Unge dyrkede filmstjerner før popstjerner

Jitterbuggen var først 'en demokratisk form for livsglæde', men senere tog forældre afstand fra den. Ungdomsbladene afspejlede i det hele taget et splittet forhold til den amerikanske kultur. (Udklip fra ungdomsblad)

Få smukke bløde krøller som Britney Spears, og læs nyheden om at hendes assistent vender tilbage. Den sultne fan kan med et par enkle klik få adgang til alt fra de nye hits, til sladder og merchandise. Og der er masser af populære musikere at vælge imellem.

Sådan var det ikke i 40erne og begyndelsen af 50erne. Fankulturen var begrænset til filmstjernerne, fordi det voksne forældresamfund gjorde det vanskeligt og dyrt at købe plader.

»De unge havde også idoler, som de dyrkede på samme måde, som man gør i dag. Men det var svært, fordi det var en tid, hvor unge blev talt til (og ikke talt med). Og samfundet var ikke specielt interesseret i, hvad unge ønskede,« siger Rasmus Rosenørn, som er Ph.d. studerende i historie ved Aarhus Universitet.

Han forsker i amerikaniseringen i danske ungdomsblade fra 1945-1960. De afspejler en tid, hvor voksne holdte unge i stramme tøjler.

Den tavse generation

Samfundet var enormt formynderisk både før og efter Anden Verdenskrig. De unge havde kæmpet hårdt i modstandsbevægelsen mod den tyske besættelse, og politikerne lovede dem et mere ungdomsvenligt samfund i befrielsessommeren 1945.

Men samme år valgte danskerne en dybt reaktionær regering. Måske fordi befolkningen ønskede en normaltilstand. Derfor vendte man tilbage til det samme formynderiske samfund, som der havde været før krigen.

Reportage fra USA i dansk ungdomsblad fra 40erne. Der stod, at amerikanerne oplevede stigende problemer med unge, som kørte for vildt i bil. (Udklip fra ungdomsblad )

»Man ved ikke ret meget om efterkrigstidens unge, fordi de ikke gjorde sig bemærket på nogen måde. Det var ikke, fordi de unge var tilfredse. De var mere skuffede eller resignerede over, at deres forhold ikke blev forandret,« siger historikeren.

Der var ikke et ungdomsoprør som i 60erne. Men efterkrigstidens unge var den første ungdomsgeneration, som blev bevidste om, at det at være ung var en speciel livsperiode.

Rasmus Rosenørn mener, at det især var den amerikanske kultur, som den nye ungdom spejlede sig i. De dyrkede stjernerne og identificerede sig med dem. Præcis ligesom unge gør i dag.

Popstjerner var ukendte

Men der er også forskelle mellem dengang og i dag. Det viste sig at være praktisk talt umuligt for Rasmus Rosenørn at undersøge fanmiljøerne omkring musik i den tidlige efterkrigstid.

»Når der blev skrevet om stjerner, så var det filmstjerner,« siger historikeren.

Unge skrev ind til ungdomsbladenes brevkasser og spurgte om filmdivaernes adresser, hvem de var kærester med, og hvornår de havde fødselsdag. Der blev ikke spurgt til musikernes privatliv.

Westerns og kriminalfilm inspirerede unge til ulovligheder. Udklippet stammer fra en artikel om 'amerikaniserede' unge, som hvert blev fjernet fra danske hjem. (Udklip fra ungdomsblad)

Ingen celebrities

»Musikerne var kendte, men de var ikke celebrities,« siger Rasmus Rosenørn og forklarer, at forskellen mellem at være kendt og celebrity er, at celebrity'ens privatliv er i fokus.

»Unge kunne godt lide musik, men det var mest på et brugsorienteret niveau. Man hørte, hvad der var,« siger forskeren.

Man hørte musik, når man gik til bal. Men Danmarks Radio spillede ikke den nye ungdomsmusik. Kun meget få havde pladespillere, og det var specielt dyrt at købe plader. Importen blev belagt med høje afgifter, da den slags var unyttigt i autoriteternes øjne. Det var derfor nemmere for de unge at komme til at se film end at høre musik.

Voksne formaninger

Ungdomsbladene handlede ikke kun om film. De havde masser af billeder af især stjernerne, romantiske noveller, artikler om for eksempel takt og tone og kærlighedsbrevkasser. Men skribenterne og redaktørerne bag bladene var voksne, som ikke viste ret meget respekt for deres unge læsere.

For eksempel skrev en 15-årig pige til en af kærlighedsbrevkasserne, at hun var ulykkeligt forelsket. Som svar fik hun at vide, at man jo ikke kan være forelsket, når man var så ung.

Den formanende tone prægede også reportagerne om de nye tendenser fra USA. Et land som bladene samtidig var meget positive overfor på grund af Marshall-hjælpen til Danmark. Først viste bladene en positiv indstilling overfor den nye dans Jitterbug.

Når man er 15 år, kan man ikke kende til kærlighed, skriver brevkasseredaktøren til en ung pige. Voksne talte til og ikke med de unge.  (Udklip fra ungdomsblad )

Farlig ungdom 

Men først i halvtredserne blev forældre bange for, hvad sådan en vild dans kunne føre med sig.

Rasmus Rosenørn mener, at netop de voksnes forargelse over Jitterbuggen, gjorde de unge danskere endnu mere interesseret i at lære den. Og det gjaldt alle trends fra den amerikanske ungdomskultur.

Forskeren er kun stødt på ordet amerikanisering i en artikel fra 1948 om farlige unge på Vesterbro. Billederne taler deres tydelige sprog.

En flok unge cigaretrygende drenge står i en skummel port og kigger på en motorcykel, og artiklens tekst advarer om de nye tendenser fra USA. De voksne mente, at man skulle advare de unge mod de nye ungdomsfænomener. Men advarslerne havde den modsatte effekt.

»Unge mennesker kunne se i bladene, hvad man skulle gøre, og hvordan man skulle se ud. Ved at bruge den amerikanske ungdomskultur, forsøgte de at distancere sig fra det voksne forældresamfund,« siger Rasmus Rosenørn.

En amerikaniseret ung mand. Udklip fra artikel om tvangsfjernede unge i 1948. (Udklip fra ugeblad )

Færre muligheder

Efterkrigstidens unge havde ikke så mange penge til at dyrke de nye ting fra USA.

»Og ungdomskulturen dengang var ikke så udfoldet, som den er i dag, hvor man kan vælge mellem at alt fra at være hip hopper, punker eller dyrke rollespil,« siger forskeren.

Nutidens unge kan vælge og vrage i masser af kendte celebrities. Problemet måske i højere grad at finde ud af, om man er til Britney Spears eller Amy Winehouse.

 

Links
Jitterbug på YouTube - Balboa Demo By Hal & Betty Takier Sådan lød det - Danmarks Radio i 40erne og 50erne  Amerikansk på dansk Læs også på videnskab.dk: Ugebladene elskede atombomben Håndbolden startede i Danmark

Om forskeren
Ph.d. studerende Rasmus Rosenørn er med i forskningsprojektet 'Amerikansk på dansk' sammen med andre forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Københavns Universitet. Formålet med forskningen er at undersøge, hvordan amerikaniseringen påvirkede og var med til at forandre Danmark i perioden 1945-1975.