Elefant på retsmedicinsk

Elefanten Tempo fra Ålborg Zoologiske Have havde skrantet i et par år uden dyrlægerne havde fundet årsagen. I Tempos sidste tid var hans tilstand forværret, og det var nødvendigt at give ham smertestillende medicin og anabolske steroider. Til sidst havde han svært ved at stå på benene og sank nogle gange sammen, og der måtte en kran til at løfte ham op på benene igen.

Dyrlægernes behandlinger var resultatløse, og ledelsen i Ålborgs Zoologiske Have kunne af etiske grunde ikke længere forsvare at holde ham i live. En dag i februar 2008 tog de den triste beslutning: Tempo skulle aflives!

Finder årsagen til sygdomme
»Tempo var ellers i sin bedste alder, 26 år, og havde mange gode år foran sig, hvis han ellers havde været sund rask. Elefanter bliver normalt 50-70 år gamle. Men det var ikke lykkedes dyrlæger og mange eksperter verden over at stille en diagnose og give ham den behandling, der kunne gøre ham rask,« fortæller dyrlæge, ph.d. Anne Sofie Hammer fra DTU Veterinærinstituttet, Sektion for Pelsdyr og Vildtsygdomme.

Sektion for Pelsdyr og Vildtsygdomme arbejder med diagnostik af sygdomme hos smådyr, pelsdyr, vildt og dyr fra zoologiske haver. Alle dyr lige fra mus til elefanter. I de fleste tilfælde, som med Tempo, drejer det sig om en slags 'retsmedicinsk undersøgelse', hvor Anne Sofie Hammer og hendes kolleger obducerer dyr med henblik på at finde årsagen til sygdom. I andre tilfælde er formålet at dokumentere mishandling, misrøgt eller krybskytteri eller undersøge mistanke om forgiftning.

Hård fysisk opgave
»I tilfældet med voksne tonstunge elefanter er det et så omfattende og vanskeligt et arbejde, at det kan være nødvendigt at foretage obduktionen på forbrændingsanstalten. Der har de gaffeltrucks, traktorer, kæder og motorsave, der kan være til stor hjælp, når man skal skille sådan et stort dyr ad,« fortæller Anne Sofie Hammer.

Det er en hård fysisk opgave at obducere en elefant, fordi man ikke bare kan flytte dens fod, vende hovedet eller skubbe tarmene til side med de bare næver: »Der skal knofedt til, men det er også nødvendigt med kæder og traktorer, når vi skal flytte ben og indvolde efterhånden, som vi skærer dyret op,« siger Hammer. 

Vanskeligt at behandle store dyr
Ved obduktionen af elefanten Tempo fandt dyrlægerne ud af, at han havde lidt af både pandehulebetændelse og en infektion i det indre øre. Det er sygdomme, som for mennesker umiddelbart kan behandles. Men hos så store dyr som elefanter, hvor den voksne hanelefant kan veje op til seks tons, er det at stille en diagnose og behandle sygdomme mere vanskeligt. Desuden er der tegn på, at Tempo eventuelt har haft en form for kræft, men undersøgelsen heraf er endnu ikke afsluttet.

Motorsav åbner kraniet
»Det udstyr, vi benytter ved obduktionen er ikke specialfremstillet til formålet. Det er trods alt begrænset, hvor mange elefanter, der dør i Danmark. I min tid som dyrlæge har jeg kun været med til fire elefantobduktioner. Det kan måske virke lidt voldsomt at benytte motorsave og meget store knive til opgaven, men det er de instrumenter, vi har til rådighed, og de fungerer ganske effektivt. Motorsaven bruger vi til at åbne kraniet og skære igennem knoglerne til elefantens brysthule. De store knive bruger vi til at skære gennem elefantens hud. Det er et omfattende og langsommeligt arbejde, at skære igennem den 2,5 centimeter tykke hud, og kniven bliver sløv og skal slibes efter, at vi har skåret blot 20-30 centimeter gennem huden,« fortæller dyrlægen.

Dødsårsagen er vigtig 
Det er vigtigt at finde dyrenes dødsårsag. Det kan både være relevant at få afgjort, om der er arvelige sygdomme, som vi skal være opmærksomme på i forhold til dyrenes avlsprogrammer, eller om dyrene har lidt af en smitsom sygdom.

»For dyrene i zoologiske haver er vi ligeledes særdeles interesserede i at vide, om de har smitsomme sygdomme, som kan smitte havens andre dyr, som jo i mange tilfælde er både sjældne og kostbare. Ligeledes skal vi også være opmærksomme på, om dyrene har sygdomme, der kan smitte mennesker og dermed overføreres til havens besøgende,« slutter Anne Sofie Hammer. 
 

Denne artikel er lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet