Fusk med Barolo-rødvin

Interessant, måske, men også en bekymrende overfladisk, fejlbehæftet og populistisk artikel - især set i lyset af at videnskab.dk er et statsfinansieret medie.

Allerede i indledningen slås den sensationslystne tone an med udtryk som "årgangsvine" (langt de fleste vine sælges i dag med årgang) og "dyre dråber" der er "spædet op med vin af dårlig kvalitet". Så vidt jeg ved, kan kulstof-14 udelukkende anvendes til at datere et emne - ikke til at afgøre kvaliteten. At konkludere, at de iblandede årgange er "billige dråber af en ringere kvalitet", er en helt igennem subjektiv fortolkning, der ikke burde høre hjemme inden for hverken forskning eller videnskabsjournalistik.

At artiklen direkte fremhæver følgende citat fra Christian Lohse: "Jo dyrere vin vi testede, desto mere var der fusket med dem" understreger blot den sensationslystne tone. En sådan konklusion burde være ledsaget af mere detaljerede informationer. Det samme gælder forskernes udsagn om at "Barolo ikke er den eneste vin, der er snydt med". Hvilke andre vine, taler vi om? Det er jo en alvorlig beskyldning, der med sin mangel på præcision mistænkeliggør alle andre vinområder - måske endda også uden for Italien. Forskerne og journalisten skylder ikke blot (eventuelt) uskyldige vinområder og producenter at komme med flere oplysninger - det ville i høj grad også være i forbrugernes interesse. Især når det hævdes, at "de mærker, der blev undersøgt, sælger forhandlerne stadigvæk".

Mest af alt må man dog undre sig over, at forskerne ikke havde sat sig ind i den italienske vinlovgivning og var klar over det legale i at blande forskellige årgange af Barolo. Beskæmmende, når man tænker på, at hensigten var at anvende italienske vine som kontrolemner i forbindelse med datering af kemisk forurening i Arktis. Man kan så glæde sig over, at det (tilsyneladende?) blev droppet, da de opdagede den såkaldte "fusk" med vinen.

Ingen tvivl om at der i 1980erne og '90erne foregik en del svindel med vin - og stadig gør i dag. Derfor er det både prisværdigt og nødvendigt, at forskere og journalister beskæftiger sig med emnet. Men danske vindrikkere, der hverken har tid, lyst eller mulighed for at sætte sig ind i forskningsmetoder og detaljer omkring vinlovgivning, fortjener en forskningsbaseret nyhedsformidling af langt højere standard.

André Devald

For det første vil jeg gerne give udtryk for en mild forundring over, at mine kommentarer (der tilsyneladende er havnet hos jer ved JyllandsPostens mellekomst) er blevet stærkt redigeret, uden at det er angivet nogle steder i form af et (forkortet/redigeret af redaktionen el. lign.). Det er ikke i overenstemmelse med god skik.

De udeladte afsnit rejser sådan set væsentlige spørgsmål, så dem gentager jeg da gerne:

Hvad er egentlig pointen i historien fra et journalistisk udgangspunkt? Sybille Hildebrandt, hvad er historien, som den fremstår her? Forbrugervinklen ville jo fordre en konkret, veldokumenteret udpegning af varer, man skulle tage sig i agt for; det kan man vist næppe sige er tilfældet. Nyhedsvinklen er også svær at få øje på. 'To danske forskere har nemlig afsløret en del tilfælde af snyd og humbug, hvor dyr årgangsvin bevidst er spædet op med billige dråber af en ringere kvalitet', skriver Hildebrandt i JyllandsPosten, men hvor er afsløringen? Vi vil da rigtig gerne se den! Hvem er det, der er taget med fingrene i kagedåsen? Hvad er der blev afsløret? Jeg finder det overvejende sandsynligt, at der bliver fusket med vinproduktionen både i Italien og i andre lande. Men løse rygter baseret på temmelig utilstrækkelig oplysninger om videnskabelige forsøg og helt urigtige baggrundsinformationer tjener absolut intet formål. Hvis 'afsløringen' ikke har nogen konkret form, så er der jo ikke tale om nogen afsløring. Og dermed er der ikke nogen avisartikel. Men hov – artiklen er der jo, oven i købet bevidstløst gentaget i samme koncerns søsteravis. Så kom med afsløringen; jeg er tilbøjelig til at tro, den kunne skabe sensation. Vi venter spændt.
Og ærligt talt: begrebet 'en dyr årgangsvin' siger en hel del om indsigten og vidensniveauet på området. Hvordan med en billig årgangsvin? Hvor mange vine sælges i det hele taget uden årgang i vore dage? Og hvordan fordeler de sig prismæssigt? Har det noget med fordomme omkring dyre vine at gøre? Er det, fordi man ikke orker selv at finde sit stof som videnskabs- eller forbrugerjournalist, at man fisker en gammel undersøgelse (som undersøgelsens ophavsmænd tilsyneladende ikke selv har tiltroet tilstrækkelig gennemslagskraft til at offentliggøre) frem og synger en halvkvædet vise om snyderi, kombineret med en underliggende tese om 'at dyre årgangsvine' nok bare er snobberi?
Og hvordan er denne pseudonyhed egentlig kommet i spil? Har Christian Lohse siddet ved siden af Sybille Hildebrandt til Tante Sofies konfirmation? Eller har Jan Heinemeier henkastet fortalt Sybille Hildebrandt om sensationen på en fælles fisketur? Eller har Lohse og Heinemeier selv bragt den i omløb med ti års forsinkelse? Eller hvad sker der egentlig? Og hvorfor?
Det er beskæmmende, at den danske journaliststand er så dårligt uddannet og opdraget, og, måske ikke mindst, at redaktører uden videre lader sådan noget makværk slippe igennem.

