
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Samfund / Terrorangreb stopper selvmord | ||||||||||||||||||||||||||||||
|
Terrorangreb stopper selvmord7. januar 2009 kl. 11:14
Når Vesten bliver ramt af terrorangreb, begår færre mennesker selvmord. Det viser en ny engelsk undersøgelse.
Det viser en undersøgelse, lavet af to forskere fra University of Liverpool og University College London. Undersøgelsen er offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet British Journal of Psychiatry. De engelske forskere har gennem data fra den nationale statistikbank fundet ud af, at antallet af selvmord i England og Wales dalede til næsten det halve efter hvert af de to terrorangreb i London i 2005.
Det er velkendt, at en stor national begivenhed som en fodboldlandskamp kan få folk til at føle sig som en del af en større gruppe, og det samme kan tilsyneladende være tilfældet med et terrorangreb. Sociologen Émile Durkheim spekulerede allerede for 100 år siden i, at nationale trusler skaber et tilhørsforhold, som er med til at mindske risikoen for selvmord. Strider mod forventningTil gengæld overrasker det de to forskere, Emad Salib og Mario Cortina-Borja, at det ikke gjorde nogen forskel på selvmordsraten i England, om angrebet var rettet mod USA eller England selv. »Resultatet strider mod vores forventninger og støtter kun svagt Durkheims teori om, at perioder med nationale trusler sænker selvmordsraten ved social samhørighed,« skriver de to forskere i British Journal of Psychiatry.
»Det er muligt, at erfaringen med IRA's terrorisme kan have begrænset effekten af angrebet 7. juli 2005 på antallet af selvmord. Chokket og den psykologiske styrke bliver mindre over tid, efterhånden som metoden bliver overbrugt,« mener forskerne. Ingen forskning i danske selvmordI Danmark er ikke lavet tilsvarende forskning i selvmordsstatikkerne i forbindelse med terrorangreb. »Vi har jo ikke været udsat for terrorangreb på samme måde som USA og England, og jeg ved faktisk ikke, om 11. september har haft en tilsvarende effekt herhjemme,« siger Lilian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning. Lilian Zøllner fortæller, at hun nu vil bede sine statistikere om at kigge materiale igennem for at se, om der kan spores en sammenhæng. Kortvarig effektDen engelske undersøgelse viser, at den gavnlige effekt på selvmordsraten udjævner sig hurtigt. Forskerne har analyseret selvmordsstatistikkerne i perioden 12 uger før og 12 uger efter angrebet 7. juli 2005 og sammenlignet med selvmordsstatistikker for de foregående fire år. De har ikke kunnet finde nogen effekt på andre end de nævnte dage.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||
|