Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Bjerge gav Europa gult efterår

15. september 2009 kl. 15:54

I Nordamerika og Asien bliver træerne røde om efteråret. I Europa bliver de gule, og det skyldes placeringen af vores bjerge, viser nye undersøgelser.


I Europa må vi nøjes med de gule nuancer i efteråret, mens amerikanerne vælter sig i rød. Det er Alpernes skyld, mener forskere. (Foto: Colourbox) 

Efteråret kan være en fryd for øjet, når træerne skifter kulør fra forskellige nuancer af grøn til et orgie i gule og røde farver.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at mens træernes blade i Europa for det meste bliver gule om efteråret, så er rød den dominerende farve i USA og Sydøstasien. Ifølge forskere fra Israel og Finland, skal vi 35 millioner år tilbage i tiden for at finde roden til denne geografisk betingede farveforskel.

Den grønne farve på træernes blade skyldes hovedsageligt deres indhold af stoffet klorofyl. I mange år har man anset skiftet fra grøn til gule eller røde farver som et resultat af nedbrydningen af klorofyl, der fik de farvepigmenter, der allerede var til stede i forvejen, til at træde frem i stedet for. Men det har vist sig, at den røde farve også kan skyldes den aktive produktion af det røde pigment anthocyanin, som nogle træer danner kort før løvfald.

Tilpasning til dyr

Men hvorfor er der så en geografisk forskel på efterårsfarverne?

Ifølge Simcha Lev-Yadun fra universitetet i Haifa-Oranim, Israel og Jarmo Holopainen fra universitetet i Kuopio, Finland, har et generelt klimaskift midt i Tertiærtiden for ca. 35 millioner år siden samt placeringen af bjergkæder været drivkraften i denne udvikling. Forskerne mener, at løvfældende træer opstod som en tilpasning til et koldere klima midt i Tertiærtiden, hvor klimaet skiftede fra et konstant varmt klima til et klima med vekslende kulde- og varmeperioder.

Desuden mener de, at produktionen af anthocyanin i rødfarvede blade opstod som en tilpasning hos planterne til de planteædende dyr på det tidspunkt. Altså, at anthocyanin kunne være udviklet som forsvar mod mod både større planteædere og insekter.

Da kuldeperioderne satte ind er mange arter uddøde som følge af det barske klima. Men her er historien om uddøen rent geografisk forskellig. Således er det kendt for både dyre- og plantearter, at Europa har oplevet en højere rate af uddøen end Nordamerika og Sydøstasien.

Bjerge standsede de røde træer  

Det hænger sammen med de store bjergkæders placering på disse kontinenter: Mens bjergkæders orientering i USA og Sydøstasien har gjort det muligt for arterne at flytte sig i nord/sydlig retning i takt med kuldeperiodernes kommen og gåen, har Alperne og Pyrenæerne udgjort en mere effektiv barriere for en sådan trafik i Europa. Derfor er langt flere plante- og dyrearter uddøde i Europa under kuldeperioder, da der har været sværere for planter og dyr at finde refugier mod syd at overleve i.

Træer med røde blade er altså i højere grad uddøde i Europa - og med dem kan også mange af de dyr (planteædere og insekter), der har levet af træernes blade, være uddøde. Med disse arters forsvinden er den evolutionære drivkraft bag produktionen af røde blade forsvundet, og disse træer er derfor sjældne i Europa i dag.

I forskernes øjne er produktionen af anthocyanin altså en tilpasning til de dyr, der levede i Tertiærtiden frem for de nulevende dyr. 
   

Reference og links

Why red-dominated autumn leaves in America and yellow-dominated autumn leaves in Northern Europe? New Phytologist (2009) 183: 506-512

Læs også på videnskab.dk:

Klimaforandringerne presser planter højere op i bjergene

Danske bøgetræer klarer klimaændringer bedre end tyske

Geofysikere løser gåde om bjergenes højde

Se Himalayas nye dyr



 

 

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

DHL Stafet

DHL Stafet

Tusindvis af danskere løber 5 km i disse uger - og har meget svært ved at gå nogle dage senere.

Læs: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?

Vidste du: Konspiration

Vidste du: Konspiration

En konspirationsteori påstår, at Dronning Elizabeth er inficeret af et krybdyr.

Læs: Verdens dårligste konspirationsteori er...

Papirkunst og hiv-medicin

Papirkunst og hiv-medicin

Denne trehovede hund er foldet af Sathoshi Kamiya, som er origami-mester. Forskere mener, at origami-teknikken kan anvendes som opskrift til at folde proteiner med stof, som angriber f.eks. hiv-virus.

Læs: Papirleg bag fremtidens teknologi

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54