Så langt så godt. Husk på at der er tale om et læserbrev, der forholder sig til den den journalistiske kompetence, som artiklen fremviser. Og som det fremgår, går jeg i rette med dokumentationen og troværdigheden af artiklen, ikke som sådan med undersøgelsens resultater, som jeg jo, på baggrund af den temmelig mangelfulde artikel, faktisk ikke ved noget videre om.

Til videnskab.dks svar (som kan ses ovenfor) er der et par ting, der anfægter mig:

- Mit læserbrev til JP anholder først og fremmest den journalistiske vilje og formåen, som jeg mener er meget utilstrækkelig. Artiklen opsætter en forudsætning for forsøgets gennemførelse og en anden for muligheden for fusk; begge forudsætninger er åbenlyst forkerte. Og hvis der rent faktisk er tale om en afsløring af fusk med dyre vine, så fremtræder påstanden herfor et sted i mellem stærk tendeniøs og decideret uvederhæftig.

- 'Årgangsvine' og 'dyre dråber' spædet op med vin af 'ringere kvalitet' er jo i hvert fald ikke noget en kulstof-14 analyse kan klarlægge, men alene den megen fokusering på begrebet 'årgangsvine' viser en stærk biased og helt utidssvarende approach til emnet.

- Da det desuden rent faktisk er tilladt i de pågældende vine at blande forskellige årgange, fremstår artiklen som grebet fuldstændig ud af den blå luft. Hermed ikke sagt, at der ikke fuskes med med italienske rødvine. Eller at undersøgelsen ikke kan bevise det, som ophavsmændene hævder, nemlig at der bliver fusket med Barolovine, men vi savner enhver form for underbyggelse af påstanden.

- Hvis undersøgelsen rent faktisk beviser fusk med italienske rødvine, hvorfor er de ulovligt manipulerede vine så ikke lagt frem? Alle vine har en konkret producent og oprindelse, og dét ville faktisk være en interessant oplysning. Faktisk ville det givetvis skabe den sensation, som artiklen ganske sensationslystent stræber efter. Men det kan undersøgelsen måske ikke bære? Tja, vi ved det ikke som læsere af videnskab.dk.

- I svaret fra videnskab.dk skrives der, at jeg er 'kritisk overfor, at videnskab.dk som et nyhedsmedie vælger at præsentere resultaterne mere end ti år efter'. Det er på ingen måde korrekt (og det fordrer vist en ret fantasifuld fortolkning af det faktiske ordvalg, der lyder: 'hvis det omtalte forsøg rent faktisk var uangribeligt, ville der ikke have været nogle problemer med at offentliggøre det for ti år siden. OG; hvis man dengang var bange for sagsanlæg, hvorfor er man så ikke bange nu?'). Jeg sætter mao spørgsmålstegn ved, hvad årsagen er til de 10 år, der er gået mellem undersøgelsen er foretaget, og dens resultat fremlægges i den kategoriske og sensationsprægede, men svagt underbyggede artikel. Det burde være åbenlyst for enhver journalist at stille spørgsmålet: hvorfor kommer det først frem nu? Og ved svaret: pga faren for sagsanlæg, så følge op med spørgsmålet: men kan jeres videnskabelige metode ikke holde vand i en retssag? Jeg mener, at artiklen underminerer undersøgelsens troværdighed, ved ikke at foretage så åbenlyse overvejelser.

- Og hvis de to forskere er så skråsikre, som de foregiver at være, først i artiklen og nu i videnskab.dk's svar, hvorfor har de så ikke anmeldt fuskerne til rette myndighed? Er det ikke en borgerpligt at anmelde ulovligheder? Hvorfor nævner de ikke de aktuelle producenter ved navn? Der må i sagens natur være tale om konkrete sporbare vine, fra konkrete producenter, der fortjener nogen over snuden, hvis Heinemeier og Lohse har ret. Og hvilken journalist kan overhovedet undgå at stille dette spørgsmål?

(For)svaret fra videnskab.dk er stort set lagt i hænderne på de forskere, der har foretaget den pågældende undersøgelse, og som demonstrerer en indædt modvilje mod at skulle forholde sig til fejltagelser. Til muligheden for at blande 15% vin af anden årgang, skriver Christian Lohse let indigneret: 'Mig bekendt var det ikke tilladt for vine fra 1980-erne, men jeg kan være dårligt orienteret'. Tja. Det er da også irriterende, at ingen har oplyst dig om det. Lohse fortsætter: 'Men den lovlige tilsætning af ældre (og yngre) vinårgange vil naturligvis påvirke den årgangsbestemmelse, som vi foretog og den vil få vinen til at fremtræde som ældre eller yngre. Om dette er "fusk" i juridisk forstand, ved jeg ikke,(...)'. Nej, men det ved jeg. Vildledning af forbrugerne og meget andet kan vi kalde det (og muligvis med god grund, men det er jo en anden historie), men hvis noget er lovligt, er det ikke i juridisk forstand fusk.

Jan Heinemeier bringer den østrigske vinskandale fra 1980'erne på banen og antyder, at undersøgelsens resultater måske slet ikke (eller ikke kun) baserer sig på fusk med årgange, men (også) med andre typer fusk. Det er altsammen vældigt interessant, som det fremlægges her, og jeg kan kun ønske mig, at disse ting bliver undersøgt til bunds. Men man kan ikke sige andet, end at det i højere grad underminerer end understøtter den oprindelige artikels troværdighed.