Danskere skal kortlægge arternes udvikling

Danske forskere skal nu finde ud, hvorfor blomster, træer, insekter, fugle og andre arter lever i bestemte egne af verden. (Foto: Colourbox)

Langt de fleste af jordens dyr og planter lever i tropiske bjerge. Faktisk er det helt op til ni ud af ti arter, som trives bedst i højderne tæt på kysten.

Så meget er verdens biologer klar over. De ved til gengæld ikke præcis, hvorfor det hænger sådan sammen. De kender ikke de naturlove, som livet på jorden har fordelt sig efter, og de ved ikke, hvad der skyldes evolution, tilpasning til omgivelserne eller store omvæltninger efter pludselige skift i klimaet.

Det skal der laves om på nu. I dag får en snes danske forskere 60 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til at fokusere deres forskning på at besvare de store spørgsmål. Forskerne bliver samlet i 'Center for Macroecology, Evolution and Climate Change' under ledelse af professor Carsten Rahbek, der er én af verdens førende forskere inden for biodiversitet.

Unikt samarbejde 

Grundtanken bliver at nedbryde de klassiske skel, der præger biologisk videnskab i dag. Et eksempel er, at biologer enten arbejder med liv på landjorden eller med liv i vandet, som regel uafhængigt af hinanden.

»Ingen har bragt de to områder sammen før nu. Men det er vi nødt til, for vi kan ikke lægge et puslespil på 500 brikker med kun 250 brikker,« siger Carsten Rahbek og uddyber:

»De artsrige bjerge ligger alle ude ved kysten, hvor de store vindpassater rammer land. Det er dér, evolutionen især har foregået, og hvor arterne har overlevet tidligere tiders svingninger i klimaet. Vores spørgsmål er, hvorfor er det sådan? Det har måske noget at gøre med, at vind og vejr hænger sammen med havstrømmene, men det skal vi have afklaret. Vi skal kort sagt kortlægge naturlovene,« fortæller Carsten Rahbek, professor på Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Skal fortælle om fremtiden 

Samarbejdet kommer også til at omfatte for eksempel økologer og evolutionsbiologer samt eksperter i både hvirveldyr og insekter, så forskerne kan komme hele vejen rundt om emnet med hjælp fra den nyeste teknologi og ved også at nedbryde grænser mellem de teoretiske retninger.

Hvilke arter kan trives under lynhurtige klimaskift, og hvordan gør de det? (Foto: Colourbox)

Målet er at få afdækket så mange hemmeligheder bag arternes udvikling over både tid og rum, at det kan afsløre et kort over, hvordan dyr og planter vil reagere på klimaforandringer i fremtiden.

»Det er ambitiøse mål, vi har sat os, men de er realistiske at nå. Det er os, der har skabt frontforskningen inden for det her område, og det er vigtigt, at dansk forskning også kan høste frugterne af det, og det garanterer de her midler,« mener Carsten Rahbek.

'Center for Macroecology, Evolution and Climate Change' får 60 millioner kroner over de næste fem år og får desuden støtte fra Københavns Universitet i form af lokaler, ansatte og garanti for, at området bliver integreret og brugt i undervisningen af fremtidens biologistuderende, når de fem år er gået.

Grundforskningscentret er ét af ni store projekter, som får penge fra Danmarks Grundforskningsfond.

De øvrige otte centerbevillinger går til:

• 'Centre on Autobiographical Memory Research' v/Dorthe Berntsen (AU)
• 'Centre for Particle Physics Phenomenology: CP3 - Origins' v/F. Sannino (SDU)
• 'DISCOVERY' v/ Peter H. Hansen (KU)
• 'Centre for Symmetri and Deformation' v/Jesper Grodal (KU)
• 'Centre for Materials Crystollography' v/Bo Brummerstedt Iversen (AU)
• 'Centre for Ancient Genetics and Environment' v/Eske Willerslev (KU)
• 'Center for Quantum Geometry of Moduli Spaces' v/Jørgen Ellegaard Andersen (AU)
• 'Center for Origin and Evolution of Planetary Systems' v/Martin Bizzarro (KU)