Erkendelser: Evolutionslæren

Evolutionsteorien - eller udviklingslæren - består i praksis af to dele. Den ene del er den erkendelse, at det mangfoldige liv, vi ser i verden i dag, er et resultat af en umådelig lang udviklingshistorie.

Den anden del handler om den drivende mekanisme for denne udvikling, som er den naturlige udvælgelse. Evolutionsteorien er i dag den samlende ramme for vores forståelse af alle biologiske fænomener.

Den historiske side af evolutionsteorien omfatter den erkendelse, at alle levende organismer er beslægtede, og at arterne har ændret sig over geologisk tid.

Man havde fået et grundigt kendskab til tidligere geologiske perioders dyre- og planteliv, og selvom man dengang ikke havde mulighed for en absolut aldersbestemmelse, var man klar over, at geologisk tid var meget længere end den bibelske tradition. Det stod også datidens biologer klart, at organismer have ændret sig gennem tiden, og at den zoologiske og botaniske systematik var mere end blot et klassifikationssystem.

Mekanismen bag
Den anden side af evolutionsteorien omhandler den mekanisme (naturligt udvalg), der driver evolutionen.

Darwin gav mange vægtige bidrag inden for biologi og geologi, deriblandt vægtig dokumentation for evolutionens realitet. Men den største enkeltindsats var, at han foreslog en evolutionsmekanisme, som forklarer arternes ændring over tid - en mekanisme, der også forklarer, hvordan komplekse organismer kan udvikles ud fra mindre komplekse organismer uden behov for en 'intelligent designer'.

Denne erkendelse er den vigtigste i biologiens historie, og dens grundlæggende træk står uantastet i dag efter næsten halvandet århundrede.

Menneskets plads
Evolutionsteorien er i dag den samlende ramme for vores forståelse af alle biologiske fænomener. Den har også givet mennesket en forståelse af dets plads i naturen.

Endelig spiller evolutionsteorien en rolle i vores dagligliv, da man for eksempel må tage hensyn til evolutionens realitet i kampen mod sygdomsfremkaldende bakterier, der udvikler resistens over for antibiotika.
 

Denne artikel er en forkortet udgave en artikel skrevet af Tom Fenchel, Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet.