Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Forfinede flyvefjer afgør fugles størrelse

18. juni 2009 kl. 04:11

Amerikanske forskere mener, at størrelsen på flyvende fugle afhænger af, hvor lang tid det tager at erstatte slidte flyvefjer.


Af Bjørnar Kjensli, forskning.no og Peter Hyldgård
Svaner

Svanen kan veje op til 15 kilo, og er dermed den tungeste fugl, som kan flyve. Ret meget større kan de heller ikke blive, ifølge amerikanske forskere. (Illustrationsfoto: Colourbox)


Sievert Rohwer og hans kollegaer fra Burke Museum ved University of Washington mener, de har fundet bevis for, at fugles maksimumstørrelse bestemmes af den tid, det tager at erstatte flyvefjerene.

Denne begrænsning gør, at fugle, som skal kunne flyve, ikke kan blive meget tungere end femten kilo. Det er netop vægten på en typisk svane, som også er den tungeste nulevende fugl, der færdes i luftrummet.

Undersøgelsen er publiceret på PLoS Biology i denne måned.

Fjerene slides op

UV-stråling, bakterier, samt vind og vejr gør at fuglenes fjer skal erstattes med jævne mellemrum for at kunne opretholde deres aerodynamiske funktion. Og efterhånden som en fugl bliver større vil fjervæksten kæmpe med at holde trit med fjerlængden. Til sidst vil fjerene slides op, før de kan erstattes.

Småfugle erstatter fjerene en eller to gange om året. Her udskifter de også de omkring ti flyvefjer, som er vigtigst for flyvning. Hver af disse fjer tager omkring tre uger at erstatte, og de skiftes ud én efter én.

Den 70 kilo tunge Argentavis magnificens levede for omkring 6 millioner år siden og havde fedt nok på kroppen til at overleve helt uden fjer under dens fjerskifte. (Illustration: Stanton F. Fink)

Store fugle må gøre det på en anden måde, og nogle af dem udskifter kun hele fjerdragten hvert andet eller tredje år, mens de indimellem udskifter mindre områder.

De ikke-flyvende fugle er knapt så afhængige af deres fjer, og nogle af dem udskifter da også hele fjerdragten på én gang.

Det samme mener forskerne var strategien for den uddøde argentinske Argentavis magnificensis (se billedet). Den smed alle sine fjer på én gang, og holdt sig varm med fedtreserver i kroppen, mens dens fjerdragt voksede ud igen. 

Dermed var den forhistoriske fugl ikke begrænset i sin vægt af fjerene, og man anslår da også, at den vejede op mod 70 kilo.

Svært at danne fjer

De amerikanske forskere har beregnet, at den tid, det tager at erstatte en flyvefjer, stiger med en faktor på 1,5 for hver gang fuglens masse bliver ganget med 10.

Det betyder at det tager 56 dage at erstatte en fjer hos en fugl på 10 kilo.

Ifølge forskerne kan fugle derfor ikke blive ret meget større end svaner, fordi det så ville tage længere tid at erstatte en fjer, end det gør at slide den op.

De formoder, at det forholder sig sådan, fordi det at producere fjer er både geometrisk kompliceret og meget energikrævende.
 

Reference & links

Sievert Rohwer et. al., Allometry of the Duration of Flight Feather Molt in Birds, PLoS Biology, 7 (6), 2009 

 Læs også på videnskab.dk:

Sex fik fugle op at flyve

Sensationelt fund: Alle dinoer bar fjer

Flyveøgler var hverken dinosaurer eller fugle

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Fakta om Fjer 

Fjer opstod evolutionært set fra hudskæl, og fjerdragten bestod oprindelig kun af dun.

En hypotese er, at fjer er skabt for at tiltrække mager.

Nogle mener fuglenes forfædre baserede deres glideflugt på hudmembraner af samme type, vi ser hos vore dages flyveegern, men at fjerene over tid erstattede hudfolden, efterhånden som fjerene blev modificeret.

Senere er fjerene videreudviklet til at udføre andre opgaver, som ikke er direkte relateret til flyvning. For eksempel er brystfjerene hos nogle fugle vandabsorberende, så de er i stand til at fragte vand over lange afstande til tørstige unger.

Blandt mange hanner har fjerene udviklet sig i ekstrem grad for at tiltrække det modsatte køn, især hos påfuglene.

Kilde: Wikipedia

 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Vidste du: Atombomber

Vidste du: Atombomber

Et typisk atomvåben bygger på kernefission. Men man kan også lave kernevåben, som bygger på kernefusion. Brintbomben Tsar Bomba er et eksempel.

Læs: Hvor meget energi er der i en atombombe?

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54

Seneste debat

Derfor er Caroline Woznia...
Spis rigtig meget brød til. (7 minutter siden )
Af: Allan Didriksen
Her er verdens bedste mat...
Sandheden er lige om hjørnet  (16 minutter siden )
Af: Karol Kannara
Pakistan har brug for en ...
Fra 1970 til 2010 i et chokerende spring (43 minutter siden )
Af: H. Eismark
Til debatforsiden