Bliv klogere

Få nyt om videnskaben ind i din mailboks eller rss-læser  rss logo
nyhedbrev ikon Tilmeld dig nyhedsbrevet 
RSS feed ikon Abonner på RSS-feeds

Spørg Videnskaben


Vejer man det samme overalt på Jorden?

Har du et spørgsmål?
Så stil det her!

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Erkendelser: Evolutionslæren

15. juli 2008 kl. 09:25

At alt liv er beslægtet, og at der findes en mekanisme, der kan forklare udviklingen af kompleksitet uden behov for en 'intelligent designer', er den vigtigste erkendelse i biologiens historie.


Evolutionsteorien - eller udviklingslæren - består i praksis af to dele. Den ene del er den erkendelse, at det mangfoldige liv, vi ser i verden i dag, er et resultat af en umådelig lang udviklingshistorie.

Den anden del handler om den drivende mekanisme for denne udvikling, som er den naturlige udvælgelse. Evolutionsteorien er i dag den samlende ramme for vores forståelse af alle biologiske fænomener.

Den historiske side af evolutionsteorien omfatter den erkendelse, at alle levende organismer er beslægtede, og at arterne har ændret sig over geologisk tid.

turtle

ERKENDELSER 

Hen over sommeren bringer vi på videnskab.dk ti bud på de største naturvidenskabelige erkendelser, som har formet vores måde at se verden på. Serien er lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab

1. Naturen kan forklares uden myter

2. Newtons love

3. Evolutionsteorien

4. Termodynamikken

5. Verden består af atomer

6. Relativitetsteorien

7. Økologien

8. Kvantemekanikken

9. Pladetektonikken

10. Dna-dobbeltspiralen

Denne indsigt var i vid udstrækning opnået inden den engelske naturforsker Charles Darwin publicerede sit berømte værk 'Om arternes oprindelse' i 1859.

Man havde fået et grundigt kendskab til tidligere geologiske perioders dyre- og planteliv, og selvom man dengang ikke havde mulighed for en absolut aldersbestemmelse, var man klar over, at geologisk tid var meget længere end den bibelske tradition. Det stod også datidens biologer klart, at organismer have ændret sig gennem tiden, og at den zoologiske og botaniske systematik var mere end blot et klassifikationssystem.

Mekanismen bag
Den anden side af evolutionsteorien omhandler den mekanisme (naturligt udvalg), der driver evolutionen.

Darwin gav mange vægtige bidrag inden for biologi og geologi, deriblandt vægtig dokumentation for evolutionens realitet. Men den største enkeltindsats var, at han foreslog en evolutionsmekanisme, som forklarer arternes ændring over tid - en mekanisme, der også forklarer, hvordan komplekse organismer kan udvikles ud fra mindre komplekse organismer uden behov for en 'intelligent designer'.

Denne erkendelse er den vigtigste i biologiens historie, og dens grundlæggende træk står uantastet i dag efter næsten halvandet århundrede.

Menneskets plads
Evolutionsteorien er i dag den samlende ramme for vores forståelse af alle biologiske fænomener. Den har også givet mennesket en forståelse af dets plads i naturen.

Endelig spiller evolutionsteorien en rolle i vores dagligliv, da man for eksempel må tage hensyn til evolutionens realitet i kampen mod sygdomsfremkaldende bakterier, der udvikler resistens over for antibiotika.
 

Denne artikel er en forkortet udgave af artiklen Evolutionslæren (pdf) skrevet af Tom Fenchel, Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet til magasinet Aktuel Naturvidenskab.

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 2 kommentarer!
 
Af: iver schmidt sørensen 15. juli 2008 kl. 11:27
Jo vist har Darwin ret i sin udvælgelsesteori. Den stærkeste og mest tilpasse overlever naturligvis under stadig forandring til det mest fordelagtige. MEN det er ikke hele forklaringen på arternes individuelle udvikling og tilpasning . Bagved ligger også arternes egen indre følte behov/ønske om en forandring til en fordelagtighed i form,camuflagefarve ,eller som kamæleonen og blæksprutte en evne til farveskifte . Disse egenskaber kan ikke fremkomme ALENE ved en udvælgelsesperiode , det er individets egne fysiologiske påvirkninger der gradvist fremmer disse egenskaber gennem tusindårsforløbene.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-1
 
Af: Sigbjørn Hansen 20. juli 2008 kl. 16:27
Jeg er heller ikke modstander af udvælgelsesteorien ("survival of the fittest"), men jeg kan ikke rigtig se at teorien giver, eller nogen gang kan give en forklaring på at noget så "usandsynlig" som liv overhovedet kan opstå af sig selv selv, om så "ingredienserne" ligger klar til brug på samme tid fra starten af. Om man kaller oprinnelsen af liv/ muligheden for liv -for Gud eller tilfældighed er, og vil alltid være et trospørgsmål. Jeg kan ikke se hvorfor der nødvændigvis skulle være være noget modsætningsforhold mellem tro og videnskab - videnskaben forklarer hvordan, men kan i den yderste konsekvens aldrig forklare hvorfor.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Hvad skete før Big Bang?

Hvad skete før Big Bang?

SPØRG VIDENSKABEN: En læser grubler over, om Det Store Knald virkelig var startskuddet til universets begyndelse - eller om der var noget, der kom før det?

Læs: Hvad skete der før Big Bang?

Cancer-trip

Cancer-trip

Et forsøg med hallucinogener til forsøgspersoner er faldet så godt ud, at man nu vil give det til kræftsyge.

Læs artiklen: Hallucinerende stoffer til kræftpatienter