Her sidder fysiker Niels Hertel, som elsker små, finurlige spørgsmål.

»Der er ikke lavet videnskabelige målinger på det, men svaret er, at hvis du skal bevæge dig fra A til B uden at blive våd, så gælder det om at gøre det så hurtigt som muligt,« mener Niels Hertel, som til daglig er driftsleder på det fysiske institut.

Hvorfor det?

Hvis man bliver tvunget til at opholde sig i regnvejr i en halv time, kan du bedst holde dig tør ved at blive på samme sted. Det kan selvfølgelig også regne så meget, at det er ligegyldigt, hvad du gør... (Foto: Colourbox)
Hvis man bliver tvunget til at opholde sig i regnvejr i en halv time, kan du bedst holde dig tør ved at blive på samme sted. Det kan selvfølgelig også regne så meget, at det er ligegyldigt, hvad du gør... (Foto: Colourbox)
»Lad os sige, at du bevæger dig utroligt langsomt, så det tager en time, så bliver du jo plaskvåd. Men hvis du løber, tager det måske 15 sekunder.«

Men jeg bliver vel ramt af flere dråber, hvis jeg bevæger mig hurtigere gennem regnen?

»Ja, men alligevel får du sammenlagt færre dråber, jo hurtigere du løber. Det er rigtigt, at hvis du bliver tvunget til at opholde dig i regnen i en halv time, så bliver du mindst våd, hvis du står bomstille. For så snart du bevæger dig, får du også regnen ind forfra - hvis vi siger, at regnen falder lodret ned.«

Hvad så, hvis det blæser? Gør det for eksempel nogen forskel, om der er med- eller modvind?

»Ja, for så falder regnen ikke lodret længere. Du bliver selvfølgelig mere våd, hvis der er modvind, men det må også være den eneste forskel. Det må stadig gælde om at være ude så kort tid som muligt.«

Hvis man bliver ramt af mindre regn af at løbe, hvorfor får man så fornemmelsen af at få mere på sig?

»Måske, fordi man får det lige ind i ansigtet? Jeg ved det ikke. Det handler jo om at minimere tiden, man er ude i regnvejret. Det er også en naturlig reaktion at løbe, når vi skal over en gade i regnvejr, og det tror jeg er et meget fornuftigt instinkt.«

En professor i matematik når frem til samme konklusion i fagbladet Ingeniøren, så mon ikke, den er god nok.

Spørg Videnskaben sender i hvert fald en tør t-shirt af sted til Karen Kjeldsen for det gode spørgsmål.

Du kan selv stille spørgsmål eller læse flere overvejelser og svar i Spørg Videnskaben.

 

Links

Niels Hertels profil (Aarhus Universitet)

Matematisk svar på det samme spørgsmål (Ingeniøren)

En astrofysikers overvejelser (BBC, på engelsk)

Læs også på videnskab.dk:

Andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 3 kommentarer!
 
Af: Mikael Boldt 13. februar 2009 kl. 11:21
Brainiac - britisk, Mythbusters - amerikansk, og Galileo - tysk pop-science tv-programmer ud i den store tv-satelit verden har alle lavet forsøg som skulle undersøge dette fænomen (Mythbusters har endda lavet forsøget 2 gange da der var kritik af deres måde at lave regnvejr på). Resultatet: man bliver mindst våd, hvis man går end hvis man løber vandt 3-1 (Mythbuster*2 + Brainiac)-(Galileo)
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-2
 
