OM VIDENSKAB.DK

Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Hjælp til RSS-feeds

RSS er en standard for nyhedskilder på internettet, som gør det nemmere for brugere at følge strømmen af nyheder på en given side. Der findes lige som internetbrowsere også mange forskellige programmer og teknikker til at læse RSS strømme, og det er derudover også muligt for hjemmesider at hente og præsentere hinandens RSS strømme automatisk.

RSS er konstant opdateret. Et RSS-feed eller på dansk en RSS-strøm, kan opfattes som en konstant opdateret liste med f.eks. nyheder, som kan læses af en bred vifte af systemer, i og med at den er formateret efter RSS-standarden,. RSS står for Really Simple Syndication.

RSS er uden indpakning. RSS-strømmen sendes ikke ud som mails og pakkes heller ikke ind i layout og udseende som den hjemmeside, den ligger på. RSS ligger derimod hele tiden tilgængelig i en ren, formateret liste på en given adresse på internettet. Man kan så i sin RSS-læser abonnere på denne strøm og derved konstant se de nyeste elementer i listen. En parallel kunne være at sammenligne nyhederne på tekst-tv med en lang tv-nyhedsudsendelse. RSS er kort, kontant og uden indpakning - lige til at tage i brug.

Hvad kan jeg bruge det til?

Med videnskab.dk´s brugerdefinerede RSS-strøm giver vi dig, som navnet antyder, mulighed for at definere lige præcis hvilke nyheder, du vil have fra os, og efterfølgende præsentere dem lige som du ønsker. Ved hjælp af en simpel guide hjælper vi dig til at definere, hvad der skal være grundlag for din personlige nyhedsstrøm. Du kan både vælge forskningsområder og forskningsinstitutioner, og du kan vælge såvel de emneord, redaktionen mærker artiklerne op med, som din egne søgeord, der skal optræde i artiklerne.

Mange vil have gavn af det brugerdefinerede RSS-feed:

  • Privat person: Du er interesseret i et bestemt emne eller forskningsområde, og du ønsker at se nyheder inden for dette område i en simpel liste direkte i dit mail/rss program, uden selv at skulle ind på nogle hjemmesider først.
     
  • Organisation: Du repræsenterer en bestemt organisation inden for forskningen og ønsker at vise alle nyheder fra videnskab.dk, som nævner eller omhandler jer, direkte på jeres hjemmeside.
     
  • Nyhedsside: Du er webmaster på en nyhedsside på internettet, og ønsker at inkludere nyheder fra videnskab.dk på jeres side automatisk, og præsentere det så det passer ind i jeres eksisterende layout og udseende.

Hvordan gør jeg?

Start med at klikke dig ind på videnskab.dk RSS-feeds.

Vælge et forudindstillet feed, eller følg guiden ved at indstille de parametre, du ønsker skal være gældende for din personlige RSS-strøm.

Herefter bliver du præsenteret for et link, som du efterfølgende kan bruge i din RSS-læser eller på din hjemmeside.
 

RSS-læsere

Der findes en lang række forskellige programmer, der kan udnytte RSS-feeds. Her er et lille udvalg:

Browsere
Nye browsere som Internet Explorer 7 og Firefox 2.0 og har indbyggede RSS readere. Du kan også vælge at bruge Googles RSS-læser, som kan tilgås via de fleste browsere:

Onlinetjenester
Google, Microsoft m.fl. tilbyder onlinetjenester, hvor du kan lave din egen side, der læser RSS-feeds fra netaviser og andre RSS-udbydere:

RSS-læsere 
Der findes en lang række selvstændige programmer, som kan læse og vise RSS-feeds

Windows

Mac OS X

Oversigt over RSS-læsere fra Google

Mobiltelefoner
Nogle mobiltelefoner kan læse RSS-feeds. Og hvis du har en browser på din mobiltelefon, kan du også se RSS-feeds ved at bruge Google Reader.

Vil du vide mere om RSS

Det kan være svært at gennemskue, hvordan RSS virker. En række gode kræfter har derfor lavet nogle introduktioner til, hvordan du bruger RSS-feeds:

DHL Stafet

DHL Stafet

Tusindvis af danskere løber 5 km i disse uger - og har meget svært ved at gå nogle dage senere.

Læs: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?