
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Naturvidenskab / De første hvaler fødte på land | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
De første hvaler fødte på land4. februar 2009 kl. 03:30
47,5 millioner år gamle hvalskeletter afslører, at hvalerne dengang fødte deres unger på land. Opdagelsen er intet mindre end fantastisk, udbryder dansk palæontolog.
De første hvaler fødte deres unger på land. Det viser nye omfattende studier af 47,5 millioner år gamle hvalskeletter, der blev fundet i Pakistan i 2000 og 2004. Opdagelsen, som er gjort af et internationalt hold palæontologer under ledelse af professor Philip Gingerrich fra Michigan University USA, præsenteres i dag i det videnskabelige tidsskrift PloS One. Skeletterne blev fundet inden for samme område i Pakistan og stammer fra en han- og en hunhval fra en hidtil ukendt art, der tilhører den primitive hvalgruppe Archaeoceti. Mellem hunhvalens velbevarede knogler fandt forskerteamet resterne af et foster, der stort set var færdigtudviklet, men som altså aldrig nåede at blive født. (Se fundet nederst på siden).'Et enestående fund'
Det er samme vej, som pattedyrene på landjorden altid har født deres unger, men er stik modsat den retning, nutidens hvalunger vender i livmoderen, når de er klar til at indtage verden. Derfor kommer opdagelsen som en kæmpe overraskelse. En dansk palæontolog, der er ekspert i fortidens hvaler, er dybt imponeret over fundet.»Opdagelsen er helt fantastisk! Indtil i dag har det kun ud fra benenes udformning været muligt at vurdere, om en given art af tidlige hvaler har været afhængige af at komme op på land for at føde deres unger. Men her giver fødselsstillingen en klar indikation af, at i hvert fald denne art har været afhængig af at kunne føde på land. Det indsnævrer tidspunktet for, hvornår hvalerne helt slap landjorden,« siger palæontolog Mette Elstrup Steeman, der er post doc ved Ancient DNA and Evolution Group, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Derudover slår hun fast, at det hører til de absolutte sjældenheder at finde mere end ét skelet af samme hvalart.
Forvirrede forskereFundets storhed kom også helt bag på forskerne selv, og der gik lang tid før de helt fattede, hvad det egentlig var, de havde fundet.
Da professor Philip D. Gingerich så skeletterne første gang, blev han forvirret over at finde miniatureben mellem knoglerne fra en fuldvoksen hval. Der var noget, der overhovedet ikke stemte. Midt på evolutionsstigenDe nye studier sladrer også om hvor på hvalernes stamtræ, arten befinder sig.
Skeletternes tandsæt viser nemlig, at denne hvalart har levet af fange og fortære fisk. Dertil kommer, at Maiacetus inuus, ligesom så mange andre arter fra den primitive gruppe archaeocetes, var udstyret med luffer, der har gjort hvalen til en mestersvømmer. Alt i alt får det palæontologerne til at konkludere, at Maiacetus inuus har brugt størstedelen af sin tid på at boltre sig i havet. »Dyrene har formentlig kun kravlet op på land for at sove, parre sig og føde,« fortæller Gingerich. Dens konklusion er den danske palæontolog Mette Elstrup Steeman enig i.
»Artens luffeagtige lemmer tyder på, at den evolutionsmæssigt befinder sig kort før hvalerne blev uafhængige af land. De seneste årtiers studier har givet os et fantastisk indblik i, hvordan den tidlige overgang fra land til vand fandt sted for hvalerne. Men med dette fund får vi et unikt vindue til den periode, hvor hvalerne var ved helt at slippe afhængigheden af landjorden,« siger hun.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|