Begravede træer kan hæmme global opvarmning

Den kontroversielle idé går ud på at fælde levende træer eller samle dødt træ op fra skovbunden. Herefter pakkes det hele væk i lufttætte rum under jorden eller i skure på jordens overflade. (Illustration: Ning Zeng)

Fæld en ordentlig bunke træer og sørg for at samle alt dødt træ op fra skovbunden. Grav herefter hele molevitten ned i jorden i en lufttæt kasse. Den strategi kan være med til at holde atmosfærens indhold af kuldioxid så lavt, at klimaet ikke ryger ud af kontrol.

Det forslag fremsatte lektor Ning Zeng fra The Departement of Atmospheric and Oceanic Science, University of Maryland, i USA, da han i onsdags holdt oplæg på den store internationale klimakonference i København, Climate Change, hvor 2000 klimaforskere fra hele verden var troppet op for at diskutere den globale opvarmning.

»For at mindske klimaændringerne, har vi brug for et utal af strategier, der tilsammen kan holde atmosfærens koncentration af kuldioxid under det farlige niveau, og her har I et bud på, hvordan det kan gøres,« pointerer Ning Zeng.

Idéen er at fjerne CO2 

Idéen med de begravede træer hører ind under den kontroversielle tankegang 'geoengineering', der går ud på at opfinde måder, hvorpå man med direkte indgreb fjerner kuldioxid fra atmosfæren.

VIDSTE DU

Potentialet for at begrave træer er størst for de tropiske regnskove (4,2 GtC/år), efterfulgt af de tempererede skove (3,7 GtC/år), mens der er mindst at hente i de såkaldt boreale skove, der findes på klodens nordlige egne (2,1 GtC/år).

Lige nu kæmper politikere og forskere for at redde os fra en klimakatastrofe, og alle bestræbelser går på at reducere vores udslip af drivhusgasser til atmosfæren. Flere og flere forskere frygter imidlertid, at vi er for sent ude, og de prøver derfor at finde måder, hvorpå man med et snuptag kan nedbringe atmosfærens indhold af kuldioxid her og nu, så vi undgår en klimakatastrofe.

Temaet 'geoengineering' havde onsdag fået sit helt eget konferencelokale, hvor klimaforskere dagen igennem diskuterede perspektiverne i deres idéer - og her hørte Ning Zengs forslag så absolut til et af de mere kreative og kontroversielle.

Lossepladser bragte ham på sporet

Idéen med de begravede træer kom til ham for nogle år siden, mens han og hans studerende diskuterede et mysterium: Af en eller anden grund var atmosfærens indhold af kuldioxid over USA ikke så høj, som den burde være.

En af de studerende foreslog, at forklaringen kunne være landets utallige lossepladser virkede som en slags gigantiske kulstof-lagre. Mange af de ting, der smides væk, indeholder nemlig store mængder kul, men i og med at tingene typisk bruger årtier på at gå i opløsning, bliver de ophobede mængder kul ikke leveret tilbage til atmosfæren.

Efter at have regnet lidt på det, slog Zeng dog hurtigt fast, at lossepladsernes lagringseffekt var ret begrænset. Men forslaget fik ham til at stille spørgsmålet - hvad nu, hvis man kunne lagre de store mængder kulstof, der findes i træ?

Stopper naturens cyklus

Hver gang et nyt træ vokser op, tapper det kuldioxid fra atmosfæren, som det bruger til at producere kulhydrater ved en proces kaldet fotosyntese. Så længe træet lever, er det opsnappede kul fra atmosfæren lagret i træet. Først i det øjeblik, at træet dør og rådner op i skovbunden, frigives kulstoffet igen til atmosfæren, hvor det blandes op med ilt og bliver til kuldioxid.

Ifølge Ning Zeng vil denne strategi kunne kompensere for den menneskeskabte drivhuseffekt. (Foto: Colourbox)

Idéen er derfor såre enkel: Sørger man for hele tiden at samle de døde træer op i skovbunden og pakke det ned i en hermetisk lukket kasse under jorden, kan man ifølge Zeng trække store mængder kulstof ud af naturens eget kredsløb.

Og spæder man op med en tilpas mængde fældede træer, vil man - i hvert fald for en periode - kunne holde atmosfærens mængde af kuldioxid nede under et kritisk niveau. Det giver politikerne mere tid til at få nedbragt den menneskeskabte drivhuseffekt, og dermed finde en permanent løsning på problemet.

Skovbunden bugner af rådnet træ 

Ifølge hans overslag findes der lige nu omkring 65 gigatons kulstof gemt på verdens skovbunde i form af dødt træ, som vil kunne bringes af vejen, og han mener, det er realistisk, at man kan fjerne omkring 10 gigatons kulstof om året. Går man drastisk til værks kan man eventuelt spæde op ved at fælde og begrave levende træer. Og begraver man alt i alt halvdelen af den mængde træ, der vokser hvert år på en sådan måde, at det ikke forrådner, så vil man fjerne tilstrækkeligt med CO2 fra atmosfæren til at kompensere for den menneskeskabte drivhuseffekt.

Baseret på oplysninger fra USA's træindustri, vil det koste omkring 14 dollars/tons C02 eller halvtreds dollars per ton kulstof, hvilket er en betydeligt lavere pris end for det såkaldte CO2-lagring, hvor man fylder store hulrum i jorden, som eksempelvis tømte olielagre, med kuldioxid.

»Omkostningerne er så lave, fordi man udnytter den naturlige fotosyntese til at tappe atmosfæren for CO2. Teknikken er lavteknologisk, kan bruges over alt, er sikker, og kan stoppes på et vilkårligt tidspunkt, og er derfor oplagt til at blive taget i brug på storskalaer,« konkluderer Ning Zeng under oplægget.

Afviser kritik 

Zeng understreger, at man ikke skal være bange for, at gravemaskiner sender mere CO2 ud i atmosfæren, end hvad der bliver lagret, for ifølge Zeng er gravemaskinernes bidrag ingenting i forhold til det, man putter af vejen.

»Skulle man have mod på det, står det én frit for selv at grave hullet ved håndkraft - en anden mulighed er at pakke træet væk i lufttætte skure på jordoverfladen, som heller ikke koster noget på CO2-kontoen,« slutter han.

Selv om Zengs idé er ret ny, så møder den dog allerede nogen modstand. Flere kritikere påpeger, at det rådnede træ i skovbunden har en betydning for skovens egen cyklus og giver næring til andre planter og dyr. Men den kritik ryster Zeng af sig.

For det første er det kun for en midlertidig periode, indtil man har fået nedbragt vores udslip af CO2. For det andet er det ikke meningen, at man skal fjerne alt det rådnede træ, men kun dele af det. Og det er der også taget højde for i beregningerne, siger han.

Links
Klimakonferencen Climate Change  lektor Ning Zengs egen hjemmeside Læs også på videnskab.dk: Ny iskerneboring er med til at løse klimagåden Vulkanudbrud nedkøler tropere Frossen tundra prutter også metan