Af: Ian Allen 28. marts 2009 kl. 10:56
I made a mathematical proof of this in my first year physics class, the only difficulty lies in the definition of "wet." First, simplify the human form as a cube (this works thanks to our relative symmetrical form. Even if we were highly assymetric, the answer would still hold, there would just be an optimal body orientation involved.) Now, look at the rain as a vector field. Again, we can simplify things and say the rain has a constant velocity. This is actually a fairly accurate representation of rainfall, barring gusts of wind and sudden downpours.. Finally, take the flux thru the cube of the falling rain, using vector calculus. To make the cube "run", simply apply the opposite velocity to the rains vector field. This proof quickly shows that regardless of what you do, you get the same amount of rain from directly above. However, moving will effect how much rain you impinge on your sides. (makes sense, good.) For a vertical rain shower, you actually stay driest standing still. For slanted rain, you should match the horizontal component of the rain exactly. Any other movement from this axis has no effect. As well, you should NOT accelerate, tho most humans have a hard time doing that for more than a second or two, we tend to run at a constant velocity. Now, when I said "driest", I meant you have the least amount of "rain flux" thru your box. But you will continue to gain flux with time. So if there is a nearby shelter, and the rain isnt going to stop, you should head towards it. If not, just stand still or match the rains velocity. Funny enough, this is almost exactly the behavior that cows show in a field. (they will stand stock still if there is no barn, otherwise they head for shelter.) Now, the whole crux of the problem really lies on the definition of "wet." How much rain makes you wet? At one point are you completely soaked and cannot get more wet? Thats a bit harder to define, and most people, even given the definitions to those variables, arent going to do the calculations required to deduce the optimal "stay dry" strategy given the rains velocity and the proximity of local shelter; they just run for it.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-2
Teoretisk set 
Af: Henning Søgaard 21. juli 2009 kl. 13:55

Faktisk forholder det sig teoretisk set som beskrevet i det følgende.

 Antag, at regndråberne falder lodret ned. Hvis en løbende person antages at have form som en af de flade personlignende skydeskiver, som man anvender på militære skydebaner, er det faktisk sådan, at man bliver lige våd uanset hastigheden (hvis hastigheden er større end nul). For en ”rigtig” person bliver flader, som vender i løberetningen lige våde uanset løbehastigheden. Opadrettede flader (isse og skuldre) bliver imidlertid mindre våde ved hurtig løb.

 For en teoretisk gennemregning af hvor våd man bliver på fremadrettede flader skal man bruge det areal, Alodret, man får ved at projicere personen ind på en lodret plan, der er vinkelret på løberetningen (arealet af personens silhuet set forfra). Mht. regnmængde på opadrettede flader skal man bruge det areal, Avandret, man får ved at projicere personen ind på en vandret plan (arealet af personens silhuet set ovenfra). Antallet af dråber, man rammes af, kan beregnes ud fra følgende formel:

 Dråber = rho * d * (Avandret * vr / vp + Alodret)

 hvor

 rho er tætheden af dråber i luften (dråber pr. kubikmeter),

d er den afstand, der skal tilbagelægges (meter),

vr er den hastighed, hvormed regndråberne falder (meter pr. sekund),

vp er personens hastighed (meter pr. sekund), mens

Avandret og Alodret er de ovenfor definerede arealer (kvadratmeter).

 Formlen fremkommer lettest ved betragtning af den relative hastighed og retning af dråberne i forhold til personen samt indholdet af dråber i givne rummelige volumener.

 Konklusionen er, at hvis man skal blive mindst våd, skal man bøje sig og løbe hurtigt gennem regnen.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

12 Mar 2010 14:10
12 Mar 2010 11:20
12 Mar 2010 11:17
12 Mar 2010 11:12
12 Mar 2010 09:49
12 Mar 2010 04:00
11 Mar 2010 19:00

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Flygtningebørn skades

Flygtningebørn skades

Flygtningebørn, der kommer til Danmark, får det ikke bedre. Tværtimod, viser en stor undersøgelse, at de får det værre.

Læs artiklen: Danmark forværrer flygtningebørns traumer

Vidste du: Allergi

Vidste du: Allergi

I 1998 havde otte procent af alle danske kvinder allergi over for ingredienser i kosmetik. Det er en fordobling fra 1990, hvor fire procent var allergiske.

Læs: Din creme kan give allergi

Computer slår lærer

Computer slår lærer

Ifølge en ny undersøgelse kan skoleelever lære mere matematik af et computerspil end af læreren.

Læs: Computerspil bedre end matematiklærer