Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Livets byggesten fundet på komet

18. august 2009 kl. 11:31

For første gang er det lykkedes astronomer at finde aminosyrer på overfladen af en komet. Opdagelsen bekræfter, at nogle af livets byggesten kom fra rummet.


Rumsonden Stardust flyver igennem kometens atmosfære af støv. (Illustration: NASA Jet Propulsion Laboratory) 


Ved hjælp af rumsonden Stardust har NASA fundet en aminosyre på overfladen af en komet.

Aminosyrer regnes for at være livets fundamentale byggesten, og dermed bekræfter opdagelsen forestillingen om, at livets byggesten blev afleveret til Jorden fra det ydre rum. Nærmere studier af aminosyren viser, at der er tale om glycin.

»Glycin er en aminosyre, som bruges af levende organismer til fremstillingen af proteiner, og dette er den første gang, at en aminosyre er fundet på overfladen af en komet. Vores opdagelse understøtter teorien om, at nogle af livets fundamentale byggesten blev dannet i rummet og sidenhen blev afleveret til Jorden under nedslag af meteoritter og kometer,« siger lederen af forskningsprojektet Jamie Elsila fra NASA's Goddard Space Flight Center i en pressemeddelelse.

Astronomer har tidligere fundet aminosyrer i meteoritter, der igennem tiderne er haglet ned over Jorden. Samtidigt har man gentagne gange fundet beviser på, at der findes aminosyrer i det interstellare rum.

Men det er altså første gang nogensinde, at det er lykkedes astronomer at finde aminosyrerne på overfladen af en is-komet.

»Opdagelsen af glycin i kometer understøtter idéen om at livets fundamentale byggesten findes overalt i rummet. Det indikerer, at livet er et almindeligt fænomen og ikke unikt for Jorden,« siger lederen af NASA's Astrobiology Institute Carl Pilcher.

Jorden tæppebombet af kometer

Kometer og asteroider har tæppebombet Jorden i dens tidligste barndom, og de nye resultater tyder på, at de bragte aminosyrer med sig. Studier af Jordens ældste klipper på Grønland viser, at de første livsformer, alger, opstod kort efter Jordens skabelse.

Opdagelsen af glycine i kometer understøtter idéen om, at livets fundamentale byggesten findes overalt i rummet 
- Carl Pilcher 
»Vi er interesserede i at kortlægge hvad der eksisterede på den tidlige Jord dengang livet opstod. Vi aner ikke hvordan livet opstod, men dette studium løfter sløret for, hvornår det skete,« siger Jamie Elisa.

Prøverne blev opsamlet af fire stykker aluminiumfolie, der hver havde en diameter på en centimeter. Folierne var placeret ved siden af en plade, der var belagt med en gel, som var designet til at kunne indfange støv fra den støvsky, som indhyllede kometen.

Aminosyren blev fundet i en prøve, som rumsonden opsamlede, mens den i 2004 passerede forbi Kometen 'Wild 2'.

Under missionen indsamlede sonden partikler, som kometen rystede af sig på sin rejse. Støvet blev opsamlet i en kapsel, som blev skudt af sted mod Jorden. Kapslen landede sikkert med faldskærm den 15. januar 2006, og siden da har forskere overalt på Jorden haft travlt med at fravriste støvet sine hemmeligheder.

Selv om prøven kun bestod af en milliardtedel gram af glycin, var forskerne i stand til at måle forholdet mellem aminosyrens forskellige kulstof-varianter - såkaldte isotoper. Målingerne afslørede, at aminosyren indeholdt mere kulstof-13 end den form for glycin, der findes på Jorden - det bekræfter, at den fundne aminosyre virkelig kommer fra det ydre rum.

Afbrændt komet rummer tusindvis af aminosyrer 

Danmarks Geologiske Museum hilser den nye opdagelse velkommen.

»Det er interessant, men umiddelbart ikke så overraskende et fund. I januar i år faldt der en såkaldt kulkondrit ned i Danmark - en komet, der er brændt ud - og det viste sig, at den rummede 54.000 forskellige kulstofforbindelser, hvoraf en stor del var aminosyrer,« fortæller lektor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum, Geologisk Museum.

Han understreger, at aminosyrerne på såvel meteor som kondrit sandsynligvis har været medvirkende til, at livet er opstået på Jorden.

»Vi har ingen anelse om, hvordan man gør en død Jord levende. Men de seneste års studier af Jordens ældste klipper på Grønland skubber tidspunktet for livets opståen længere og længere tilbage. De ældste klipper på Jorden indeholder tegn på, at havene har været koloniseret for 4 miliarder år siden. Det er kort efter, at jordoverfladen er blevet tæppebombet af asteorider og meteorer, så det viser, at livet er opstået hurtigt. Men præcis hvordan det er sket, ligger hen i det uvisse.«
 

Links

Pressemeddelelse fra NASA: NASA Researchers Make First Discovery of Life's Building Block in Comet

Læs også på videnskab.dk:

Kepler nærstuderer fjern exoplanet

Tema om månelandinger

Tilbage fra Mars

Hvad er der uden om universet?

Rumfærger forklarer Tsunga-komet




Animation af rumsonden Stardusts passage af Comet Wild 2 i 2004:

 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

12 Mar 2010 14:10
12 Mar 2010 11:20
12 Mar 2010 11:17
12 Mar 2010 11:12
12 Mar 2010 09:49
12 Mar 2010 04:00
11 Mar 2010 19:00

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Vidste du: Paranoia

Vidste du: Paranoia

Et forsøg viser, at selv neutrale personer bliver opfattet som skræmmende.

Læs: Vi lever i paranoiaens tidsalder

Virtuel festival

Virtuel festival

Hvis du har en mobil med indbygget GPS og kamera, kan du være med til at lave et virtuelt billedkort over festivalen.

Læs: Gør din festival virtuel med mobilen!

Seneste debat

Vejer man det samme overa...
SV:Er det nu også helt rigtigt?  (16 minutter siden )
Af: Alfred Husen
Hvordan forsvinder revner...
sprækkedal, (1 timer siden )
Af: Holger  Jørgensen
Venus er tilbage...
Venus og Merkur er tilbage (3 timer siden )
Af: Karsten  Bomholt
Til debatforsiden