Uhelbredelige bakteriesygdomme truer mennesker

ESBL-resistensgener kan smittes fra bakterier i grisebesætninger, hvor cefalosporiner bruges som forebyggende middel, til bakterier i landmænd. Det viser ny dansk forskning (Foto: Colourbox)

Stop øjeblikkeligt al brug af cephalosporiner som forebyggende middel i svine- og kvægbesætninger.

Sådan lyder det fra forskere på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der nu for første gang påviser, at bakterier fra dyrebesætninger kan overføre antibiotika-resistensgener til den normale bakterieflora hos mennesker.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi mennesker kronisk bærer rundt på milliarder af bakterier uden at blive syge.

Vi kan opfattes som omvandrende økosystemer koloniseret af forskellige typer af bakterier: stafylokokker i næse og hud, streptokokker i svælget, Escherichia coli i tarmen, osv. Vi lever med andre ord i symbiotisk fordragelighed med vores normalflora. Det samme gør pattedyr, og de seneste år er man blevet opmærksom på, at dyr og menneskers bakterier måske har mere med hinanden at gøre, end hvad godt er.

Nyt mikrobiologisk problem

I Danmark - og i særdeleshed i andre europæiske lande - har de såkaldte MRSA-bakterier (methicillin-resistente stafylokokker) spredt sig i grisebesætninger de seneste tre år. Belgiske og hollandske forskere rapporterede for nyligt, at MRSA-bakterier nu findes i over halvdelen af svineproduktionerne i disse lande.

Men MRSA-bakterier har nu fået følgeskab af et andet mikrobiologisk problem:

Forskere fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på LIFE, ledet af lektor Luca Guardabassi, har netop fundet tegn på, at en særlig type af den udbredte tarmbakterie E. coli i grise og køer har udviklet resistensgener, der kan spredes til de E. coli bakterier, der normalt lever i tarmen på mennesker. Disse resistensgener koder for enzymer, de såkaldte ESBL, der hæmmer beta-laktamer, en gruppe af antibiotika, hvoraf penicillin og cefalosporiner hyppigt anvendes i både dyrebesætninger og mennesker. Siden de første tilfælde af ESBL-producerende E. coli blev rapporteret i grise i Danmark i 2005, er forekomsten steget år efter år.

Forskerne formoder, at den primære årsag til udviklingen af bakterier med ESBL-egenskaber skyldes det voldsomt stigende forbrug af specielt cefalosporiner i svine- og kvægbesætninger.

Af hensyn til menneskers sundhed må vi altså overbevise landmænd og dyrlæger om at indstille brugen af cefalosporiner.

- Luca Guardbassi

I mennesker er cephalosporiner meget vigtige til behandling af blodforgiftning og salmonella-infektioner, specielt hos børn. På trods af at cephalosporiner er ulovlige at bruge som forebyggende middel i landbrugsdyr, sker det alligevel i stor stil:

»Det benyttes desværre meget systematisk i mange svinebesætninger, hvor alle nyfødte grise behandles med en enkelt injektion af cefalosporiner. Ifølge data fra Fødevareinstituttet er forbruget steget med 400 % siden 2001«, fortæller Luca Guardabassi.

Springer fra dyr til mennesker

For et år siden fandt han en klar sammenhæng mellem brug af cefalosporiner og forekomsten af ESBL-bakterier i to grisefarme i Danmark. Og dugfriske resultater viser nu, at ESBL-resistensgener kan smittes fra bakterier i grisebesætninger, hvor cefalosporiner bruges som forebyggende middel, til bakterier i landmænd. Det understøtter mistanken om, at menneskers E. coli-bakterier har en risiko for at udvikle sig til resistente ESBL-bakterier ved kontakt med dyr behandlet med cefalosporiner.

Springet fra dyr til menneske er ikke langt. ESBL-bakterier kan overføres fækalt-oralt efter direkte kontakt med dyr eller kontamineret besætningsudstyr eller sågar gennem støvpartikler i luften. Det opsigtsvækkende fund øger nu frygten for at ESBL-resistensgener let kan flyttes rundt mellem dyre- og menneskebakterier.

Det bekymrer Luca Guardabassi:

»Af hensyn til menneskers sundhed må vi altså overbevise landmænd og dyrlæger om at indstille brugen af cefalosporiner. Det er den eneste måde, vi kan mindske spredningen af ESBL-bakterier i dyrebesætninger og til samfundet på. Andre antibiotika som fx almindelig penicillin, hvor risikoen for at selektere resistente ESBL-bakterier er meget mindre, kan sagtens erstatte cefalosporiner til behandling af syge grise. Kort og godt er brug af antibiotika som forebyggende middel ulovligt i Danmark.«

På trods af at cephalosporiner er ulovlige at bruge som forebyggende middel i landbrugsdyr, sker det alligevel i stor stil i svinebesætninger. (Foto: Colourbox)

ESBL-bakteriers lemfældige udveksling af resistente gener kan få negative effekter for sundheden hos både mennesker og dyr, understreger han.

»Konsekvensen bliver, at fx cephalosporiner - måske allerede om få år - ikke længere vil være et sikkert valg til behandling af infektioner hos hverken produktionsdyr eller mennesker. Og andre effektive antibiotikapræparater står ikke ligefrem i kø som brugbare erstatninger, specielt til veterinært forbrug,« siger han. 

Yderligere forskning påkrævet

Forskerne på LIFE vil nu i større studier i samarbejde med andre danske forskningsinstitutioner sammenligne ESBL-bakterier isoleret fra dyr og mennesker samt undersøge, hvor udbredt de typer af ESBL-resistensgener, der findes hos grise og landmænd, er blandt E. coli-infektioner hos andre mennesker. Antallet af humane infektioner med ESBL-bakterier er steget markant i de sidste år, både i Danmark og i resten af verden.

»Den største omfordring bliver at undersøge i, hvilket omfang anvendelsen af cefalosporiner hos dyr leder til resistensproblemer hos mennesker. Vi ved nu, at resistente bakterier og resistensgener kan overføres mellem dyr og mennesker, men det relative bidrag fra veterinært forbrug af antibiotika til resistensproblemer med humant medicin er stadig væk uklart,« slutter Luca Guardabassi.  
 

Reference og links
Kontaktoplysninger til lektor Luca Guardabassi Læs også på videnskab.dk: Dyrlæger går til kamp mod resistente bakterier Forskere advarer om global epidemi  Bakteriel økologi kan afløse antibiotika  Følger bakterier fra land til land  Urter kan erstatte antibiotika til syge høns

Lavet i samarbejde med LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU