Erkendelser: Dna-dobbeltspiralen

Cavendish-laboratoriet lørdag den 22. februar 1953. Watson (til venstre) og Crick med deres model af dna-strukturen.

To af biologiens ældste mysterier er, hvordan arvelig information er lagret i vores organisme, og hvordan denne information bliver kopieret, så den kan videregives til efterfølgende generationer.

Hen i mod midten af 1900-tallet blev det efterhånden klart, at det såkaldte dna-molekyle, der findes i kromosomerne i cellens kerne, var en kandidat til at rumme denne hemmelighed.

Men før man vidste, hvordan dette molekyle nærmere var opbygget, kunne man ikke komme videre.

De sidste brikker
Det blev amerikaneren James D. Watson (1928-) og englænderen Francis Crick (1916-2004), der endegyldigt afgjorde sagen, da det lørdag formiddag den 28. februar 1953 i Cavendish laboratoriet i Cambridge, England, lykkedes dem at få de sidste brikker på plads, så de kunne offentliggøre en model af dna-molekylets struktur.

Opdagelsen af dna'ets struktur var banebrydende. (Foto: USDA )

De fandt, at dna-molekylet er opbygget som en dobbelt-spiral, hvor to dna-strenge yndefuldt snor sig om hinanden. Endvidere er de enkelte byggeklodser i de to dna-strenge placeret på en sådan måde, at man ud fra den ene streng altid vil kunne genskabe den anden streng.

Dette er nøglen til at forså, hvordan der kan skabes kopier af dna'et og dermed af den arvelige information, der ligger gemt i dette molekyle.

Nøglen til alt levende
Dna-molekylet er nøglen til naturen af alle levende ting. Det lagrer den arvelige information, der videregives fra én generation til den næste, og det dirigerer cellens ufattelig komplicerede verden. dna-molekylet rummer med Cricks ord selve hemmeligheden om livet.

Watson-Crick modellen gør en ende på en debat, der er lige så gammel som menneskeheden: Har livet en eller anden magisk eller mystisk essens, eller er det et produkt af normale fysiske og kemiske processer? Er der ved cellen noget iboende guddommeligt, der gør den levende?

Watson-Crick modellen besvarede dette spørgsmål med et definitivt nej.
Darwins evolutionsteori fra midten af 1800-tallet havde vist, at alt liv er beslægtet, og biologiske forsøg fra den sidste del af 1900-tallet havde afvist tanken om, at liv kunne opstå spontant ud fra f.eks. råddent kød.

Spirituel kraft
På trods af dette trivedes forskellige former for vitalisme - troen på at fysisk-kemiske processer ikke alene kan forklare livsprocesserne - i bedste velgående i 2. halvdel af 1800-tallet. Selv mange biologer opererede med en dårligt defineret overordnet spirituel kraft, der var ansvarlig for de forskellige livsformer.

Derfor var Watson-Crick modellen så vigtig. Den bragte klarhed over, hvordan en celle fungerer. Og der var intet specielt ved det. Dobbeltspiralen er en elegant struktur, men dens budskab er fuldstændig prosaisk: Livet er ganske enkelt et spørgsmål om kemiske processer.

Ingen kunne have forudset den kolossale indvirkning af Watson-Crick modellen på videnskaben og samfundet.

Molekylærbiologien
Indlejret i molekylets yndefulde kurver ligger nøglen til livets hemmelig og til en helt ny videnskab, molekylærbiologien, der over de efterfølgende 50 år har givet os en forbløffende række af indsigter i fundamentale biologiske processer.

Ligeså betydningsfuld har indvirkningen været på læge-videnskaben, fødevareproduktionen og på retssystemet. Dna er ikke længere noget, der kun interesser hvidklædte forskere i obskure universitetslaboratorier; det vedkommer os alle.

Denne artikel er en forkortet udgave af en artikel skrevet af Peter K.A. Jensen, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.