Burka-rapport er godt arbejde

Spalterne i pressen har de seneste dage været fulde af kritik af den 76 sider lange rapport, som en gruppe forskere fra Københavns Universitet har lavet om danske kvinders brug af de religiøse beklædninger burka og niqab.

Rapporten er lavet på fire uger og bygger blandt andet på interview med forskere, imamer og muslimske organisationer samt optællinger ved to store arrangementer i forbindelse med eid; muslimernes fest som afslutning på fastemåneden Ramadan.

Forskerne konkluderer med store forbehold, at 100-200 kvinder i Danmark dækker sig til.

Manglen på en selvstændig opsøgende optælling har fået flere medier og politikere til at kalde rapporten fra regeringens såkaldte burkaudvalg for ‘uvidenskabeligt gætværk’ – men den kritik er forfejlet. Det mener to eksperter i videnskabsteori, der blandt andet analyserer metoder, som forskere bruger til at indsamle viden.

Umulig opgave

»Tallet er selvfølgelig forbundet med enorm usikkerhed, men det virker, som om der er lavet den bedste opgørelse efter de forhåndenværende søms princip,« siger Mikkel Willum Johansen, cand.mag. i filosofi, ph.d.-stipendiat ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Aarhus Universitet og i øvrigt blogger om videnskabsteori på videnskab.dk.

»Når vi er nede i så små tal – vi taler små promiller af befolkningen – så burde man principielt lave et udtræk fra cpr-registret og finde 100.000 tilfældige kvinder, som man udspurgte, men det er reelt umuligt at gøre, især inden for fire uger.«

»Derfor har forskerne lavet et kvalificeret gæt, og det kan efter min bedste overbevisning være udmærket videnskab. Så længe man ikke udgiver det for at være mere, end det er, er det en udmærket begyndelse,« konstaterer Mikkel Willum Johansen.

Fornuftigt arbejde

Torben E. Andreasen fra Aarhus Universitet er umiddelbart enig i vurderingen af rapportens kvalitet.

Som erfaren forsker i metodiske problemer og videnskabsteoretiske overvejelser synes han, at det giver fin mening, at rapportens spørgeskemaer og rundspørger til muslimske friskoler og sundhedsplejersker er suppleret af interview med forskere i og personer fra muslimske miljøer.

»Man bruger tit informanter i forskellige typer af forskning for at tale med nogen, som man regner med ved, hvad rører sig i miljøet. Det lyder meget fornuftigt,« siger Torben E. Andreasen, adjunkt, mag.art. i filosofi på Center for Sundhed, Menneske og Kultur.

Forskning er altid usikker

Ifølge Torben E. Andreasen er metodiske problemer en grundlæggende del af enhver god forskning, selv inden for naturvidenskabelig videnskab som astrofysik. Princippet i forskning er at indsamle nogle bestemte data, som man konkluderer ud fra, og de data kan man altid sætte spørgsmålstegn ved.

»Man skal ikke have en opfattelse af forskning som viden, der er helt sikker og som kun finder én konklusion. Det handler altid om at drage konklusioner ud fra evidens, som tyder på, at noget bevæger sig i en retning.«

»Når man hænger forskere ud for sådan et stykke arbejde, kan det for mig at se kun være politisk motiveret, for man kan altså hænge utroligt mange forskere ud, fordi deres konklusioner måske er forkerte,« mener Torben E. Andreasen og tilføjer, at han ikke har hørt nogen konkrete argumenter for, at hvorfor videnskaben i rapporten skulle være dårligere end så meget anden forskning.

Motiver er vigtigere end tal

Torben E. Andreasen hæfter sig ved, at rapporten handler om andet end de tørre tal. Som moralfilosof undrer han sig over, at medier og politikere tilsyneladende overser, at den samtidig forsøger at kaste lys over, hvorfor kvinder i det hele taget bærer hovedklædning, blandt andet gennem interview med syv kvinder, som har erfaringer med at bære niqab.

»Principielt er det jo lige meget, om 3 eller 10 bruger burka eller niqab. Hvis det handler om, at man skal lovgive, er det mere interessant at få at vide, hvad der ligger bag, at folk gør sådan noget. Det er relevant viden, så vi kan gøre os konkrete moralske overvejelser, og det lyder som udmærket videnskab, at de har interviewet kvinder om deres erfaringer,« vurderer Torben E. Andreasen.

‘Rapport om brugen af niqab og burka’ er lavet af forskere ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet under ledelse af professor, dr.phil. Margit Warburg og professor, dr.phil. Jakob Skovgaard-Petersen.