Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Ordenssansen rykket 500.000 år tilbage

4. februar 2010 kl. 10:25

Forskere mener at have fundet tegn på moderne adfærd allerede for 750.000 år siden. Det er en halv million år tidligere end hidtil antaget.



Stenværktøj fra feltet Benot Ya'aqov i det nordlige Israel. (Foto: Hebrew University of Jerusalem)

Stenværktøj fra feltet Benot Ya'aqov i det nordlige Israel. (Foto: Hebrew University of Jerusalem)

 
Israelske forskere mener at have fundet tegn på, at tidlige mennesker kunne leve ganske organiserede liv 500.000 år tidligere, end man hidtil har troet.


Arkæologiske udgravninger af en 750.000 år gammel boplads i det nordlige Israel tyder blandt andet på, at de inddelte deres leveareal i forskellige områder.

Menneskene kan have siddet og tilhugget stenværktøj i et område, mens de for eksempel kan have syslet med tilberedningen af nødder i et andet, mener forskerne.

Dette er et tegn på moderne adfærd og kræver sofistikerede sociale evner, som mange har ment tilhører det moderne menneske, siger de.

Fundene er publiceret i magasinet Science.

Inddelt i rum til aktiviteter

Man ved ikke med sikkerhed, hvilken art af mennesket, der levede på den gamle boplads. Det kan være homo heidelbergensis eller homo erectus. De sidstnævnte opstod engang for mindst 1,8 millioner år siden i Afrika, udvandrede derfra, og uddøde engang i løbet af de seneste 100.000 år.

De israelske forskere tolker en sådan opdeling i rum af det miljø, man bor i, som en moderne og til dels sofistikeret adfærd.

De argumenterer blandt andet med, at det at udføre forskellige aktiviteter, men på forskellige steder, kræver en etableret forestilling om det miljø, man bor i.

Dette udspringer af social organisering og kommunikation mellem gruppens medlemmer, mener forskerne.

Værktøjsfabrikation her - nødderistning der

Inden for det ene område af feltet mener arkæologerne at have fundet et ildsted og stenværktøj, som kan tyde på, at menneskene tilberedte og ristede nødder netop her.

En anden del af feltet bar præg af værktøjsproduktion, men arkæologerne fandt også fiskerester, som tyder på, at man spiste fisk her.

Det er i så fald det tidligste tegn på, at mennesker har spist fisk, siger de.

Til sammenligning er et af de hidtil tidligste tegn på fiskespisning kun 40.000 år gammelt, men forskerne har antaget, at det må være begyndt meget tidligere.

Læs mere om de tidlige fiskespisere her.

Udgravningerne af den gamle boplads. (Foto: Hebrew University of Jerusalem)

Udgravningerne af den gamle boplads. (Foto: Hebrew University of Jerusalem)

 
Et øjebliksbillede

»Man kan let begå den fejl at antage, at der ikke fandtes avanceret kultur af den simple grund, at man ikke har fundet arkæologiske spor efter det,« mener Torfinn Ørmen.

Han er forelæser i human adfærdsbiologi ved Universitetet i Oslo og har skrevet en bog om menneskets udviklingshistorie.

»Bopladsen blev på et tidspunkt begravet i sand på meget kort tid, og det gør den til et sjældent øjebliksbillede,« siger han.

»Andre bopladser, for eksempel nogle neandertaler-bopladser, har været i brug meget længe, og aktiviteten har forandret sig over tid, så der får man ikke det samme øjebliksbillede,« siger Ørmen.

Let at antage at de var dumme

Man har set en vis organisering af bopladser forud for dette fund - men det har været i langt mindre grad, forklarer Ørmen.

»Det gælder afrikanske bopladser, som er 1,5 millioner år gamle. Dér ser det ud til, at man hverken har haft mad eller andre ting inde i soveområdet, men bopladserne er ellers ganske uorganiserede.«

»Men på bopladsen i det nordlige Israel er afgrænsningerne ganske klare; det er en pæn opdeling af aktivitetssteder,« siger Ørmen.

Han tror, at ganske meget af det, vi regner for typisk adfærd for moderne mennesker, i virkeligheden er meget gammelt.

»Man har i alt for stor grad antaget, at tidlige mennesker var forfærdeligt dumme. Det er en historie der gentager sig, for eksempel når vi ser på neandertalere.«

»Men fund af neandertalerfossiler viser, at de har pådraget sig alvorlig skader som er helet, det vil altså sige at man havde omsorg og tog vare på de syge. Man har tilmed set på et skelet, at der er blevet udført en amputation,« siger den norske forsker.


Reference og links

Pressemeddelelse fra Hebrew University of Jerusalem: Modern Behavior of Early Humans Found Half-Million Years Earlier Than Thought. ScienceDaily.

Læs også på videnskab.dk:

 Verdens ældste fiskespiser fundet

 Danske arkæologer finder de første menneskers bopladser

 Stenkniven er ældre end hidtil troet

 Mennesket blev født to gange

 Neandertalerne var ikke blandt vores forfædre


© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Danske imamer splittede

Danske imamer splittede

Der er langt fra enighed mellem muslimer i Danmark. Det viser en dybdegående analyse af de muslimske grupper.

Læs artiklen: Imamer i Danmark er stærkt splittede

Seneste debat

Vikinger havde keltisk bl...
Keltisk blod (gener) (1 timer siden )
Af: Thorbjørn Heller Johansen
Selvmord: Når foråret dræ...
SELVMORD OG D-VITAMIN MANGEL ??? (1 timer siden )
Af: Steen  Ahrenkiel
Hvad var det dog, der ske...
Is there anybody out there? (2 timer siden )
Af: tommy nagel
Til debatforsiden

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
10. marts 2010 kl. 15:37
14. marts 2010 kl. 06:00
9. marts 2010 kl. 04:00
11. marts 2010 kl. 10:49
9. marts 2010 kl. 11:10
11. marts 2010 kl. 19:00
12. marts 2010 kl. 11:20
9. marts 2010 kl. 10:28

Vidste du: Sabelkatte

Vidste du: Sabelkatte

Mange tror, at de store katte hedder sabeltigere. Men sabelkatten og den moderne tiger har meget lidt til fælles, så biologisk set findes der ikke sabeltigere.

Læs: Sabelkatten dolkede sine ofre