Sensationelt fund: Alle dinoer bar fjer

Fossilet af den lille planteædende dino var yderst velbevaret, selv om den har ligget i jorden igennem ca. 120 millioner år. (Foto:Xiao-Ting Zheng)

Dinoens forfader har båret en varm og isolerende dragt af fjerens forløber, de såkaldte protofjer. Det samme har alle dens efterkommere.

Det konkluderer tre kinesiske palæontologer under ledelse af Xiao-Ting Zheng fra Institute of Geology, Beijing nu efter at have fundet et fossil af en hidtil ukendt form for planteædende dinosaur i det kinesiske område Liaoning. Dinosaurarten, som forskerne har kaldt Tianyulong confuciusi, var omkring 70 centimeter lang og levede for mellem 100 og 140 millioner år siden.

Nyheden er bragt i det seneste nummer af det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Ej blot til pynt

På fossilet er der mange steder tydelige aftegninger af en slags trådlignende strukturer, som forskerne mener, har været en slags forløber til rigtige fjer.

Palæontologer verden over har holdt vejret og ventet på dette fund i de sidste 10 år

- Mette Elstrup Steeman

Da der er spor efter tråde mange steder på dinosaurens krop, kan de ikke have været til pynt, men har tilsammen skabt noget, der mindede om en tæt pels. Det er første gang denne type strukturer er fundet hos en planteædende dinosaur.

Igennem de sidste 10 år har palæontologer opsporet et utal af fossiler fra kødædende dinosaurer, som i tidernes morgen har været dækket med en form for fjerdragt, og som er nært beslægtede med fugle - de såkaldte theropoder.

Til gengæld har man hidtil ikke fundet et eneste fossil af en planteædende dinosaur med noget der ligner fjer. Palæontologerne har derfor spurgt sig selv, om fjeren og dens forløber kun har været forbeholdt de kødædende dinosaurer, og derfor er udviklet et godt stykke inde i dinosaurernes udviklingshistorie.

Uhyre vigtigt fund   

VIDSTE DU

Det nye fossil er fundet i samme område, hvor man har fundet et stort antal fossiler fra kødædende dinosaurer. Her er jordlagenes sammensætning og konsistens noget helt særligt, og det gør området til et suverænt godt sted til at bevare sådanne strukturer.

Den forestilling maner det nye fund nu i jorden, for den nyopdagede planteædende dinosaurart stammer fra en anden gren af dinosaurernes stamtræ, ornitopoderne, der blandt andet huser de kendte velkendte Andenæbsøgler samt arten Iguanodon.

Når dinosaurer på begge grene af dinosaurernes stamtræ er beklædt med forløbere for fjer, kan det kun betyde, at dyrenes fælles forfader allerede må have båret dem for 230-220 millioner år siden. Dermed må protofjeren også senest være opstået på det tidspunkt.

Fundet af det nye dinosaurfossil vækker stor jubel hos den danske palæontolog, Mette Elstrup Steeman, der er post doc ved Ancient DNA and Evolution Group, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

»Palæontologer verden over har holdt vejret og ventet på dette fund i godt 10 år efter at man har fundet fjer hos de små kødædende dinosaurer. Nu ved man så, at også de planteædende dinosaurer bar protofjer, og det betyder, at man kan skubbe tidspunktet for, hvornår fjeren opstod meget længere tilbage. Den må senest være opstået sammen med dinosaurernes forfader,« fortæller hun.

Varmblodede dyr

Fossilet afslørede, at dinoen oprindeligt har været dækket af lange hule tråde, der umiddelbart minder mest om hår. Der er imidlertid tale om en af de tidligste former for fjer, den såkaldte protofjer.

At samtlige dinosaurer har været dækket af en varm fjerdragt fortæller afgørende nyt om dyrenes fysiologi, for det beviser, at de har været varmblodede. Fjerdragten har indhyllet dinosaurerne som en dyne, der har holdt dem varme.

»Man har længe funderet over, hvorvidt dinosaurerne var varmblodede eller koldblodede. Nu, hvor man kan konstatere, at alle dinosaurer har været dækket af noget, der har isoleret dem mod kulde, så er man ikke i tvivl om, at de har været varmblodede. For det giver ikke mening at været dækket af et isolerende lag, hvis dyrene skulle hente varme til kroppen udefra, som koldblodede dyr gør,« fortæller Mette Elstrup Steeman.

Kaster man et blik på fossilet, er der umiddelbart langt fra de trådlignende strukturer, og til de fjer, man har i dag.

Forklaringen er, at trådene formodentlig er en forløber til de moderne fjer. Mens en fjer i dag forgrener sig, så splittede protofjeren ikke op, og konsekvensen var, at de mere kom til at ligne lange hår end fjer.

Men selv om de lange hule tråde umiddelbart ligner hår rigtigt meget, så har det intet med pattedyrhår at gøre, understreger Mette Elstrup Steeman.

VIDSTE DU

Protofjeren meget vel kan være opstået endnu tidligere end dinosaurernes fælles forfader, senest hos den fælles forfader til flyveøgler og dinosaurer.

»Det er meget usandsynligt, at trådene var hår, for hårene er karakteristiske for pattedyrene. Og dinosaurer og pattedyr er ikke beslægtede med hinanden. Trådende er med ret stor sikkerhed en form for protofjer,« pointerer hun.

Den nye opdagelse er umiddelbart i modstrid med tidligere fund af hudaftryk fra store dinosaurer, der viser, at dyrene ikke var dækket af nogen form for fjerdragt.

»Forklaringen er, at disse store øgler oprindeligt har haft en fjerdragt, men siden hen har 'tabt' den, efterhånden som de har udviklet sig igennem evolutionen,« konkluderer hun.

Links
Om dinosaurer (Wikipedia) Læs også på videnskab.dk: Sex fik fugle op at flyve Kødædende dinosaur trak vejret som en fugl