
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Samfund / 11. september – en konspirationsteori | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
11. september – en konspirationsteori11. september 2008 kl. 08:46
Hvad skete der egentlig i New York i 2001? Var amerikanske kræfter indblandet i angrebet? Tusindvis af skeptikere over hele verden er ikke i tvivl. Læs her hvorfor.
Mens røgen steg op fra det nordlige tårn i World Trade Center, løb de første rapporter om ulykken verden rundt. Var en amatørpilot kommet på afveje og havde fjumret sit fly ind i ét af verdens største bygningsværker? 17 minutter senere tonede det brutale svar frem på skærmen. Foran de snurrende tv-kameraer, som blandt andre tv-stationen CNN havde fået på plads på et tag i New York, hamrede et andet fly ind i det sydlige tårn af World Trade Center.
Melding om fire fly Med egne øjne kunne tv-seerne se de to tårne styrte i grus. Vi så også hullet i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon - mens vi hørte nyheden om et fjerde fly, der var styrtet ned et andet sted i USA. Dødstallet steg og faldt, inden det endelig sluttede på 3.000 mennesker.
Det hele var som en film. Måske endda lidt for meget som en film. Faktisk mener skeptikere verden over, at en række begivenheder på selve dagen afslører, at drejebogen til de dramatiske begivenheder var skrevet af andre end Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda, som hurtigt fik skylden for angrebet. Skeptikerne samler sig i hobetal, blandt andet på internettet. De hæfter sig især ved, at de to 400 meter høje tårne styrtede sammen på en måde, der mindede om frit fald, selvom bygningernes midte bestod af mange tunge stålkonstruktioner. Samtidig hørte vidner lyde, som de beskrev som eksplosioner, inden tårnene styrtede sammen. De bider mærke i pudsige omstændigheder ved bygning 7, som også lå i World Trade Center-komplekset, nogle hundrede meter væk fra de to tårne.
BBC 'forudså' kollaps
For lille hul i Pentagon En forklaring kan være, at flyets vinger blev foldet sammen af trykket, da flyet stødte ind i muren. Derfor blev hullet i muren ikke så stort, og flyets brændstoftanke kunne følge med helt ind i Pentagon, før de eksploderede. Det forklarer dog ikke et bemærkelsesværdigt udgangshul på den anden side af muren i Pentagon. Skeptikerne hælder til, at Pentagon i stedet blev ramt af et missil, formentlig fra et jagerfly.
Missil mod passagerfly Alt det indikerer ifølge kritiske røster, at flyet i virkeligheden blev skudt ned af et jagerfly.
Skeptikerne mener, at de officielle forklaringer om begivenhederne 11. september 2001 dækker over noget andet, og teorierne spænder vidt. Fra at israelere stod bag angrebet - for at skabe en aggressiv stemning mod deres modstandere i Mellemøsten - til at angrebet var organiseret af USA selv, måske endda med præsident George Bush i spidsen. Målet skulle være at retfærdiggøre kampene mod terrorisme i blandt andet Afghanistan og Irak, at sætte omsætningen i vejret hos våbenindustrien og at føre skærpet kontrol med befolkningen i USA. Den officielle forklaring lyder stadig, at det var al-Qaeda med Osama bin Laden i spidsen, der planlagde og udførte angrebene.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|