Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Hvordan dræber man bakterier på legetøj?  

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hjernens signalstof giver lykke og ludomani

23. juni 2008 kl. 04:29

Dopamin spiller en vigtig rolle, når mennesker bliver afhængige. Forskerne fik et fingerpeg, da patienter i behandling for Parkinson blev ludomaner


 
Dopamin giver fornemmelse af velvære og lykke, men den har også betydning for afhængighed af spil (Modelfoto: Colourbox  ) 

Hjernens signalstof dopamin er nøglen til ludomani. Det er forskere i Århus sikre på. Og de følger intenst sporet i deres forskningsprojekter på Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN) ved Århus Universitet.

Faktisk er de godt i gang med at forstå, hvordan hjernen udvikler afhængighed. 

En vigtig spiller
»Dopamin er en vigtig spiller i hjernens belønningssystem, den giver en fornemmelse af velvære og lykke, alt efter hvor meget stof der frigives, men dopaminen spiller samtidig en afgørende rolle i mange afhængighedssygdomme for eksempel ludomani, narkomani og alkoholisme. Det vil sige, at vi er et godt skridt på vejen til at forstå, hvad der sker i hjernen rent kemisk, når man udvikler afhængighed,« fortæller Arne Møller, der er leder af forskningscenteret.

Overraskende skulle forskerne en omvej over Parkinsons sygdom for at nå til den forståelse. I 2003 opdagede man på The Mayo Clinic i USA, at 11 Parkinson-patienter i behandling udviklede ludomani.

LÆS OGSÅ 

videnskab.dk: Langt flere mænd end kvinder bliver ludomaner

videnskab.dk: Test dig selv: Er du ludoman

videnskab.dk: Ludomaner overvejer selvmord

Patienter begyndte at gamble
Man har igennem mange år haft god effekt med at behandle Parkinson-patienter med medicin, som sætter sig på dopaminreceptorerne i hjernen. På den måde narrer den hjernen til at tro, at der er tilgængeligt dopamin til rådighed.

De 11 patienter var alle i behandling med en dopamin-agonist, der ikke er dopamin, men opfører sig som om, den var. For syv af disse patienter startede ludomanien kort tid efter, at de var begyndt i den medicinske behandling. Og mindst otte ud af de 11 stoppede med at spille, da de holdt op med at tage medicinen. 

VIDSTE DU 

Ordet ludomani blev opfundet af danskerne Michael Jørsel og Per Nielsen. Ordet er sat sammen af det latinske ludo (jeg spiller) og mani kommer fra græsk og betegner en helbredelig form for sindssyge. Hvor man er sygeligt opstemt eller optaget af noget.

 

Videnskabeligt gennembrud
Selv om det kun drejede sig om ganske få Parkinson-patienter, der udviklede ludomani i forhold til, hvor mange mennesker der lider af sygdommen, så betød det meget inden for ludomaniforskningen.

Det viste sig nemlig, at ikke blot formåede man at få de fleste Parkinson-patienter helbredt for ludomani ved at stoppe med medicinen, men det var også et videnskabeligt fingerpeg i retning af, at man skulle se nærmere på dopaminens rolle i forbindelse med sygelig afhængighed.

Arne Møller og medarbejderne på CFIN er i øjeblikket i gang med flere studier, hvor de blandt andet undersøger, hvilke egenskaber ved forskellige spil der har betydning for at skabe ludomaner.

Parkinson 

Parkinsons sygdom blev beskrevet første gang af den engelske læge James Parkinson i 1817, som the shaken palsy - dvs. rystelammelser. Bokseren Muhammed Ali og skuespilleren Michael J. Fox er blot nogle af de kendte mennesker, som er blevet ramt af Parkinson. Sygdommen betyder blandt andet, at man ryster ukontrolleret, og den kan til sidst blive voldsomt invaliderende, fordi symptomerne bliver så kraftige, at man ikke selv er i stand til at spise eller drikke.

 



Links

videnskab.dk: Test dig selv: Er du ludoman

videnskab.dk: Langt flere end mænd end kvinder bliver ludomaner

videnskab.dk: Ludomaner overvejer selvmord

link ikonLæs mere om forskningsprojektet

link ikonCenter for Ludomani

link ikonHvad er Parkinson?

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
Hjerneforskning forklarer IKKE noget ... 
Af: Søren Hansen 23. januar 2010 kl. 20:29

Det er jo sjovt, hvad hjerneforskningen gør for at sælge sig selv. I introen til temaet står der:

"Med dette tema tager vi pulsen på hjernen og fortæller om alle de ting - fra ludomani til tvangstanker - som hjerneforskerne efterhånden kan give en forklaring på."

Læser man ovenstående artikel er man dog ikke blevet meget klogere på årsagen til Ludomani. Bevares, rent deskriptivt kan hjerneforskningen beskrive, hvordan et lykkesignalstof er involveret, men ok, at der på én eller anden måde er involveret noget, som giver ludomanen, alkoholikeren, m.fl. velbehag og ligefrem lykkefølelse i sin aktivitet kommer næppe bag på nogen. Men hjerneforskningen kan intet fornuftigt sige om, HVORFOR nogen bliver ludomaner, og om hvordan man afvænner dem fra dem. Måske om 50 år, de lige nøjagtig kan nå en primitiv efterrationaliseret forklaring, som allerede i dag kan læses i grundbog i psykologi.

Det er hjerneforskningen i en nøddeskal, den forklarer sjældent noget, og kommer sjældent bare i nærheden af løsninger og bevidsthedsmodeller, som psykologien ikke for længst har beskrevet meget bedre.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Seksuelle tabuer

Seksuelle tabuer

Vampyrfortællinger bliver brugt til at udforske seksuelle tabuer. Hugtænderne kan endda retfærdiggøre at skrive om pædofili.

Læs: Vampyrer må godt være pædofile

Vidste du: Fyringer

Vidste du: Fyringer

En undersøgelse viser, at hvis du mister dit job, er der en stor risiko for, at dit helbred bliver dårligere. Desuden har arbejdere med dårligt helbred 40% større risiko for at blive fyret.

Læs: Du bliver syg af at miste jobbet

Fedt gør ældre yngre

Fedt gør ældre yngre

Folk over 40 skal ikke være bange for at tage et par ekstra kilo på. Forskere har vist, at fedtet får folk til at se yngre ud.

Læs: Fedt får ældre til at se yngre ud